Analyse: Amerikanske bombeangreb tester Irans vilje til at eskalere
Vil Iran svare igen eller sidde på haenderne? Verden afventer praestestyrets reaktion på en bølge af amerikanske angreb mod iransk støttede militser.
I den anden angrebsbølge på lige så mange dage, efter at tre amerikanske soldater for en uge siden blev draebt i et droneangreb i Jordan, bombede USA og Storbritannien sent lørdag 36 mål relateret til Yemens houthi-oprørere.
Hensigten er at svaekke de Iran-støttede militsgrupper, der parallelt med krigen mellem Israel og Hamas i Gaza har gennemført en endeløs raekke af destabiliserende angreb mod amerikanske baser og internationale interesser i regionen. Men igen undlod Washington at gå direkte efter Iran i et forsøg på både at afskraekke grupperne fra at fortsaette deres adfaerd, men samtidig undgå en eskalering.
Nu er spørgsmålet, hvordan det islamiske praestestyre vil svare igen.
Indtil nu har det foretrukket ikke at eskalere og i stedet ladet militserne, der er afhaengig af Irans penge, våben og efterretninger, gøre arbejdet. Der er foreløbigt ingen indikationer på, at den taktik vil aendre sig.
Houthierne, der med Irans hjaelp i dag kontrollerer dele af Yemen, er fortsat med at affyre missiler mod kommercielle handelsskibe på den vigtige sejlrute igennem Det Røde Hav, selvom USA i en alliance med en håndfuld andre lande, herunder Danmark, siden januar har gennemført en stribe angreb for at stoppe dem.
Inden USA fredag i ugens første angrebsbølge bombede 85 forskellige mål mod militser i Syrien og Irak, har de samme grupper heller ikke ladet sig stoppe af tidligere amerikanske gengaeldelsesangreb. Det vil de seneste bombardementer naeppe heller gøre.
Kritikere står i kø
Kritikere har derfor stemplet modsvaret fra USA’s praesident, Joe Biden, som for lidt og for sent. De mener, at USA skal gå direkte efter praestestyret, der muligvis ikke trykker på aftraekkeren, men finansierer festen og slipper afsted med det. Biden-administrationen har også fået hug for inden angrebet at have signaleret til Iran, hvad der var på vej, så regimet havde tid til at fjerne personel fra irakiske og syriske faciliteter og kommandocentraler, inden de blev bombet.
Politiske ledere i regionen har ligeledes fordømt angrebene, men af den modsatte grund. De mener, at USA er gået langt over stregen og anklager Washington for at øge spaendingerne og destabilisere regionen, uden at de i øvrigt selv tager ansvar for, at militser gør det samme fra deres territorier.
Men at tro, at løsningen er at ramme Iran mere direkte, er imidlertid også ønsketaenkning.
For Iran er det her en langsigtet krig, som reelt ikke har noget med Gaza at gøre.
Den primaere interesse for Irans regime har altid vaeret at overleve, og som mediet Bloomberg konkluderer i en analyse, så vil iranernes reaktion på et amerikansk angreb mod iransk territorium afhaenge af, om de tror, at deres regime er mere i fare fra at svare igen end ved ikke at gøre noget og fremstå svag over for en befolkning, som afskyr regimet. Hvad svaret er her, er på ingen måder givet på forhånd.
Det står også klart, at Irans langsigtede mål er at skubbe USA og Israel ud af Mellemøsten, så Iran kan indtage sin ”retmaessige rolle” som regionens dominerende magt.
Her har Iran i de seneste 20 år gjort store fremskridt. USA gjorde landet en tjeneste ved at vaelte diktatoren Saddam Hussein og hans sunnidominerede regime. Det har Iran udnyttet, så Iran-støttede shiamilitser i dag er blevet en integreret del af store dele af landets sikkerhedsapparat. Premierminister Mohammed al-Sudani, der står i spidsen for en koalition primaert af proiranske shiapartier, har ikke overraskende også brugt de amerikanske bombardementer som anledning til at kraeve, at de få tilbagevaerende amerikanske tropper i landet skal ud.
En 40 år lang strategi
Det ville vaere en ny sejr for Iran, men kun et nyt lille skridt i Irans agenda for Mel