Cecilie Beck har noget, som hun gerne vil sige undskyld for
Nyhedsvaert og journalist Cecilie Beck vil gerne se en gejser og opnå sit mål om at kunne løfte 150 kg i dødløft. Og så vil hun gerne laere, hvordan man stopper med at bekymre sig. Jyllands-Posten spørger en raekke kendte danskere om, hvad de har på deres
Hvilket rejsemål skal du have besøgt, inden du dør?
»Først og fremmest har jeg ikke noget, jeg skal, og hvis der er nogen, der siger, at jeg ”skal” noget, så bliver jeg lynhurtigt Cecilie på 10 år. Så jeg opererer slet ikke med det begreb,« siger Cecilie Beck med et højlydt grin, inden hun fortsaetter.
»Du taler med et menneske, der har vaeret i Kina tre gange uden at se Den Kinesiske Mur. Primaert fordi det ikke er lykkedes mig at stå tidligt nok op for at nå det.
Jeg har dog altid haft en drøm om at se en gejser. Og det skal vaere en ordentlig stor en. Jeg har vaeret i Island og ventet på den store gejser Geysir, men jeg var ikke heldig. I stedet så jeg den lille Strokkur-gejser, og den kan bestemt også noget, men jeg ville vildt gerne til New Zealand og se en af deres heftige gejsere i aktion.«
Er der en bestemt årsag til fascinationen af lige praecis gejsere?
»Oplevelser, der indgyder aerefrygt og samtidig får mig til at føle mig forbundet til naturen, er jeg lidt en sucker for. Gejsere er jo ren urkraft. Det er lava, det er ild, det er Jordens indre. Det er Jorden, der spyr kogende vand ud over det hele. Der er noget maegtigt ved det, som tiltraekker mig enormt meget.«
En musiker, som du skal have oplevet til koncert?
»Det sidder som en lille aetsende fortrydelse, at jeg aldrig fik hørt David Bowie, men ellers er der ikke så mange tilbage af de store for mit vedkommende. En af mine absolut yndlingsmusikere er Iggy Pop, som jeg har set live flere gange, og jeg fik hørt den ultimative koncert med ham forrige år.«
Hvad er der saerligt ved ham?
»Han er virkelig en gejser på en scene. Han er en eksplosion af urkraft og vildskab, og jo aeldre han bliver (han er 76 år, red.), jo mere
frygtindgydende bliver han. Jeg har vaeret fan af ham, siden jeg var teenager, og jeg har aldrig set noget lignende på en scene.«
Hvilket måltid vil du gerne spise, og hvor?
»Den var sjov at taenke over. Jeg er vegetar. Og det er jeg delvist af hensyn til klimaet, men primaert fordi jeg ikke har lyst til at bidrage til den måde, som vi opdraetter dyr på. Og det betyder jo, at man savner nogle ting. De første par år savnede jeg virkelig bacon, men det er gået vaek.
Nu er der kun én ting tilbage, som jeg virkelig savner. Og det er et stykke sprødt andeskind. Og hvis man på et eller andet tidspunkt kan fremstille det ud fra plantebaserede fødevarer, ville jeg vaere lykkelig.
Og så kunne jeg godt taenke mig, at det var noget, som man kunne tilberede på et bål. Så ville jeg gerne sidde et øde sted i en norsk fjeldhytte og kigge ud over fjeldene, imens jeg spiser det. Det er fandeme drømmen.
Og hvis jeg skal dø, ville jeg gerne få et stroke tre minutter efter, at jeg har spist. Det ville passe perfekt.«
Hvad har du allerede fået streget over på din traeskoliste?
»Jeg er glad for, at jeg nåede at vandre turen til Machu Picchu i tide. Nu er det blevet meget restriktivt, og man kan ikke få lov til at gå turen på det gamle Inka-trail. Nogle af tingene er voldsomt slidte på grund af de mange turister. Men jeg tog turen for 28 år siden. Og jeg er glad for, at jeg gjorde det, inden det blev så overrendt og turistet.«
Er det en af de oplevelser, der har sat sig?
»Ja. Fuldstaendig. Det er lige før, at jeg kan huske hvert et sekund af den tur. Selve turen tog fire hele dage, hvilket var enormt hårdt, da man også er oppe i fire kilometers højde. Der blev man noget stakåndet.
