Han er briternes bedste bud på en ny premierminister
Er Keir Starmer bare for kedelig, eller er han en ny Tony Blair, der kan redde Storbritannien og Labour?
Adskillige meningsmålinger slår entydigt fast, at det naermest ikke kan gå galt.
Lederen af Labour har sat kurs direkte mod Downing Street 10 efter det valg, der ventes at komme i november.
Men hvem er Keir Starmer? Partilederen beskyldes for at gå i ét med tapetet og for slet ikke at have samme karisma som tidligere britiske premierministre som Boris Johnson, Margaret Thatcher eller forbilledet Tony Blair.
De tørre tal først. I årets første meningsmåling fra Ipsos vil 49 pct. af vaelgerne stemme på Labour, 27 pct. på det konservative regeringsparti, 7 pct. på de liberale demokrater, samme tal for de grønne og 4 pct. til det populistiske brexitparti Reform UK.
Oversat til det britiske valgsystem med enkeltmandskredse betyder det, at arbejderpartiet er på vej mod en historisk knockoutsejr ved naeste parlamentsvalg.
7 af 10 af de adspurgte siger i undersøgelsen, at det er tid til forandring.
Holder forudsigelserne, hedder Storbritanniens naeste premierminister Keir Starmer. I Ipsos-målingen foretraekker 39 pct. ham frem for den nuvaerende regeringschef, Rishi Sunak, der får 26 pct.
Så hvem er The Right Honourable Sir Keir Rodney Starmer, der kom til verden i London den 2. september 1962 og fungerede som offentlig anklager, før han overtog ledelsen af arbejderpartiet i april 2020?
Og hvad er hans planer for ø-riget, der i de sidste fire år har stået uden for EU?
Starmers måske største problem er, at han minder mere om en partifunktionaer end en rockstjerne.
Ipsos-målingen viser, at selv om Labour er langt foran, spores der ikke nogen overvaeldende entusiasme for hverken Starmer eller partiet.
Slet ikke samme brus af begejstring, som bragte Tony Blair til magten ved valget i 1997 med sit ”New Labour”, selv om Blairs jordskredssejr dengang også blev hjulpet godt på vej af, at mange konservative vaelgere blev hjemme på sofaen.
De konservative gør arbejdet
Med andre ord. De gode tal i Ipsos-målingen er ikke ubetinget Labours fortjeneste. Det konservative Tory-parti har med endeløse kriser og fem forskellige premierministre siden 2010 demonstreret et overbevisende talent for selvdestruktion.
»Starmer lader de konservative gøre arbejdet, og den strategi virker for ham. Han laener sig tilbage og lader de konservative tabe valget. Man må sige, at de i øjeblikket udfører et spektakulaert godt stykke arbejde med at gøre netop det,« siger Dan Hodges, politisk klummeskribent på avisen Mail on Sunday, til Jyllands-Posten.
Den 61-årige Starmer trådte for alvor i karakter som oppositionsleder i Underhusets spørgetid. Aggressive ordkrige mod tidligere premierminister Boris Johnson kulminerede omkring partygate og festerne i Downing Street under pandemien.
Men generelt anses Labour-lederen for at vaere lidt af en forsigtigper, der vil gøre meget for ikke at saette forspringet over styr, også hvis det indebaerer ikke at gøre noget.
Politiske kommentatorer i Storbritannien kritiserer ofte Labour for ikke at have nogen selvstaendig politik, men for at zigzagge i takt med meningsmålingerne.
»Starmers svaghed er, at der eksisterer et enormt politisk tomrum omkring ham. I øjeblikket bruger han det meste af sin tid på at fortaelle folk, hvad han ikke vil gøre, når han får magten. I stedet for at fortaelle dem, hvad han vil gøre,« siger Hodges.
Senest er der opstået ny forvirring om Labours plan
Starmer laener sig tilbage og lader de konservative tabe valget. DAN HODGES, POLITISK KOMMENTATOR
om at bruge godt 240 mia. kr. (28 mia. pund) om året på investeringer i grønne industrier. For at lukke ned for en af de konservatives vigtigste angrebslinjer lover Starmer nu at skrotte eller nedskalere programmet. Men det har sendt partiets venstrefløj op i det røde felt.
