Frederik Haun og Morten Kjeldgaard: »Vi har et braendende ønske om at få børn en dag«

Mens regeringen vil forbedre mulighederne for fertilitetsbehandling herhjemme, er homoseksuelle maends muligheder for at få børn blevet forringet. AEgteparret Frederik Haun og Morten Kjeldgaard efterlyser ligestilling.

Selv om Frederik Haun flere gange om dagen sender små glimt fra sin hverdag ud til de mere end 114.000 følgere på Instagram, var det alligevel med rystende haender, at han en septemberdag sidste år begyndte at taste på sin telefon.

Da teksten var faerdig, tog han en dyb indånding og flere små tilløb, inden han trykkede på knappen.

»Det er vist ingen hemmelighed, at vi har et braendende ønske om at få børn en dag …,« indledte han teksten.

Med ”vi” mener han sig selv og sin mand, Morten Kjeldgaard, og de seneste måneder har han delt mange af de tanker, der er begyndt at fylde, i takt med at ønsket om børn har vokset sig større.

Hvordan får to maend børn, skal de overhovedet det, og kan man skabe ligestilling inden for fertilitetsbehandling, når det kun er kvinder, der biologisk kan blive gravide?

Debatten har vaeret oppe i samfundet flere gange gennem årene, men er blevet aktuel igen, efter at den eneste formidler af international adoption i Danmark, Danish International Adoption (DIA), i januar valgte at lukke.

Det efterlader nemlig surrogati som eneste mulighed for mandlige homoseksuelle at få børn. Og den danske lovgivning omkring surrogati er striks.

For 32-årige Frederik Haun og Morten Kjeldgaard på 38 år er debatten også højaktuel. De har vaeret sammen i fem et halvt år og blev gift sidste sommer, og de vil gerne om bord på den familievogn, hvor mange af deres venner allerede befinder sig med et, to eller tre børn.

Ønsker mere ligestilling

I januar sidste år begyndte parret at undersøge mulighederne. De fandt ud af, at de f.eks. ikke selv må søge efter en surrogatmor i Danmark, at de ikke kan få hjaelp af det danske sundhedsvaesen med fertilitetsbehandlingen, og at der ingen økonomisk tilskud er at hente til surrogati. Det har fået dem til at råbe op.

»Vi forstår ikke, at vi ikke er laengere med ligestillingen på det område, når vi er så langt alle andre steder,« siger Frederik Haun.

»Vi ville klart ønske, at der ville vaere fertilitetsbehandling på lige vilkår som for heteroseksuelle par og lesbiske. At der kommer de samme muligheder for to maend for at få hjaelp fra det offentlige.«

Hjaelp er der nemlig at hente for f.eks. heteroseksuelle par og lesbiske, der ønsker at få et barn gennem fertilitetsbehandling, og i sin nytårstale lovede statsminister Mette Frederiksen (S), at regeringen også vil indføre gratis fertilitetsbehandling til barn nummer to, så »endnu flere af jer kan skabe den familie, I drømmer om«, som statsministeren sagde.

Det er Frederik Haun egentlig glad for, men ville også ønske, at fokus blev rettet mod de homoseksuelle maend.

»Der er en følelse af uretfaerdighed, at fordi vi er to maend, kan vi ikke få hjaelp. Det gør mig frustreret og sur og ked af det, at det skal vaere sådan. Det er også derfor, at jeg bruger min platform til at tale om det, for hvad er det egentlig, der foregår? Det skal folk vide, for det er et samfundsmaessigt problem,« siger han.

Hvorfor er det et samfundsmaessigt problem?

»Fordi vi anerkender alle de familiekonstellationer, der nu måtte vaere, og der bliver råbt højt omkring ligestilling, men når det kommer til, at vi gerne vil have børn, er der ingen muligheder. Det synes jeg, er problematisk.«

Men fra naturens side er det jo sådan, at kvinder kan vaere gravide og føde børn, det kan maend ikke. Er man så ikke nødt til at acceptere, at når man er to maend, der sammen vil have børn, så er der ikke de samme muligheder?

»Vi har ikke valgt vores seksualitet, og det giver ikke mening i et samfund, hvor ligestilling er i fokus, at vi ikke kan få muligheden for at få børn her i Danmark, men er nødsaget til at skulle søge udenlands.«

Et dyrt barn

Parret vil gerne have børn snart og vil ikke vente på en eventuel ny dansk lovgivning på området. Derfor har de efter nøje overvejelse valgt at kigge mod USA. Der er det lovligt med kommerciel surrogati, som det hedder, når man kan betale en kvinde for at gennemgå graviditeten for én og få sundhedsfaglig hjaelp til fertilitetsbehandlingen. Det er også muligt at få hjaelp til fertilitetsbehandling, hvis man selv kommer med en kvinde fra Danmark, der vil vaere såkaldt graviditetsvaert. Samtidig er der virksomheder, der hjaelper med hele processen fra det sundhedsmaessige til det juridiske.

