Statsanklager: Maersk-ansat hjalp fodboldstjerne med at smugle kokain
En tidligere hollandsk landsholdspiller smuglede ifølge en domsudskrift fra Rotterdam kokain med hjaelp fra en ansat i Maersks tyske rederi. Ifølge den hollandske statsanklager er den korrupte Maersk-ansatte ikke blevet pågrebet. Det sidste bekraeftes ind
Midt under fejringen af sin 40 års fødselsdag i 2022 blev David Mendes da Silva arresteret og ført vaek. Året efter modtog fodboldstjernen sin dom på syv års faengsel for at smugle 179 kilo kokain og for med dét for øje bestikke en ansat i Maersks tyske rederi, Hamburg Süd.
At den korrupte rederiansatte ifølge dommen rent faktisk arbejdede for Hamburg Süd, som der står i dommen, og som det blev refereret fra retten af journalister, bekraefter Tim Engelen fra Retten i Rotterdam over for Finans.
Det samme gør statsanklager Mark van der Wel.
Hamburg Süd var allerede dengang 100 procent Maersk-ejet og hedder i dag slet og ret “Maersk”.
Det er endnu et eksempel på, at kriminelle narkosmuglere har infiltreret Maersk og shippingindustrien – et problem, der er blevet så stort, at EU så sent som i sidste uge satte 1,5 mia. kr. af til at bekaempe det.
Ifølge et resumé af dommen fra Retten i Rotterdam hjalp Da Silvas »korrupte medarbejder i rederiet« helt konkret fodboldstjernen ved at »afsløre placeringen« af containere på havnen i Hamborg samt de »containernumre og pinkoder«, som gør det muligt at føre containere med kokain bort fra havnen, uden at vaekke opsigt eller at skulle bestikke myndighedspersoner.
I pengebekneb
Fodboldstjernen betalte ifølge dommen Maersk-medarbejderen for koderne. Beløbets størrelse fremgår ikke af resumeet, men hollandsk politi har tidligere fortalt Finans, at smuglere gerne betaler mere end 1 mio. kr. for sådan en kode. På gaden i Holland er de i alt 179 kilo kokain, som Da Silva ved to tilfaelde smuglede, mindst 69 mio. kr. vaerd.
På gerningstidspunktet havde Da Silva indstillet sin fodboldkarriere, som kulminerede hos klubben AZ Alkmaar, hvor han var med til at vinde mesterskabet i den hollandske aeresdivision og scorede mod Arsenal i en Champions League-kamp på en helflugter.
Selv om han var defensiv midtbanespiller, scorede han flere spektakulaere langskudsmål.
Succesen til trods kom han i pengebekneb, da han i tiden efter fodbolden mistede en sending på flere tons kokain, som han ifølge eget udsagn afsagt i retten havde importeret sammen med nogle bekendte, som, forklarede han, udnyttede hans »godhed«.
»Jeg havde ikke noget valg,« fortalte han om, hvad der så skete:
»Jeg var nødt til at arbejde, indtil jeg betalte det tilbage.«
Smugleriproblemet
Kapverdiansk-hollandske Da Silva er fra Rotterdam – kokainsmuglernes vigtigste by, som samtidig rummer Europas største containerhavn, hvorfra Maersk også opererer med sin havneforretning.
Hans medsammensvorne i Maersk er efter alt at dømme fortsat på fri fod.
I hvert fald kender de hollandske myndigheder ifølge statsanklageren kun vedkommende via et alias på den krypterede beskedtjeneste Encrochat, hvor alverdens kriminelle i årevis kommunikerede fortroligt, indtil politiet en dag brød krypteringen.
Her har de kunnet spore, hvilke rederihemmeligheder Maersks medarbejder i Hamborg delte med narkosmuglerne, men de kender ikke identiteten på den ansatte i havnen, som derfor i sagens natur hverken er blevet pågrebet eller dømt.
»Der er ikke startet en efterforskning mod den Hamburg Süd-ansatte, fordi vi ikke ved, hvem han eller hun er,« skriver statsanklageren i en e-mail til Finans.
Maersk bekraefter, at rederiet »ikke blev kontaktet af myndighederne om en Hamburg Süd-ansats involvering i Mendes da Silva-sagen.«
Derfor henvendte Maersk sig selv til myndighederne, da sagen blev omtalt i hollandske medier – uden at få mere at vide.
»Interne efterforskninger gav heller ingen hints om en ansats involvering i sagen,« tilføjer Maersk – som »altid og fuldt ud støtter myndighedernes kamp mod det komplekse smugleriproblem«.
Hverken hollandsk eller tysk politi vil kommentere på, hvorvidt der er fremkommet nye oplysninger i sagen, i den korte tid der er gået, siden retten i Holland den 28. juli sidste år fandt det »juridisk og overbevisende bevist«, at narkosmuglere »i mindst ét tilfaelde« bestak en ansat i Maersk-ejede Hamburg Süd.
Maersk vil ikke forholde sig til, om smuglernes formodede muldvarp fortsat er ansat i koncernen.
En betaendt sag
Yderligere betaendt er sagen for Maersk, fordi den indskriver sig i et mønster, og fordi den ifølge flere eksperter muligvis kunne have vaeret undgået, hvis Maersk havde udvist større rettidig omhu.