Brexit og Gaza
Hodges analyse er, at det grønne program kom til verden på et tidspunkt, da Labour troede, at regeringsmagten lå mindst to valg ude i fremtiden.
Starmer holder også lav profil omkring hele spørgsmålet omkring brexit. Selv om et stort flertal af Labour-vaelgere går ind for en tilnaermelse eller en tilbagevenden til EU, er det ikke Labours politik.
Emnet er stadig betaendt også for lederen selv, der var modstander af brexit. Men hans strategi er for alt i verden ikke at genere konservative brexit-vaelgere, der gerne på valgdagen skulle skifte til Labour eller blive hjemme.
Starmer har formentlig fortrudt, at han i et interview i oktober efter Hamas’ terrorangreb på Israel sagde, at Israel havde ret til at stoppe forsyningerne af vand og elektricitet til Gaza. Senere afviste han at støtte opfordringerne til en våbenhvile.
Det udløste et mindre oprør internt i Labour. En gruppe på 30 medlemmer gik åbent op imod deres leder, og et parlamentsmedlem, Kate Osamor, blev smidt ud af partiet, da hun på holocaustdagen beskyldte Israel for at begå folkemord.
Siden har medlemmer af partiet haft travlt med at udbedre skaderne og berolige britiske muslimer, der i man
ge kredse udgør en vigtig vaelgergruppe. Partiet forsikrer, at også Starmer helhjertet bakker op omkring en tostatsløsning.
Kedelig og snorkende
Det er lettere at tale til erhvervsfolk. Torsdag fortalte Starmer 400 britiske topchefer, at han som premierminister vil rette op på økonomien og bryde den onde cirkel af kriser, der har ramt Storbritannien.
Planen er at gøre arbejdernes parti til erhvervslivets parti, fastslog Starmer:
»Jeg er meget stolt over dybden af de aendringer, vi har foretaget for at forvandle Labours forhold til erhvervslivet.«
Ifølge Ipsos-målingen er de vigtigste spørgsmål for vaelgerne ved det kommende valg i naevnte raekkefølge: Krisen i sundhedssystemet, NHS, (28 pct.), stigende leveomkostninger (23 pct.), økonomien (22 pct.) og indvandring (19 pct.)
For de konservative er immigration topemnet, mens Labour-vaelgerne fokuserer mest på krisen i sundhedssystemet.
Det er naeppe tilfaeldigt, at Keir Starmer som sin højre hånd og måske naeste finansminister har valgt en kvinde, der engang af en tv-journalist blev hånet som både »kedelig og snorkende«.
Rachel Reeves afdaempede stil ser ud til at falde i god jord hos vaelgerne, skriver mediet Politico om rådgiveren, der blev afvist af Labours tidligere leder Jeremy Corbyn som for højreorienteret.
Hendes erhvervsvenlige og forsigtige stil passer godt til det »no drama Starmer« image, som Labour-lederen har opdyrket som en kontrast til de kaotiske konservative, vurderer mediet.
Som tidligere økonom i Bank of England førte Reeves tilsyneladende pennen, da Labour forleden droppede et løfte om at genindføre lofter over bankfolks bonusser, og hun har også vaere en konstant modstander af planen om de grønne investeringer.
Det taette parløb med Reeves cementerer indtrykket af, at Starmer ønsker at gå i Tony
Blairs fodspor med en moderat midterpolitik.
En ny Tony Blair?
Men er han en ny Tony Blair?
»Nej,« lyder det klare svar fra analytikeren Dan Hodges: »Men det er ikke nødvendigvis en dårlig ting, for glansen gik tydeligvis af den gamle Tony Blair til sidst. Jeg tror ikke, at nogen forventer, at han skal vaere den nye Tony Blair. Men vi vil faktisk gerne vide lidt mere om, hvem den nye Keir Starmer er?«
Som det andet af fire børn voksede Starmer op i en arbejderfamilie. Hans mor var sygeplejerske, og hans far vaerktøjsmager. Han blev uddannet som advokat på universiteterne i Leeds og Oxford. Med speciale i menneskerettigheder arbejdede han for at afskaffe dødsstraffen på globalt plan, før han blev anklager. I 2015 blev han valgt til Underhuset. I 2007 blev han gift med Victoria Alexander, der også er advokat. Parret har to børn, der bliver opdraget i deres mors jødiske tro. Familien vaerner nidkaert om privatlivets fred.