Trump vil stoppe den skrappeste graenseaftale siden 1990
En aftale om national sikkerhed til over 800 mia. kr. skal stoppe illegal indvandring og sende våben til Ukraine. Men Donald Trump gør alt for at spaende ben for den.
Planen rummer stort set alt det, som modstandere af den illegale indvandring fra Mexico har drømt om i årevis. Samtidig skaffer den hårdt tiltraengte våben til både Ukraine og Israel.
Alligevel spås en tvaerpolitisk aftale, som søndag blev praesenteret i det amerikanske senat efter flere måneders forhandlinger, minimale chancer for at overleve.
Hvorfor? Fordi Donald Trump er modstander af den.
»Sørg for, at det aldrig bliver vedtaget,« lød ordren forleden fra Trump til tilhaengerne på hans eget sociale medie, Truth, hvor han kaldte forslaget for stupidt.
Demokrater beskylder den tidligere praesident for at sabotere aftalen af taktiske grunde. Hvis problemet med illegale indvandrere løses inden valgdagen i november, vil Trump have mistet et af sine vaesentligste trumfkort.
Modsat er aftalen naermest vital for praesident Joe Biden. Siden hans tiltraeden i januar 2021 har flere end 6,3 mio. migranter krydset illegalt over graensen og fået republikanere til at beskylde
Demokraterne for at åbne døren for en invasion af USA.
Lovforslaget kommer efter planen til afstemning allerede onsdag i Senatet, hvor Demokraterne har et knebent flertal. Her synes der at vaere gode chancer for at opnå det nødvendige flertal på 60 af de 100 senatorer, medmindre det forinden lykkes for Trump at få tilpas mange republikanere til at bakke ud.
Ukraine og Israel-gidsler
Anderledes dystert ser det ud i det republikansk ledede Repraesentanternes Hus. Her har formanden, Mike Johnson, på forhånd afvist aftalen som ”død ved levering”. Søndag beskyldte Johnson lovforslaget for ikke at gå langt nok, og han opfordrede Biden
til i stedet at bruge eksisterende love til at stoppe migranterne.
Den tvaerpolitiske aftale giver 20 mia. dollars (138 mia. kr.) til at sikre graensen, 60 mia. dollars (415 mia. kr.) til våben til Ukraine, 14 mia. dollars (97 mia. kr.) til Israel og 9,2 mia. dollars (64 mia. kr.) i humanitaer bistand til civile i Gaza, Vestbredden og Ukraine.
Dermed er også både Ukraine og Israel havnet som gidsler i en intern amerikansk strid om illegal indvandring. Selv om fremtraedende republikanere som mindretalslederen i Senatet, Mitch McConnell, presser på for at sende hjaelp til Ukraine, viser målinger, at ca. halvdelen af republikanere mener, at USA hjaelper Ukraine for meget. Det har fået Mike Johnson til at bebude et lovforslag om militaer hjaelp udelukkende til Israel.
Nogle republikanske tilhaengere af aftalen argumenterer for, at det måske er nu eller aldrig at få gennemført en benhård indvandringspolitik. Hvis Trump igen bliver praesident, kan det blive meget vanskeligt at få Demokraterne i Kongressen til at støtte en lignende aftale.
Lovforslaget laegger op til den skrappeste og mest vidtgående indvandringspolitik siden 1990.
I stedet for at slippe migranter løs i USA skal den nye plan sende langt flertallet tilbage over graensen øjeblikkeligt efter samme model, som blev anvendt af Trump under covid-pandemien. Ifølge statistikker fra ministeriet for indre sikkerhed, Homeland
Få loven hen til mit skrivebord, så jeg kan underskrive den med det samme. PRAESIDENT JOE BIDEN
Security, venter omkring 2,4 mio. af de 6,3 mio. migranter siden 2021 på at få deres asylansøgning behandlet.
Imens fortsaetter tilstrømningen. Alene i december kom 302.000 over graensen, det højeste antal nogensinde registreret på en måned. Det har gjort det let for Republikanerne at fastholde immigration som et af de vigtigste emner i valgkampen og at udstille regeringen i Washington som svag. Meningsmålinger viser, at to tredjedele af de adspurgte kraever en hårdere kurs.
Derfor er det blevet en absolut topprioritet for Biden at få stoppet den illegale indvandring inden valget.
Texas lukker graensen
Ekspert i illegal indvandring, Adam Isacson, betegner over for BBC den foreslåede nye politik som en ”radikal” aendring af gaeldende regler. Aftalen vil forkorte tiden for behandling af asylansøgninger, gøre det lettere at udvise migranter fra USA og give 650 mio. dollars (4,5 mia. kr.) til at bygge eller forstaerke den graensemur, der var et af Trumps vaesentligste slogans ved praesidentvalgene i 2016 og 2020.
Vedtages aftalen, får myndighederne ret til at lukke graensen, når antallet af migranter overstiger 5.000 pr. dag. Det vil i praksis betyde, at illegale migranter ikke laengere vil kunne søge asyl, men vil blive deporteret øjeblikkeligt.
»Få loven hen på mit skrivebord, så jeg kan underskrive den med det samme,« sagde Biden efter offentliggørelsen af den tvaerpolitiske aftale.
Stort set dagligt viser amerikanske medier billeder fra graensen og navnlig fra Texas, hvor guvernøren, Greg Abbott, har kastet sig ud i en åben strid med de føderale myndigheder.
Abbott har rullet pigtråd ud langs dele af bredden af Rio Grande for at afskraekke migranter fra at vade eller svømme over. Flankeret af 13 andre republikanske guvernører sagde Abbott søndag ifølge New York Times, at Texas vil udvide indsatsen fra en kommunal park i byen Eagle Pass, hvor tropper fra nationalgarden har lukket for adgangen for det føderale graensepoliti, til en raekke gårde i Maverick County, der graenser op til floden.