EU's håndtering af flygtninge fra Ukraine kan vise vejen til at få flere i arbejde
Flere EU-medlemslande skaerer i støtten til ukrainske flygtninge, og det er en skam, for ukrainerne bidrager med både skattekroner og arbejdskraft.
Der er i dag ca. 4,2 millioner ukrainske flygtninge under midlertidig beskyttelse i Europa, og en stor andel af dem ønsker at blive. De mange flygtninge udgør en udgift, og flere europaeiske lande er nu begyndt at skaere i støtten til de ukrainere, der har fået midlertidigt ophold i Europa. Men ukrainerne bidrager også – med skattekroner og arbejdskraft.
Ruslands invasion af Ukraine har ført til, at Europa i dag oplever det største flygtningepres siden Anden Verdenskrig. Umiddelbart efter at krigen i Ukraine brød ud, aktiverede EU – for første gang nogensinde – direktivet om midlertidig beskyttelse, der giver ukrainske flygtninge fri bevaegelighed i EU, ret til sociale ydelser og adgang til det europaeiske arbejdsmarked.
Det har ikke vaeret uden omkostninger at tilbyde de ukrainske flygtninge beskyttelse i Europa. Saerligt lande som Polen og Tjekkiet, der huser mange ukrainske flygtninge, har i stigende grad svaert ved at finde penge til at daekke udgifterne.
Ifølge en opgørelse fra den tyske taenketank Institut für Weltwirtschaft (IfW) i Kiel bruger Polen 2,4 pct. af deres bnp på udgifter relateret til ukrainske flygtninge. Pengene daekker blandt andet skolegang, adgang til sundhedsvaesnet og bolig. Tjekkiet, Bulgarien og de baltiske lande står med et lignende udgiftstryk som Polen, hvis man gør omkostningerne op relativt til bnp. Til sammenligning bruger Danmark ifølge tal fra IfW ca. 0,13 pct. af bnp. Ser man på det totale beløb, bruger Polen flere penge på ukrainske flygtninge end Tyskland, et både større og rigere land. Polen bruger cirka 15,65 mia. euro om året, Tyskland ca. 13,9 mia. euro.
Der er ikke udsigt til, at antallet af flygtninge falder foreløbig. For det første ser krigen ud til at traekke ud, og derfor ankommer der stadig ukrainere til Europa. Hvis man ser på perioden mellem november 2022 og november 2023, aftegner sig tydeligt, at antallet af ukrainske flygtninge i EU’s medlemslande er stigende, og tendensen for perioden viser, at det stigende migrationspres rammer lande, der i forvejen løfter et stort ansvar – bl.a. Tyskland, Irland, Letland og Rumaenien.
For det andet ønsker mange ukrainere at blive i EU, også efter krigen er forbi. I Polen ønsker 39 pct. af de ukrainske flygtninge at blive, i Tyskland er det 42 pct., og i Danmark er det knap halvdelen ifølge en undersøgelse fra Dareco.
EU-landene ser derfor ind i en laengerevarende udgift, og flere medlemslande er nu begyndt at skrue gradvist ned for støtten til de ukrainske flygtninge. Allerede i marts 2023 halverede Polen boligstøtten til ukrainske flygtninge, og Tjekkiet har gradvist indskraenket adgangen til boliger samt reduceret boligstøtten. I Irland, som har oplevet en høj tilvaekst af ukrainske flygtninge i løbet af det seneste år, har man reduceret boligstøtten med over 80 pct. – fra 220 euro om ugen til 38,30 euro om ugen – og sat en øvre graense for, hvor laenge ukrainske flygtninge kan bo i anvist bolig.
Også i større og rigere lande som Tyskland og Frankrig drøftes det, om man kan opretholde støtteniveauet. I Tyskland plaederer oppositionspartiet CDU for, at ukrainske flygtninge bør modtage asylstøtte i stedet for kontanthjaelp – et beløb, der er omtrent 20 pct. lavere. I Frankrig, hvor den franske stat bruger dobbelt så meget på en ukrainsk flygtning som på en regulaer asylansøger, er der sået tvivl om, hvorvidt man kan fortsaette med at kompensere private familier, som huser ukrainske flygtninge.
Men ukrainske flygtninge er langtfra kun en udgift. Tvaertimod viser beregninger fra den polske udviklingsfond Polski Fundusz Rozwoju, at ukrainske flygtninge i Polen i 2023 indbragte mere i skatteindtaegter, end deres underhold kostede. De ukrainske flygtninge, der er kommet til EU som følge af krigen, skal ikke søge asyl og har i modsaetning til asylansøgere direkte adgang til det europaeiske arbejdsmarked.
Overordnet set har arbejdsmarkedsintegrationen vaeret en succes: Ifølge et studie fra den tyske taenketank Friedrich-Ebert-Stiftung har omkring to af tre i den arbejdsdygtige alder fundet arbejde i Polen og Tjekkiet. I Danmark og Sverige er det cirka halvdelen. På den måde er de ukrainske flygtninge en vaerdifuld tilførsel til et europaeisk arbejdsmarked, der mangler haender.
Chefanalytiker, Taenketanken Europa
Junioranalytiker, Taenketanken Europa
Tilmed er der fortsat et stort potentiale. I Tyskland har kun omkring hver femte ukrainer i den arbejdsdygtige alder fundet arbejde, og meget tyder på, at ting som manglende børnepasningstilbud, ringe tyskkundskab og bureaukrati forhindrer, at flere kommer i arbejde. Lignende udfordringer har vaeret fremhaevet i lande som Østrig og Schweiz, hvor beskaeftigelsesraten er tilsvarende lav. Der er altså fortsat en stor, uudnyttet arbejdsstyrke.
Samtidig kan man fremhaeve, at størstedelen af de ukrainske flygtninge har en videregående uddannelse, men primaert er ansat i ufaglaerte brancher. Der kan dermed også vaere en gevinst ved at udnytte flygtningenes kompetencer på anden vis end hidtil.
Kan EU’s direktiv om midlertidig beskyttelse blive et forbillede for, hvordan man får banet vejen for, at flygtninge kan bidrage til de europaeiske arbejdsmarkeder? Erfaringerne med de ukrainske flygtninge har i hvert fald sat gang i diskussionen om, hvordan EU-landene kan skabe de mest optimale forudsaetninger for succes.
En ting er sikker: Meget afhaenger af, om man kan finde en balance mellem de finansielle omkostninger ved modtagelsen af flygtninge og det arbejdsmarkedspotentiale, som migrationen indeholder. Det er den balance, som EU-landene i disse måneder forsøger at finde.