Men det er ikke billigt. Frederik Haun og Morten Kjeldgaard forventer, at det kommer til at koste dem op mod 1 mio. kr. at få et barn. Og der er ingen økonomisk støtte at hente i det danske samfund.

»Det er mange penge at skulle traekke op, så det er også en af grundene til, at jeg italesaetter de her ting. Vi er ret privilegerede, og vi kan godt gøre det, hvis vi har lyst, men jeg har også mødt en del homoseksuelle par, som ikke har den mulighed, fordi de ikke har pengene,« siger Frederik Haun.

Løsningen er i USA

Netop USA ville vaere et godt sted at kigge hen, hvis loven skal revideres herhjemme, mener Frank Høgholm Pedersen.

Han er lektor ved det juridiske fakultet på Københavns Universitet og har gennem en del år forsket i surrogati, og han synes, det er på høje tid, at man får set på lovgivningen på området.

»Jeg synes bestemt, at der er en ligestillingsdebat i det, for homoseksuelle maend, set som gruppe, bliver meget hårdt ramt af en restriktiv lovgivning her. Surrogati er reelt deres eneste mulighed for at få et barn, som et mandligt homoseksuelt par begge kan vaere foraeldre til, og derfor er det vaesentligt, specielt når vi har at gøre med en befolkningsgruppe, som historisk har vaeret udsat for diskrimination, at vi er saerlig opmaerksom på ikke at lave et regelsaet, som er unødvendigt stramt og går imod deres behov,« siger han.

I udlandet, forklarer han, har man rigtig gode erfaringer med kommerciel surrogati.

I USA er lovgivningen forskellig fra stat til stat, men grundlaeggende skal man f.eks. igennem en grundig screening for at blive godkendt til at vaere graviditetsvaert. Kun kvinder, som bl.a. har en stabil økonomi, og som i forvejen har egne børn født efter problemfrie graviditeter, kan blive godkendt.

Det danske fokus på altruistisk surrogati – at en kvinde kun må vaere graviditetsvaert for at hjaelpe andre og ikke får økonomisk kompensation for det – er taenkt som en beskyttelse af kvinderne, men ifølge Frank Høgholm Pedersen er det ikke belaeg for, at det skulle vaere bedst for kvinden.

Det er også vigtigt, hvis surrogati skal vaere en reel mulighed i Danmark, at der kan ydes en kompensation til kvinderne. Ellers vil der ikke vaere nok, der melder sig, forklarer Frank Høgholm Pedersen.

»Og så skal man vel også spørge sig selv, om det er fair ikke at yde kompensation? Er det fair, at laeger, socialmedarbejdere, jurister, forsikringsfolk, ja, alle andre omkring processen får betaling for deres tid, men lige den kvinde, der skal baere barnet i ni måneder og føde det, ikke gør?« spørger han.

»For mig at se er det mest fair og respektfulde at yde kompensation, og det giver også en større stabilitet og jaevnbyrdighed i relationen mellem de kommende foraeldre og graviditetsvaerten, for så bliver der ikke noget med at stå i gaeld til hinanden.«

Ny lovgivning på vej?

Etisk Råd udtalte i januar 2023, at »et stort antal af medlemmerne anbefalede, at sundhedspersonale bør kunne medvirke ved såkaldte altruistiske surrogatmoderskaber«. Samtidig anbefalede et samlet råd, at »det ikke bør gøres lettere at praktisere kommercielt surrogatmoderskab hverken i eller uden for Danmark«.

Frederik Haun og Morten Kjeldgaard blev i efteråret sidste år inviteret ind til ligestillingsminister Marie Bjerre (V) for at komme med deres syn på lovgivningen.

Sundhed: I Ruds-Vedby og i Tinglev er beskeden den samme: fugleinfluenza.

Fødevarestyrelsen har søndag erklaeret udbrud af den dødelige og smitsomme sygdom i en kalkunbesaetning med 40.000 dyr i Sydvestsjaelland samt en besaetning med 22.000 høns i Sønderjylland.

Tidligere på ugen har Fødevarestyrelsen allerede aflivet tre store kalkunbesaetninger i Sydvestsjaelland.

»Det er bekymrende, at vi slutter ugen med endnu to store udbrud,« siger enhedschef i Fødevarestyrelsen Mette Kirkeskov Sie.

»Vi må på baggrund af de mange udbrud endnu en gang advare om, at smitte fra vilde fugle udgør en stor risiko for alle fjerkraehold, både store og små.«

Fødevarestyrelsen og Beredskabsstyrelsen indleder søndag arbejdet med at aflive i alt ca. 62.000 dyr.

Fødevarestyrelsen har oprettet restriktionszoner for at begraense smittespredning i både Ruds-Vedby og Tinglev. JP