Styrket fertilitetsindsats kraever en national strategi

I sin nytårstale valgte statsminister Mette Frederiksen at saette fokus på et område, der ligger hende meget på sinde. Hun praesenterede regeringens forslag om en styrkelse af fertilitetsområdet bl.a. med motivationen: »For hvor er det i grunden smukt, at så mange mennesker drømmer om skabe nyt liv.«

Den del af statsministerens tale handlede på mange måder om, hvad der er vigtigt i livet, om mangfoldighed, og om at vi skal hjaelpe hinanden. Lad os anerkende, at for langt, langt de fleste mennesker er det at skabe nyt liv en helt essentiel byggesten for det gode liv.

I statsministerens tale praeciseres målet: »Så endnu flere af jer kan skabe den familie, I drømmer om.« En vigtig politisk italesaettelse af livskvalitet.

Det forvirrer måske politiske kommentatorer og journalister, som lige skal vaenne sig til, at alt ikke kun er taktik, spin og armlaegning.

Statsministerens ord understregede behovet for, at vi gør os fri fra den rigide idé om kun at handle, hvis det ”kan det betale sig”.

Hvordan måler man, om børn kan betale sig? Og hvordan vaegter det at ”baere rundt på en hjemløs kaerlighed”?

Alvoren i regeringens intentioner understreges også af indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde, der i en pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet udtaler, at »når man braendende ønsker sig at få endnu et barn og ikke ved, om det vil lykkes at blive gravid, kan det vaere enormt hårdt at skulle vente på at komme i behandling. Derfor er det også vigtigt, at vi så vidt muligt sikrer, at der er tilstraekkelig behandlingskapacitet, så familierne ikke skal vente for laenge på at komme i behandling.«

Den gode nyhed er, at fertilitetsområdet er et af de områder i sundhedssektoren, der faktisk kan rekruttere personale i alle faggrupper.

Kapaciteten på de offentlige fertilitetsklinikker er derfor alene begraenset af de ressourcer, der tildeles politisk og af hospitalsadministrationer.

Hvis man vil reducere ventetiden og øge kapaciteten, så giv fertilitetsklinikkerne de midler, det kraever.

Ufrivillig barnløshed er en stor folkesygdom. WHO anslår, at hver sjette menneske i verden vil rammes. Det gaelder også i Danmark.

Som med alle andre folkesygdomme bør vi derfor satse også på forebyggelse, så faerre på sigt vil skulle på hospital for at få børn.

Det er allerede startet i det små med en raekke initiativer som f.eks. fertilitetsrådgivningen og undervisningsseancer med gymnasieelever, men der er behov for meget mere.

Seniorforsker, Rigshospitalets Fertilitetsafdeling

Overborgmester, (S), København

Regionsrådsformand, (S), Region Hovedstaden

Vi efterlyser derfor en national strategi, der ud over de forbedrede behandlingsmuligheder, regeringen nu laegger op til, også inkluderer forebyggelsesindsatser rettet både mod øget viden hos os alle sammen om vores medfødte reproduktionsbiologi og dens konsekvenser og mod et eftersyn af kulturelle og samfundsmaessige barrierer, der gør det svaerere at tilvaelge børn, mens vores biologi tilskriver det.