Det, at se hele deres civilisation, som inkaerne har bygget for så mange år siden, var helt fantastisk. De har jo udtaenkt et hav af geniale løsninger, som man stadig ikke har nogen forklaring på. Ingen ved, hvordan de har kunnet flytte de der gigantiske stenblokke. Det er alt sammen meget imponerende og fascinerende.«
Har du en personlig graense, som du gerne vil udfordre dig selv på?
»Jeg har et mål om at kunne løfte 150 kg i dødløft. Og det arbejder jeg på, og det har jeg gjort i et par år. Lige nu er jeg på 135, men for satan de sidste 15 kg kommer til at holde hårdt. Jeg er virkelig spaendt på, om det kan lade sig gøre, men jeg håber det. Jeg kunne så godt taenke mig at nå op på 150 kg.«
Det startede egentlig med 100 kg, og så er det vokset til 150 kg, men der stopper jeg også. Det har noget at gøre med min egen vaegt, og hvad min ryg og knae kan holde til. Og hvad min traener vurderer, der er klogt.«
Hvilket karaktertraek vil du gerne nå at aendre eller styrke, inden du stiller traeskoene?
»Jeg kunne godt taenke mig at laere, hvordan jeg holder op med at bekymre mig. Det er spild af energi. Og det er ekstra dumt for mit vedkommende, da jeg i virkeligheden er rimelig omstillingsparat.
Jeg er ikke en, der går i panik, hvis planerne aendrer sig, eller hvis flyet pludselig bliver aflyst. Så tager jeg den derfra. Så hvorfor jeg bekymrer mig om den slags på forhånd, det er det store spørgsmål.
Jeg har naermest lyst til at prøve, om man kan få det hypnotiseret vaek. 95 pct. af ens bekymringer bliver alligevel aldrig til noget.
Jeg har et konkret eksempel. Når jeg kører hjem om natten fra den sene nyhedstime i Odense, begynder jeg allerede at bekymre mig, om jeg nu kan finde en parkeringsplads, allerede den sidste halve time inden jeg når København.
Men det har aldrig taget mig mere end 10 minutter at finde en plads. Så maengden af bekymring står på ingen som helst måde i proportion til problemet. Og den bekymring kommer ikke til at finde en parkeringsplads til mig alligevel. Det er så spild af energi, som noget kan vaere.«
Ja, praecis. Skriv lige, hvis du finder en løsning på det.
»Så holder jeg min kaeft og tager patent, det kan jeg godt love dig,« udbryder Cecilie Beck med et grin.
Hvad vil du gerne laere?
»Jeg har lidt et greb om spansk fra dengang, hvor jeg rejste rundt i Sydamerika og besøgte Machu Picchu. Det er et super udbredt sprog, og hvis du kan tale spansk, kan du begå dig i det meste af Syd- og Latinamerika. Derfor kunne jeg virkelig godt taenke mig at få et ordentligt greb om det. Også fordi jeg synes, at det er vaesentligt, at man bliver ved med at vaere i stand til at laere. Og så ville det bare vaere enormt sejt at laere et nyt sprog, når man er i halvtredserne.«
Hvem mangler du at få sagt noget vigtigt til?
»Jeg har virkelig taenkt over det, og jeg vil gerne sige undskyld for alle de gange, hvor jeg ikke har lyttet, fordi jeg ikke kunne overskue at aendre min virkelighed.
Jeg kunne ikke overskue konsekvenserne af at få min virkelighed forandret, hvis jeg nu for alvor lyttede og tog noget ind. Det vil jeg gerne sige undskyld for. Både til dem, som jeg ikke har lyttet til, og sgu egentlig også til mig selv.
Fordi det er lige praecis det, der gør, at man ikke får udviklet sig som menneske.
Når man ikke kan overskue at tage noget ind, fordi man simpelthen er bange for, hvad det gør ved en selv, eller hvad det gør ved ens identitet.«
Det med at blive bedre til at lytte. Er det noget, du har arbejdet med?
»Ja, det har jeg. Og det har jeg, fordi den voksende polarisering i samfundet bekymrer mig. Det optager mig utrolig meget, og jeg spekulerer på, hvad vi kan gøre, for at vi ikke rykker os laengere fra hinanden, og at kløften bliver dybere.
Jeg tror, at det starter hos den enkelte, og at vi allesammen skal blive lidt bedre til at lytte.«
! # # " "