Danskere vil redde verden med en energipark til 500 mia. kr.
Danske GreenGo Energy har aldrig udviklet noget i den skala før, men taenker stort nu med et projekt i Vestafrika, der er på størrelse med Fyn. Det er den eneste mulighed, hvis verden skal nå i mål med den grønne omstilling, siger selskabet.
Når det kommer til storskalaproduktion af grønne braendstoffer, er Danmark ikke laengere det naturlige sted at bygge. Det giver GreenGo Energys direktør med ansvar for havvind og power to X (PtX), Anders Heine Jensen, udtryk for, da Jyllands-Posten møder ham i selskabets hovedkontor i Vedbaek.
»Der skal vaere fremdrift og ske noget med rammebetingelserne, hvis interessen skal fastholdes. Sådan er det med os udviklere,« siger Anders Heine Jensen.
»Danmark har ikke en overordnet vision inden for PtX. Vi ser i stedet en del symbolpolitik med specifikke tilskud til specifikke småprojekter. Og det laver vi ikke. GreenGo Energy udvikler de store projekter. Hvis vi skal i mål med den grønne omstilling, så er det bidende nødvendigt med skala, ellers når vi ingen vegne.«
En grøn succeshistorie
Det skorter ikke på succesfulde udviklere af vedvarende energi i Danmark. Ørsted har forud for 2023 tjent store summer på at bygge havvind, mens selskaber som Eurowind Energy og European Energy har bygget en profitabel maskine op på baggrund af solcelleog vindmølleparker på land. Men selv når man sammenligner med de allerstørste selskaber, drømmer det markant mindre og nyere selskab GreenGo Energy stort.
På powerpoint-praesentationen, som Anders Heine Jensen er i gang med at gennemgå, står der ”Megaton Moon, Mauretanien”. Billederne er computergenererede og imposante, blikfanget er en halvmåne af solcellepaneler.
»Som den islamiske halvmåne i Mauretaniens flag. Anlaegget har kun en diameter på omkring 55 kilometer,« siger Anders Heine Jensen.
Direktøren fortaeller, at GreenGo Energy udvikler et energianlaeg med solceller, vindmøller og elektrolyse, hvis areal er en smule mindre end Fyn. Det enorme anlaeg i Vestafrika skal producere ufattelige maengder af brint samt skabe fundamentet for en grøn stålindustri og nyt landbrug i ørkenstaten.
Anders Heine Jensen peger på billedet af halvmånen på powerpointen og forklarer, hvorfor han siger ”kun” 55 kilometer.
»Hvis man blot lavede 100 af sådanne anlaeg, så er hele den globale grønne omstilling daekket af inden for grønne molekyler. Det er den vej, man skal gå, hvis man vil lave grøn omstilling i global skala, og det er bl.a. i Vestafrika, der er plads.«
Mauretanien har 25 pct. faerre indbyggere end Danmark og et areal, som er 24 gange større, påpeger Anders Heine Jensen. Og der er blot tale om et af mange Vestafrikanske lande. Ifølge direktøren planlaegger GreenGo Energy lignende projekter i Marokko og Namibia.
Både skalaen og lokationen på projekterne er uhørte, men ifølge professor i energiplanlaegning ved Aalborg Universitet Brian
Vad Mathiesen har GreenGo Energy fat i den lange ende.
»Det er helt klart den rette vej at gå inden for produktionen af grønne braendsler i forhold til koncept og lokation. Tiden vil vise, om det er den rette skala. Jeg synes måske, at det lyder en smule ambitiøst, men jeg vil da ikke afvise, at det kan lade sig gøre på laengere sigt,« siger han.
»Det er kendt teknologi, som kan opskaleres. Men der kan vaere udfordringer med håndtering af så store maengder strøm på et lille område, da eksisterende transformerstationer p.t. er på vej mod to gigawatt (GW). Der er altså langt op til 60 GW. Produceres strøm på samme tid fra både vindmøller og solceller, og rammer vi 60 GW, så svarer det nogenlunde til spidsforbruget i Storbritannien.
Men det giver god mening at planlaegge et så stort et projekt i Mauretanien, hvor befolkningstaetheden er abnormt lav, solen
hele projektet i Ringkøbing-Skjern i løbet af 2024. Der er ganske stor investorinteresse.«
Vendt Danmark ryggen
At regeringen lukkede ned for den store maengde nye havvind i åben dør-ordningen kombineret med øgede udgifter til tariffer, betyder, at GreenGo Energy indtil videre har vendt Danmark ryggen, når det gaelder større investeringer i nye energiparker.
»Vi fokuserer hårdt på vores Megaton-projekt i Ringkøbing-Skjern Kommune samt et mindre andet anlaeg i Jylland. Vi har stoppet andre nye PtX-projekter i Danmark. Rammebetingelserne er der ikke laengere til det, da man har haeldt for mange udgifter over på udvikleren,« siger Anders Hein Jensen.
GreenGo Energy fokuserer derfor nu på Afrika og USA i jagten på nye megaprojekter inden for produktion af grønne braendstoffer.
»Der er ideelle forhold. Prisen for brint produceret i Vestafrika ligger på omkring 1,6-1,9 euro per kilo brint, mens prisen i Europa er omkring det dobbelte,« siger Anders Heine Jensen.
»Samtidig er det, pudsigt nok, regulatorisk meget nemmere end i Europa. Her er der eksempelvis tusindvis af lodsejere, hvis du skulle lave et projekt i denne skala. Det kan overhovedet ikke lade sig gøre. Der er det nemmere i Mauretanien, Namibia og Marokko, hvor du blot forhandler med én landejer, staten.«
Årsagen til det er jo, at der ikke ligefrem er tale om demokratiske nationer, som vi kender det i Vesteuropa, og i olie- såvel som råvareindustrien har man set eksempler, hvor vaerdiskabelsen ikke er kommet den lokale befolkning til gavn. Det rejser vel også nogle etiske problematikker?
»Det er korrekt, at det har der vaeret rigtig mange uheldige eksempler på,« siger Anders Heine Jensen.
Han har en lang karriere bag sig i oliebranchen,