Joe Biden står overfor et hedt 2024
Donald Trump har de seneste uger trukket overskrifter. Nu er hans hovedmodstander, Joe Biden, gået i gang med sin praesidentkampagne. Men allerede nu er den løbet ind i problemer.
Hvis der er én ting, amerikanske praesidenter ikke bryder sig om, er det at blive afbrudt, når det allermest gaelder. Ikke desto mindre var det nøjagtig det, der skete, da Joe Biden gik på scenen til sit eget valgmøde tirsdag i forrige uge i Virginia for at tale om det, der allerede nu er blevet udnaevnt til at vaere det absolutte kardinalpunkt i hans praesidentvalgkamp.
Sammen med sin vicepraesident, Kamala Harris, skulle Joe Biden tale om kvinders ret til fri abort i USA. Det var en stor dag for Joe Biden. Men allerede inden han overhovedet nåede at sige det første ord, blev han afbrudt.
Det skete, da demonstranter med palaestinensiske flag bagerst fra lokalet råbte:
»Folkemords-Joe« og fortsatte:
»Hvor mange børn har du draebt i Gaza? Hvor mange kvinder har du draebt i Gaza?«
Bagefter blev demonstranterne fjernet af de tilstedevaerende vagter. Men der var Joe Biden allerede blevet afbrudt hele 13 gange i sin tale, og det oven i købet den dag, hvor han for alvor skulle skyde sin praesidentkampagne i gang.
Ikke første gang
Det er bestemt ikke første gang, at de pro-palaestinensiske aktivister går imod Joe Biden.
Under et andet vigtigt valgmøde i Virginia for nylig skete det samme. Her skulle Joe Biden modtage en støtteerklaering fra det magtfulde fagforbund United Auto Workers. Også denne gang måtte de råbende demonstranter slaebes ud af vagterne for ikke at forstyrre valgmødet.
Til den britiske avis The Guardian sagde en af demonstranterne, Mohamad Habehh, bagefter, at det bestemt ikke bliver den sidste gang, at Joe Biden kom til at opleve det:
»Enhver begivenhed, praesidenten deltager i, uanset hvor den er, uanset hvilken stat eller by den foregår i, vil der vaere amerikanere, der går imod hans holdning til Gaza,« sagde han.
Dermed er der lagt op til noget af et forår for Joe Biden. Med kun godt 10 måneder til praesidentvalget skal han for alvor til at samle partiet. Men episoderne ved valgmøderne viser, at det bliver svaert. Mange af de mere venstreorienterede blandt Demokraterne er imod Joe Bidens politik overfor Israel. Efter Hamas’ blodige terrorangreb den 7. oktober, hvor 1.200 israelere mistede livet, valgte Joe Biden helhjertet at støtte Israel. Siden er han blevet mere kritisk.
Ifølge de myndighederne i Gaza er mere end 26.000 palaestinensere blevet draebt under israelernes militaere operationer. Onsdag valgte Joe Biden at sanktionere fire ifølge USA militante israelske bosaettere på Vestbredden. Mange ser ordren som et forsøg på at imødekomme de muslimske vaelgere og venstrefløjen i Det Demokratiske Parti. Men for dem gaelder kun ét krav, og det er, at Joe Biden helt stopper sin støtte til Israels staerkt højredrejede premierminister, Benjamin Netanyahu.
For Joe Biden er det bydende nødvendigt at få de unge vaelgere tilbage til sit parti. Mange unge stemmer traditionelt demokratisk. Det er også dem, der stemmer dørklokker og organiserer valgkampagner på de sociale medier under et praesidentvalg. Derfor vil det vaere et kaempe problem for hans valgkampagne, hvis de vender ryggen til ham.
Men det er ikke det eneste problem, Joe Biden lige nu kaemper med. Han skal også have både demokrater og midtervaelgere til at købe idéen om, at han stadig er den eneste, der kan slå Donald Trump.
Det var den politiske platform, han vandt på under praesidentvalget i 2020. Men spørgsmålet er altså, om han kan gøre det igen. For udover problemet med krigen i Gaza er der også to yderligere faktorer, der ifølge eksperterne kan skabe problemer for Joe Biden under den kommende praesidentvalgkamp.
Det ene handler om økonomien, og det andet om migrantproblemet i USA.
3,1 millioner migranter
Siden Joe Biden blev praesident er hele 3,1 millioner migranter ifølge The Economist blevet lukket ind i USA. Det har skabt en enorm frustration i USA. Selv i den ekstremt liberale stat Californien, der graenser op til Mexico, viser målinger, at et flertal af borgerne er imod de mange illegale migranter.
Samtidig har Donald Trump allerede nu bebudet, at migrantproblemet bliver et kardinalpunkt i hans praesidentvalgkamp. Og dermed kan praesidenten se frem til en livsfarlig debat om, hvorfor han ikke har formået at daemme op for problemet med migranterne, når det først brager løs til efteråret i de nationale tv-debatter.
Det samme gaelder USA’s økonomi.
Her mente 67 pct. af de registrerede amerikanske vaelgere i november ifølge en Gallup-måling, at Joe Biden havde håndteret økonomien dårligt. Selv slår praesidenten på, at han siden covid-19-krisen har skabt et rekordstort antal nye job, mens han samtidig har kølnet inflationen i USA. Men det har altså indtil videre ikke afspejlet sig blandt amerikanerne. Økonomien er et af hans svageste punkter i forhold til at genvinde posten som USA’s praesident.
Tilbage står så at se, hvem der vinder. I de vaegtede målinger står den republikanske kandidatfavorit, Donald Trump, og Joe Biden naesten lige, hvis der var valg i dag. Men det kan hurtigt nå at aendre sig. Én ting er dog sikkert. Praesidentvalget i 2024 bliver ikke kedeligt.
I weekenden vandt Joe Biden sikkert Demokraternes første primaervalg i South Carolina med over 95 pct. af stemmerne. Det var den første test af praesidenten, der stillede op mod bl.a. kongresmedlemmet Dean Phillips fra Minnesota. Men det betyder altså ikke, at den hellige grav er velforvaret. Også de sorte vaelgere har praesidenten ifølge flere iagttagere svaert ved at indfange.