På fem europaeiske museer går videnskab og underholdning hånd i hånd
Nogle af de største videnskabsmaend har fået museer, hvor man både underholdes og bliver klogere, og i Gèneve er det på nyt oplevelsescenter muligt at komme helt taet på the big bang.
Verden er i konstant forandring, og det skyldes ikke mindst teknologiske fremskridt, opfindelser og videnskabsfolk, der med deres opdagelser aendrer vores måde at opfatte verden på. Nogle af de største videnskabsmaend har sat sig markante aftryk, ikke bare i historien, men også i fysisk form med museer og oplevelsescentre, som er blevet dedikeret til netop dem.
Et af de seneste videnskabsformidlingscentre, der er åbnet, er det nye Cern Science Gateway i Schweiz, hvor man i tilknytning til et af verdens største forskningslaboratorier kan komme taet på the big bang og astrofysikkens fascinerende verden.
Teslas teoretiske arbejde kom til at danne grundlag for moderne vekselstrømsteknik med flerfasede distributionssystemer, hvilket accelererede udbredelsen af vekselstrøm til almindelige forbrugere.
Hjemme hos vekselstrømmens opfinder
Nikola Tesla blev født i den lille landsby Lika i det davaerende Østrig-Ungarske rige og det nuvaerende Kroatien. Han boede naesten hele livet i USA, hvor han residerede på det nu legendariske New Yorker Hotel. Det var også her, at han døde på vaerelse 3327 i en alder af 86 år, ensom og forarmet.
Vekselstrømmens opfinder og en af det 20. århundredes fremmeste videnskabsmaend var dog af serbisk oprindelse, og det er grunden til, at man nu i en smuk, gammel villa fra 1927 i ambassadegaden Krunska i Serbiens hovedstad, Beograd, finder det fremragende Nikola Tesla Museum.
Den naermeste arving til Tesla var nevøen Sava Kosanovic, og efter Teslas død i 1943 sørgede denne for, at ca. 160.000 dokumenter, flere tusind fotografier og flere af Teslas modeller blev hentet hjem sammen med videnskabsmandens jordiske rester, der nu står i en urne på museet.
Teslas patenter og teoretiske arbejde kom til at danne grundlag for moderne vekselstrømsteknik med flerfasede distributionssystemer, hvilket accelererede udbredelsen af vekselstrøm til almindelige forbrugere – det man også har kaldt den anden industrielle revolution.
Arbejdet havde også stor indflydelse på udviklingen af neonlys og røntgenteknologi, og i slutningen af 1890’erne demonstrerede han over for amerikanske militaerpersoner, hvorledes en radio kunne bruges til at fjernstyre torpedoer.
På museet kan man få lov til at lege med og efterteste geniets opfindelser.
Se mere på nikolateslamuseum.org
Besøg evolutionsteoriens fader
I grevskabet Kent finder man en af de smukkeste og videnskabeligt mest vigtige bygninger taet på London. Down House var hjemsted for videnskabsmanden Charles Darwin fra 1842, og indtil han døde i 1882.
Det var her, han udviklede sin revolutionerende evolutionsteori ved hjaelp af eksperimenter udført i de omkringliggende haver, der fungerede som en slags open-air laboratorium. Og det var her, han skrev ”On the Origin of Species” (da: ”Arternes oprindelse”).
I dag er huset åbent for besøgende, og det fremstår i stor stil, som det gjorde på Darwins tid, med originale møbler og ejendele på display. Man kan også se Darwins tidsskrifter og breve og nogle af de instrumenter, han brugte i sine eksperimenter.
Taet på big bang
Den 27 km lange LHC-tunnel (Large Hadron Collider) med blå magnetsystemer indeholder de naesten lufttomme rør, hvor partikler stødes sammen, her 100 m under jorden.
I 2012 var der gevinst, da forskere ved CERN opdagede en partikel, der efter alt at dømme er den laenge ventede Higgs-partikel. Det mest omtalte fysikeksperiment ved forskningscentret CERN går ud på at forsøge at rekonstruere verdens skabelse ved at frembringe nogle af de partikler, som var til stede ved skabelsen af universet i det såkaldte big bang for ca. 13-14 milliarder år siden.
Det europaeiske kerneforskningscenter, som også er internettets oprindelsessted, blev grundlagt i Genève i 1954 af 12 nationer som et af de første joint ventures i Europa, og Danmark er også medlem.
I dag er det verdens største forskningscenter i elementarpartikelfysik med 3.000 forskere ansat og over 10.000 gaesteforskere om året. I CERN kan man også besøge den helt nye multimedieudstilling, med masser af interaktive oplevelser i en bygning skabt af stjernearkitekten Renzo Piano
Se mere på cern.ch.
Med blikket mod stjernerne
Den sydsvenske ø Hven er taet forbundet med videnskabsmanden Tycho Brahe (1546-1601), som boede og arbejdede på øen fra 1576-1597.
På den tid var kikkerten endnu ikke opfundet, og der var en udbredt tro på, at Jorden var universets centrum.
Midt på øen lod Tycho Brahe opføre observatoriet Stjerneborg (eller Stjärneborg), som blev anlagt delvist under jorden, for at vind og vejr ikke skulle forstyrre.
Tycho Brahe satte sig for at udføre målinger af stjernernes og planeternes positioner på himlen, og resultaterne blev senere brugt af astronomen Johannes Kepler til at bestemme Jordens praecise bane om Solen og således underbygge et nyt verdensbillede med Solen i centrum for planeterne.
I 2002 åbnede det delvist rekonstruerede Stjerneborg for besøgende, og øen huser desuden Tycho Brahe Museum, som er indrettet i den tidligere sognekirke Allhelgonakyrkan på Hven. Gennem film, arkaeologiske fund, billeder og multimedieproduktioner fortaelles her om videnskabsmandens liv og hans betydning for det moderne verdensbillede.
Se mere på landskrona.se/tychobrahe.
Astronomiens pioner
Firenze er rig på interessante museer fyldt med alt fra mode til verdenskunst og spaendende arkaeologiske skatte. Toscanas hovedstad huser også et museum, der aerer den italienske filosof, fysiker og astronom Galileo Galilei, som blev født i 1564 i nabobyen Pisa.
Galileo var allerede i middelalderen en af regionens helt store personligheder, men hans meritter og opdagelser skabte ham siden udødelighed.
På museet er der mulighed for at gå på opdagelse i den magtfulde Medici-families samling af Galileos apparater, som bl.a. blev anvendt til at udforske verdensrummet allerede for 400 år siden.
Til museet er også knyttet et bibliotek med både nye og gamle naturvidenskabelige bøger.
Se mere på museogalileo.it/en.