»Jeg er bogstavelig talt kommet på glatis, men det udvikler mig meget«
27-årige Mia Hahn Zeerow har tidligere vaeret selvstaendig tekstforfatter, men hun kunne ikke slippe drømmen om at arbejde med slaedehunde i den arktiske natur.
TIPS & TRICKS
Det var helt saerligt at køre hundeslaede på Svalbard. Landskabet er simpelthen så øde, og der er snedaekkede bjerge, så langt øjet raekker. Mia Hahn Zeerow, hundeslødefører
Iefteråret 2023 fik Mia Hahn Zeerow tilbudt et job som guide hos Arctic Adventure Tours, som ligger i Tromsø over 2.000 km fra hjemstavnen i Vojens. På kennelen ville hun få mulighed for at arbejde med 130 slaedehunde af racen alaskan husky.
I folkeskolen drømte hun om at blive dyrlaege, men biologifaget trak taender ud. Hunde har hun derimod altid elsket, og sidste år tog hun bl.a. tre ugers praktik på en kennel i Svensk Lapland.
Mia Hahn Zeerow takkede straks ja til jobbet i Tromsø og har nu boet tre måneder nord for polarcirklen. Her fortaeller hun om arbejdet med slaedehunde og giver tip til at køre hundeslaede.
Hvordan opstod din interesse for at køre hundeslaede?
»Jeg havde drømt om at prøve det i mange år, og i 2022 gik mit ønske i opfyldelse. Jeg tog til Alta i Nordnorge i juleferien, og det var helt fantastisk. På kennelen arbejdede en dansk fyr, som fortalte mig, at det var det fedeste job i verden. En måned senere tog jeg til Svalbard i nogle dage og mødte en anden dansker, som var guide deroppe og elskede det.
Sidste år var der en af mine Instagram-følgere, som inviterede mig til hundeslaedeløb i Särna i Sverige. Jeg købte spontant en togbillet derop og endte med at overnatte udendørs i min sovepose i minus 20 grader. Der vidste jeg bare, at jeg måtte forfølge min drøm.«
Hvad kraever det at køre hundeslaede?
»Man skal vaere i rimelig god form, fordi man skal have kraefter til at skubbe slaeden og hjaelpe hundene, når det går op ad bakke. Man er aktiv det meste af dagen, uanset om man er på kennelen eller ude på slaedetur med turister.
Vejret har også meget at sige: Hvis der er tøsne, kan det vaere utrolig tungt at køre, og hvis der derimod er iset, går det virkelig staerkt, og man skal bruge energi på at holde balancen over bump.
Det er vigtigt at laere om hundenes adfaerd, hierarkiet i flokken og sørge for, de er spaendt ordentligt fast på linen og ikke overanstrenges. Der kan vaere meget action, når man fører an med flere slaeder bag sig.«
Er hundene også kaeledyr eller kun arbejdsdyr?
»Det er lidt en skrøne, at man ikke må klappe slaedehunde – i hvert fald i Norge og Sverige. Der er masser af socialisering mellem ansatte, turister og hunde, og de bliver nusset på maven hver dag. De er bestemt arbejdshunde, men de elsker menneskelig kontakt. Vi går meget op i, at de kan omgås mennesker uden at hoppe op eller gø.
De bliver traenet, fra de er ca. fem måneder gamle, hvor de f.eks. får lov til at løbe ved siden af en slaede. De skal også vaennes til halsbånd og sele, og man kan gå tur med dem i baelte, så de laerer at vaere spaendt for på linen. Når de er to år, er de fuldvoksne og klar til at blive slaedehunde.
Den største forskel er nok, at der er 130 hunde – og at de ikke kommer indenfor. Jo laengere tid man er her, des bedre laerer man hundene at kende. Og ja, jeg har da bestemt mine favoritter.«
Hvad skal man vide, før man tager på hundeslaedetur?
»Først og fremmest skal man have rigeligt med
tøj på, for det bliver megakoldt på slaeden, isaer hvis man er passager. Vi sørger for en varm kedeldragt og tykke støvler, hvis man vil have det.
Hvis man fører hundeslaeden, skal man først og fremmest kunne bremse – der er to bremser på vores slaeder. Det er også vigtigt at holde afstand, da vi typisk er 3-4 slaeder af sted ad gangen.
Nogle kan føle sig nervøse eller anspaendte, men faktisk er det bedst for ens balance at slappe af i kroppen. Den, der kører slaeden, må ikke tage billeder undervejs. Hos os er der altid en guide med på slaeden de første 50-100 meter, så man kommer godt i gang, og det er fint at saenke farten lidt i starten. For de fleste turister har det laenge vaeret på bucketlisten at få den oplevelse, og det er skønt at se deres glaede.«
Hvad er det hårdeste ved jobbet?
»Egentlig tilpassede jeg mig hurtigt de primitive leveforhold, hvor jeg f.eks. ikke har rindende vand eller eget badevaerelse. Jeg har mest af alt vaeret overvaeldet over alle de nye ting, jeg skulle laere. Det har vaeret alt fra praktiske rutiner til at give turisterne den bedst mulige oplevelse, og så er sikkerheden selvfølgelig vigtig.
Nogle dage går naermest bare med at samle hundelorte op, skifte halm og andre praktiske ting, og det bliver jo også hverdag. Jeg er bogstavelig talt kommet på glatis, men det udvikler mig meget. Jeg trives godt med udfordringer, og det har oversteget alle mine forventninger at flytte herop.«
Hvilke destinationer vil du anbefale?
»Det var helt saerligt at køre hundeslaede på Svalbard. Landskabet er simpelthen så øde, og der er snedaekkede bjerge, så langt øjet raekker. Jeg kunne se flere rensdyrflokke i horisonten, og det var en oplevelse for livet at føle sig så langt ude i ingenting.
Jeg vil også anbefale Svensk Lapland – der er et helt anderledes landskab med tårnhøje grantraeer, der er daekket af tung sne. Lyset deroppe er helt fantastisk.
Jeg kan selvfølgelig heller ikke komme uden om Tromsø, som er en charmerende by med gode chancer for nordlys, hvilket jeg aldrig bliver traet af at se.
Man er omgivet af elge og rensdyr, og hele området er et paradis for vinterelskere.«