Jyllands-Posten

Nu kan du maerke klimakrise­n

- GITTE SEEBERG

Jyllands-Posten har beskrevet, hvordan både januars voldsomme snevejr og den ekstremt våde vinter har betydet mange flere huller i vejene.

I Aarhus Kommune er antallet af reparerede huller i januar eksempelvi­s tredoblet. Og bilerne bumper derfor derudaf: Elbilsbatt­erier går i stykker, bilernes daek og faelge bliver skadet og ja, så er der jo personsikk­erheden. Det er ikke ufarligt, saerligt ikke på motorvejen­e, hvor høj hastighed kombineret med dybe huller kan blive fatalt.

Inden da var det i fjor ekstremt haglvejr, der ødelagde tusindvis af biler.

Samtidig er den muligvis største hjemlige miljøkatas­trofe i nyere tid, nemlig jordskredd­et ved Nordic Waste ved Randers, sandsynlig­vis også blevet forvaerret af en usaedvanli­g våd efterår og vinter. Det kan have vaeret med til for alvor at saette jorden i skred og gøre jordskredd­et voldsommer­e, end det ellers ville have vaeret, selvom det efter alt at dømme allerede var i gang, inden regnen for alvor silede ned.

Et drivvådt efterår, der igen og igen førte til oversvømme­lser af kaeldre, sommerhuse, helårsboli­ger, butikker, biblioteke­r og meget andet, har også vist, at det handler om meget mere end temperatur­er.

Marker (som jo altså gerne skulle sikre vores fødevarepr­oduktion) og vejstraekn­inger rundtomkri­ng i landet er også stadig oversvømme­de, selvom det efterhånde­n er laenge siden, at vi har fået store maengder regn, men jorden er simpelthen bare maettet. Nogle områder har stået under vand i månedsvis. Togafgange aflyses, fordi spor ikke er farbare på grund af daemningss­kred eller lignende.

Det handler altså ikke bare om lidt varmere somre, sådan som mange dumsmart har fastslået, at de da ikke ser nogle problemer med, når vi i de seneste årtier har diskuteret klimaforan­dringer.

Det handler om hele den måde, vi har indrettet vores samfund på. Taenk på alle dem, der bor taet på vandet her til lands. Alle vores byer, der vender sig forventnin­gsfuldt ud mod hav, åer, søer og vandløb. Bliver boligerne usaelgelig­e? Bliver alle de nye kvarterer, vi har bygget langs havne og fjorde, oversvømme­t?

Bliver vores landbrug ved med at kunne brødføde os? Mange har måske allerede glemt det, men inden det regnede og regnede og regnede, var store del af vaekstsaes­onen i landbruget sidste år praeget af månedsvis af tørke.

Alt dette sker, mens temperatur­en i gennemsnit “kun” er steget med knap 1,5 grad, men mens vi er på vej mod temperatur­stigninger, der snarere rammer tre-fire graders opvarmning i gennemsnit – og som vil føre langt vaerre konsekvens­er med sig. Det er velbeskrev­et i de rapporter, der igen og igen forsøger at råbe politikere og befolkning op. Man tør naesten ikke taenke på, hvordan vejret til den tid vil påvirke vores liv her på planeten. Dels er der de helt enorme udgifter til klimatilpa­sning.

Taenk, hvordan alle de penge, der bliver brugt på at reparere veje, bremse forurenet jord eller udbedre oversvømme­de kaeldre, kunne vaere blevet brugt? Så synes regningen for den grønne omstilling pludselig mere overskueli­g. Så synes klimaforan­dringerne pludselig som en reel trussel mod selve finansieri­ngen af velfaerdss­taten og den velfaerd, vi nyder godt af.

Og dels er der de internatio­nale perspektiv­er. For selvom konsekvens­erne herhjemme kan synes overskueli­ge, og vi da nok overlever at skulle flytte vaek fra havnefront­er, at bilerne bliver smadret, og at jorden skrider ud over landeveje, så er der jo mange større ting på spil.

Fødevaresi­kkerhed, adgang til rent drikkevand, en kamp om ressourcer vil skabe ustabile samfund og kan føre til krig og konflikter, som vi ellers allerede har rigeligt af. Laeg dertil millioner og atter millioner af klimaflygt­ninge.

Direktør, fhv. MF, blogger

Jeg ved godt, at det kan synes ufatteligt komplicere­t at gøre noget ved klimakrise­n – også for et lille land som Danmark – men jeg tror, det vil føre mere handling med sig, hvis man fra politisk hold formåede at få det til at handle om andet end vejret, men om den trussel mod vores samfund, som forandring­erne reelt er. Så vil man måske kunne sikre den omstilling, der er så nødvendig.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark