Besked til borgere i tre kommuner: »Brug kun vand i nødstilfaelde!«

Selv om mange områder rundt i Danmark er ved at drukne i vand, er borgere på Sjaelland blevet opfordret til kun at bruge vand i nødstilfaelde. Vent med at gå i bad og saette opvaskemaskinen i gang, var beskeden. Årsagen var, at kloakker og renseanlaeg ikk

Brug kun vand i nødstilfaelde!«

»Det er vigtigt, at I kun bruger vand til madlavning. Vent med badet og med at saette vaskemaskinen og opvaskeren til.«

Sådan lød en sms, som direktør Susan Münster modtog den 3. januar klokken 8.03, da hun mødte på sit kontor hos Danske Vandvaerker i Solrød lidt syd for København.

Og nej, det er ikke, fordi der er tørke i området, at borgerne kun må bruge vand i nødstilfaelde. Tvaertimod.

Årsagen til opfordringen er, at der lige nu – rigtig mange steder i Danmark – står mere vand på markerne, i haverne, på vejene og i kloakrørene, end der nogensinde før har gjort.

Det gaelder bl.a. flere steder på Sjaelland, i Sønderjylland, i Østjylland, i Nordjylland og på Djursland.

Hos vandselskabernes forening, Danva, betegner seniorkonsulent Claus Vangsgård situationen som grotesk.

»På grund af de store maengder vand, der er kommet, står man mange steder i den groteske situation, at man må opfordre forbrugerne til at bruge så lidt vand som muligt, fordi kloaksystemerne er overbelastede. Og vi risikerer at se mere af den slags, hvis man ikke får gjort noget ved problemerne,« siger Claus Vangsgård.

Ingen tøjvask eller bad

På kontoret hos Susan Münster i Solrød blev der talt meget om beskeden fra forsyningsselskabet, som alle medarbejdere havde modtaget. Der blev talt om at springe badet over naeste morgen og om at vente med tøjvasken – der var dog ingen, der undlod at traekke ud i toilettet for på den måde at spare vand.

Susan Münster bliver som direktør for Danske Vandvaerker dagligt konfronteret med de udfordringer, det giver at skaffe rent vand til danskerne. F.eks. når man i tørkeperioder er nødt til at begraense forbruget. Det er dog sjaeldent, man opfordrer danskerne til at spare på vandet, fordi der er for meget af det.

»Men der er nok ingen tvivl om, at der vil komme mere fokus på den slags i fremtiden,« konstaterer Susan Münster.

Beskeden på telefonerne hos borgerne i Solrød kom fra Klar Forsyning, der håndterer spildevand for Køge, Greve, Solrød og Stevns kommuner. Her forklarer teknisk direktør Jesper Koziara situationen på denne måde:

»Vi har lige haft tre ekstreme haendelser i traek. Stormflod i oktober, rigtig meget regn i november og stormflod igen i januar. Ved de haendelser stod der rigtig meget vand på terraen, rigtig meget vand i kloakkerne, og vores rensningsanlaeg var overbelastede. Derfor

bad vi i januar vores kunder i Solrød, Greve og dele af Køge Kommune om kun at bruge vand, hvis det var absolut nødvendigt.«

Også andre steder i landet er der problemer. I landsbyen Bylderup-Bov i Aabenraa Kommune maerker Petarina Jørgensen Bonnichsen direkte konsekvensen, når grundvandet står højt og er traengt ind i spildevandsrørene.

Hun, hendes mand og deres to små børn bor i et almindeligt parcelhus, men når rørene er fyldt, fordi grund- og regnvand traenger ind i dem, må de lave dagligdagen om. Det måtte de tidligere i januar, og det er ikke mere end få dage siden, at hun igen hørte den kluklyd i toilettet, som varsler, at kloakrørene er fyldt med vand, og det derfor er svaert at traekke ud.

»Vi ligger nederst på vejen og har kaelder. Når vandstanden stiger, kan vi faktisk ikke komme af med vandet, hvis de (det lokale vandselskab, red.) ikke kører vandet vaek,« forklarer Petarina Jørgensen Bonnichsen.

Konsekvensen af de fyldte kloakrør er, at familien i perioder saetter deres vandforbrug ned. For hvis de f.eks. tager et almindeligt bad, kan vandet ikke løbe ud af afløbet i brusebadet – og toilettet kan ikke skylle ud. Det er heller ikke muligt at komme af med vandet, hvis de vasker tøj i kaelderen.

Måtte forlade huset

»Så går vi i bad eller vasker tøj hjemme hos mine svigerforaeldre,« fortaeller Petarina Jørgensen Bonnichsen.

For fire år siden var situationen i huset så slem, at huset blev forladt i en periode. Dengang stod der kloakvand i kaelderen.

»Vi kunne ikke kunne bo her. Vi kunne ikke børste taender, vi kunne ikke gå i bad, vi kunne ikke gå på toilettet. Det var fuldstaendig umuligt. Og nu her presser det os jo, fordi vi har to blebørn,« siger Petarina Jørgensen Bonnichsen.

Hun og hendes mand har ellers gjort meget for at komme problemerne med højt grundvand til livs.

De har separeret kloak- og spildevandsrørene og lavet omfangsdraen rundt om huset, der leder vandet ned i en faskine.

Lige nu overvejer parret at investere i en pumpe, der kan lede spildevandet vaek.

»Men der er uenighed blandt kloakmestre om, hvorvidt det vil have en effekt eller ej. Det koster jo over 30.000-40.000 kr., så det er vi ved at overveje,« siger Petarina Jørgensen Bonnichsen.

Forsyningsselskabet i området hedder Arwos. På dets hjemmeside beskriver Arwos problemerne i byerne Bylderup-Bov og Rens på følgende måde:

»Det er så selvfølgeligt. At traekke ud, gå i bad og vaske tøj. Men klimaaendringer betyder, at det regner mere end tidligere. Isaer i den vestlige del af Aabenraa Kommune betyder det, at grundvandet stiger. Faktisk stiger grundvandet så meget, at det traenger ind i kloakken. Og pludselig kan det vaere et problem at traekke ud, gå i bad og skylle ud.«

Over for Jyllands-Posten bekraefter Finn Reese, afdelingsleder for vand-udvikling, at spildevandsrørene i landsbyerne BylderupBov og Rens er fyldt med grundvand og regnvand.

»Vi burde slet ikke have regnvandspåvirkninger i spildevandsledningerne. Men det har vi i de år, hvor der falder store maengder nedbør som i år, hvor grundvandet står højt,« siger Finn Reese.

Millioner til bedre vandrør

Forsyningsselskaberne – også Arwos – har de senere år brugt et milliardbeløb på at taetne rørsystemerne ude i vejene for på den måde at holde regn- og grundvand ude af ledningsnettet. Alene i Bylderup-Bov er der i perioden 2012-2018 brugt 7,7 mio. kr. på at taetne ledninger og brønde.

Det er paradoksalt nok så med til at øge grundvandsstanden. Samtidig er rørsystemerne inde på de private grunde stadig ofte lige så utaette som tidligere, så på den måde kommer regn- og grundvand stadig ind i spildevandsrørene. Derfor kan borgere i de udsatte områder stadig opleve problemer med at komme af med vandet, når de bader eller vasker tøj.

»Så vi har ikke fået valuta for den investering, vi har lavet,« siger Finn Reese.

Petarina Jørgensen Bonnichsen afviser dog, at rørene ud for hendes ejendom er blevet tilstraekkeligt taetnet med det, der kaldes for en strømpeforing.

Det er ikke kommet dertil, at Arwos – i modsaetning til situationen i Solrød, Greve og Køge – direkte har opfordret borgerne i Bylderup-Bov til at undlade at gå i bad og vaske tøj. Den metode vil alligevel ikke kunne nedbringe maengden af vand i rørføringen i tilstraekkelig grad, forklarer Finn Reese.

Derimod har forsyningsselskabet kørt overskydende spildevand vaek i gylletransportere. I januar 2024 var kapaciteten på renseanlaeggene dog opbrugt, så det ikke var muligt at køre vandet nogle steder hen. Så måtte Arwos nøjes med at pumpe vandet vaek, så godt man kunne. Det kan i vaerste fald medføre, at vandet løber ud i det naturlige vandsystem uden at vaere helt renset.