Finans har siden sidste sommer afsløret kriminelle infiltrationer af Maersk verden over. En belgisk alenemor er sigtet for at dele fortrolige informationer fra rederiet med en berygtet narkobaron; informationer, hun siger, »alle havde adgang til« på hendes kontor.
Og i Holland omtaler politiet efter flere lignende sager Maersk som » infiltreret « af narkosmuglere.
I lande som Costa Rica og Brasilien er hele grupper af Maersk-ansatte dømt for at medvirke i kokainsmugling. Der er tale om gentagne sager om mange tons kokain, og selv overordnede ansatte har medvirket.
Og typisk spiller containerkoder, ligesom i den nye sag mod fodboldstjernen, en central rolle.
I en e-mail oplyser Maersks presseafdeling, at rederiet »de seneste fem år yderligere har styrket vores fokuserede indsats for at undgå kriminel misbrug af vores operationer, aktiver og data og fortsaetter med at eksekvere vores globale smugleristrategi«.
Om der hidtil er gjort nok for at begraense adgangen til de containerkoder og informationer, som smuglerne har brug for, for at få kokainen ud af havnene, vil Maersk ikke svare på.
Ny er visheden om farerne ved containerkodesystemet dog ikke.
En forsømt mulighed
Allerede i 10 år gamle domme mod ko
kainmafia-relaterede Maersk-folk i Spanien var problemet kendt, kan Finans afsløre. Ifølge en domstekst fra 2014 bestak de dømte smuglere en Maersk-ansat med »en rejse« for at få udleveret containernumre.
I en anden sag fra samme år smuglede en hel »eskadrille af Maersk-ansatte« kokain til Algeciras og blev idømt straffe på op til 14 års faengsel. Kokainen anløb i den sag havnen på den spanske solkyst en tidlig morgen i september 2009 skjult i »en lille rød rygsaek med påskriften ‘Cars’«, som var ensomt placeret i en ellers tom container på daekket af skibet Olga Maersk.
De dømte havde haft fri adgang til containerkoder.
Hvorfor »alle« på Maersk-kontoret i Belgien ifølge den sigtede alenemor et lille årti senere så stadig havde adgang til containerkoder, har Maersk i månedsvis afvist at svare på.
Angiveligt ønsker Maersk-koncernen ikke at afsløre noget om de metoder, der tages i brug for at få bugt med brodne kar.
Hvorvidt en striksere kontrol med koderne kunne have forhindret fodboldstjernen og hans angiveligt korrupte Maersk-ansatte i at smugle kokain, vil Maersk derfor heller ikke naermere ind på.
Også en anden mulighed for at forebygge sager som den mod den tidligere hollandske fodboldstjerne synes at vaere forsømt.
Ifølge flere eksperter er det teknisk muligt at sikre, at shippingmedarbejdere kun kan tilgå de informationer, som er nødvendige for at udføre deres opgaver – samt at registrere alle digitale spor af deres faerden rundt i systemerne.
På den måde ville man – eftersom man ifølge dommen ved, hvilke containere Da Silvas medsammensvorne hos Maersk i Hamburg Süd slog op – muligvis godt kunne have fundet frem til den pågaeldende ansatte bagefter.
Det vurderer Marcelo D’antona, som er havnekonsulent for firmaet HPC Hamburg Port Consulting GmbH, og som indtil marts sidste år var chef for kundeservice for Maersk Logistics i det østlige Sydamerika.
»Men den teknologi bruger Maersk ikke alle steder,« siger han.
»Den er vist ret dyr,« tilføjer Marcelo D’antona tørt.
Maersk vil ikke svare på, om de benytter teknologien.
Uanset hvad der det svaert at forhindre laek af containerkoder, når alle fra lastbilchauffører i Sydamerika til kranoperatører og transportører i Europa kan have brug for at kende dem.
Faerrest muligt skal »ideelt set« vide mindst muligt, understreger D’antona, da laekagerne kan forekomme mange steder i de lange logistikkaeder.
Det samme påpeger Maersk i en opfølgende e-mail.
Nye systemer
Siden Da Silva-dommen har Maersk derfor medvirket til to hele nye tiltag for at gøre netop sikkerheden i logistikkaederne mere robust.
I Antwerben er et aeldre containerkodesystem netop blevet erstattet af et nyt, et såkaldt Certified Pick Up-system, og i Rotterdam håndteres højrisikolaster fra Latinamerika fra den 31. marts i år af det nyudviklede system Secure Chain.
»Vi har altid understreget,« skriver Maersk videre, »at problemet med kriminel misbrug af containerdata kun kan tackles effektivt, hvis alle partnere i landtransportkaeden bruger samme sikre system«.
De nye systemer skal forhindre videresalget af containerkoder.
I sagen mod Da Silva har statsanklageren anket med kravet om, at straffen skaerpet fra 7 til 10 år. Under retssagen sidste sommer lød den dømte i første omgang til at tage ret let på det hele.
Han citerede fodboldlegenden Johan Cruyff for, at »enhver ulempe rummer sine fordele« og lovede i den ånd at bruge dommen til fremover at gøre noget godt for samfundet.
Også han ankede dog efterfølgende. Et tidspunkt for ankesagen er ikke fastlagt endnu.