Har du tillid til skattemyndighederne? Så er du i mindretal

De bliver ved med at dukke op: eksemplerne på, at vores skattesystem er hullet som et brugt bredmasket bundgarn.

Vi kommer ikke uden om boligskattereformen, der har udviklet sig til en af de største skatteskandaler nogensinde.

Vi har alle hørt om fuldstaendig forkerte – naermest vanvittige – vurderinger.

Men det slutter ikke her. Knap 200.000 danskere, der købte bolig i 2021 eller 2022, risikerer at skulle betale skat for den tidligere ejer. Det er blot en af mange fejl ved det nye boligskattesystem. Andre fejl påviser, at symmetrien i skattesystemet er vaek.

Et lille eksempel måske, men relevant, er beskatning af firmabiler. De første tre måneder, man har adgang til sit kørende frynsegode, beskattes man ud fra en foreløbig vaerdi.

Efter tre måneder sker der en genberegning, hvis udfald er afgørende for skattebetalingen resten af perioden.

Hvis firmabilen efter genberegningen saettes til en højere markedsvaerdi, skal firmabilisten betale mere i skat. Hvis vaerdien falder, og det har den gjort på stort set alle elbiler, skulle man tro, at skatten bliver lavere. Det bliver den ikke. I så fald fastholdes den hidtidige beskatningsvaerdi. Det svarer til, at en arbejdsløs skal betale samme skat, som da han eller hun var i arbejde, eller at rentefradraget fastfryses, selv om renterne stiger.

Firmabilbeskatning synes måske at vaere en biting, men fremgangsmåden mere end antyder, at den kan vaere helt gal andre steder. Det rokker ved noget principielt i vores skattesystem, nemlig at vi betaler efter indtaegtens størrelse. Vi kan ikke have et skattesystem, hvor beskatningsgrundlaget fryses fast.

Et andet principielt problem dukker op, når vi taler om skatten på pensionsafkast, den såkaldte PAL-skat. Den har Skat overladt til banker og realkreditinstitutterne at opkraeve. Der kommer ingen årsopgørelse, pengene opkraeves uden videre i januar måned.

De år, man har haft tab på sin opsparing, får man et fradrag, der kan traekkes fra i kommende års gevinster.

Hvor stort det er, får man heller ikke at vide. Dertil kommer, at hvis fradraget er opnået i ét selskab eller i en bestemt ordning, kan det ikke bruges i tilfaelde af gevinst i andre selskaber eller andre ordninger.

Det svarer til, at man ikke kan modregne renteindtaegten i banken med renteudgiften i realkreditinstituttet.

Vores skattesystem har udviklet sig til et skråplan, der med udbytte- og boligskatteskandalerne er på vej ned i et dybt hul. Staten kan simpelthen ikke finde ud af at opkraeve de penge, der er nødvendige for at finansiere velfaerdssamfundet. Tilliden til skattemyndighederne og opkraevningen har lidt et alvorligt knaek de senere år. Det kan få alvorlige konsekvenser. For hvem har lyst til at vaere medsponsor for et velfaerdssamfund, når man med rette føler at have fået en uretfaerdig eller urimelig behandling af skattemyndighederne?

Der er i dag otte styrelser under Skatteministeriet. En af styrelserne eksisterer groft sagt udelukkende for at koordinere og servicere de øvrige syv. Systemet har spillet fallit, og det er ufatteligt, at erkendelsen ikke er nået til Christiansborg.

En grundlaeggende omlaegning af skattesystemet er nødvendig, og den haster.

Der er i dag otte styrelser under Skatteministeriet. En af styrelserne eksisterer groft sagt udelukkende for at koordinere og servicere de øvrige syv.

Måske er løsningen at udlicitere skatteopkraevningen til den finansielle sektor, der har en veludviklet evne til at kraeve penge op. Det synes måske at vaere for langt ude. Problemet er, at skattemyndighedernes evner til samme er endnu laengere ude.