Det kan i ekstreme situationer som i Bylderup-Bov dog godt give mening i de enkelte husstande at spare på vandet ved at tage lidt faerre bade eller saette en vask mindre over.

»Vi har ledningssystemer, der er så vandfyldte, at der er en risiko for, at vi oversvømmer folks kaeldre. Men hvis deres egne rør er tomme endnu, så kan man undgå at blive oversvømmet af sit eget vand, hvis man kan lade vaere med at bruge vandinstallationerne,« siger Finn Reese.

Ny lovgivning

Han mener, at der skal ny lovgivning til for at løse problemerne med det opstigende vand i rørene. F.eks. bør forsyningsselskaberne få tilladelse til at lave et tredje ledningssystem, der leder højt grundvand og draenvand uden om spildevandssystemet – evt. også inde på folks private grunde.

»Lige nu bruger vi mange ressourcer på at flytte vandet, så meget vi kan. Indtil der sker en aendring af lovgivningen, så kan vi jo ikke spare de penge. Og vi kan heller ikke garantere, at ejendommen ikke bliver oversvømmet,« siger Finn Reese.

Selv om opfordringen i sms’en ikke laengere gaelder, så forudser Jesper Koziara fra Klar Forsyning, at det ikke er sidste gang, han bliver nødt til at sende en sms til borgerne i de fire kommuner, som selskabet daekker.

»Der er risiko for, at vi igen kan ende i en situation som i november, hvor vi over mange dage fik ekstra meget regn. Det meste vand afledes til Køge Bugt, men her var der et sammenfald med høj vandstand i bugten og meget regn – så vandløbene, vi leder vandet vaek gennem, ikke kunne transportere vandet vaek med samme hastighed,« fortaeller Jesper Koziara.

Han oplevede noget tilsvarende i 2017, hvor renseanlaeg og kloakker også var overbelastede, og hvor man derfor også måtte sende beskeder ud.

Ifølge Jesper Koziara viser statistikken, at vejrsituationer, som man har oplevet det de seneste uger, ikke vil indtraeffe saerlig ofte. Men påpeger samtidig, at klimaforandringer formentlig vil skubbe den anden vej.

»Derfor arbejder vi taet sammen med kommunerne om klimatilpasning. Men hvis vejret udvikler sig endnu mere ekstremt, og vi ikke får tilpasset systemerne hurtigt nok, kommer vi formentlig til at sende beskeder ud til kunderne endnu oftere,« konstaterer Jesper Koziara.

Han peger samtidig på, at man lige nu er ved at undersøge mulige forklaringer på, at problemerne i år har vaeret så store.

»Vi har f.eks. nogle områder, hvor der kun er spildevandskloakeret, hvor vi har oplevet rigtig meget vand. Her er vi ved at undersøge, om det kan skyldes, at overfladevand ved en fejl er blevet ledt ind i kloakkerne, eller om det kan vaere vand fra private omfangsdraen, der fylder kloakkerne op.«

Hos Danva peger Claus Vangsgård også på behov for en større indsats for at sikre, at der kun kommer kloakvand ind i kloakkerne – og ikke regnvand eller anden form for overfladevand.

»Det er vigtigt at få frakoblet uvedkommende vand fra kloaksystemerne, hvilket i dag er et stort problem. Uvedkommende vand betyder ekstra omkostninger og en ringere effektivitet af rensningen. Hvis der er for meget vand i systemerne, kan man i vaerste fald blive nødt til at lade urenset vand løb ud i åer, søer eller havet,« siger Claus Vangsgård.

(fotograf)

Vi ligger nederst på vejen og har kaelder. Når vandstanden stiger, kan vi faktisk ikke komme af med vandet, hvis de (det lokale vandselskab, red.) ikke kører vandet vaek. PETARINA JØRGENSEN BONNICHSEN, BORGER I LANDSBYEN BYLDERUP-BOV I AABENRAA KOMMUNE.