Forkaelede landmaend behandles bedre end unge, der slås for fremtiden. Det er grotesk
Det er i stigende grad grotesk, at vi behandler forkaelede landmaend bedre, end vi behandler de unge, som slås for en grønnere fremtid.
Det er hjørnestenen i et demokrati, at man kan demonstrere og ytre sig. Det hersker der ingen tvivl om. Det er bare påfaldende, hvor forskelligt man bliver behandlet, alt efter hvad man demonstrerer for, og hvem man er. Demonstrerer man for klimaet og en grønnere fremtid, f.eks. COP26, så bliver man mistaenkeliggjort og tilbageholdt af politiet. Demonstrerer man derimod for fortsat at få andre menneskers penge til at bedrive ubaeredygtigt og miljø- og klimaskadeligt landbrug, så kan man naesten opføre sig praecis, som man vil.
For nylig har vi set landbrugsdemonstrationer i Bruxelles, hvor over 1.300 traktorer og et utal af vrede landmaend har skabt kaos ved at blokere trafik, kaste med glasflasker og aeg efter politiet og parlamentet og samtidig udvist en grundlaeggende foragt for offentlig orden og sikkerhed. Det skal vi sige fra over for. Helt ligesom vi skal sige fra over for Extinction Rebellion, når de laver ekstreme demonstrationer, der er uanmeldte eller går ud over helt almindelige menneskers hverdag.
Forskellen er bare, at landmaendene slipper af sted med det, og unge klimademonstranter bliver straffet. De unge klimaaktivister, der saetter alt på spil for vores faelles fremtid, bliver straffet af medierne, politikerne og politiet.
Da to klimaaktivister kastede en dåse tomatsuppe på et glasbeskyttet van Gogh-maleri i 2022, blev de idømt en bøde på 42.000 kr. Det vil vaere en glaedelig overraskelse, hvis nogen havde modet til også at retsforfølge de landmaend, der forleden vaeltede og satte ild til den tre meter høje kobberstatue fra 1872 i midten af Place Luxembourg i Bruxelles.
Helt ligesom jeg stadig venter i spaending på den kritiske daekning af demonstrationerne fra medierne, der altid daekker de mindste fodfejl fra klimabevaegelsen.
Vi kan også se på Danmark og danske politikeres reaktioner på klimademonstrationer. Da klimademonstranter blokerede Langebro og Knippelsbro i 2021, så tog det ikke Mette Abildgaard (K) mange sekunder, før hun var oppe i det røde felt på Twitter/X: »Sikke en stresset eftermiddag for tusindvis af mennesker, fordi nogle demonstranter ikke kan argumentere med ord, men bruger den slags latterlige metoder. Ved I hvad? Det skal ikke belønnes,« sagde hun dengang.
For en gangs skyld er jeg enig med en fra De Konservative. Lad os håbe, at landmaendenes groteske protester heller ikke belønnes.
Vi skal huske, at landbruget kun udgør en marginal del af den danske økonomi (1,7 pct. af eksporten og beskaeftiger kun 2 pct. af alle fuldtidsansatte i Danmark), modtager betydelige tilskud fra staten og EU – 7,2 mia. kr. i 2020 – og bidrager samtidig med betydelig forurening og andre miljøskader (eksternaliteter), hvilket efterlader en regning til os andre på minimum 18,7 mia. kr. årligt.
På trods af at landmaendene ikke betaler for egen forurening og samtidig får massiv støtte, så formår de ikke engang at drive en baeredygtig forretning. Mellem 2016 og 2020 var 58 pct. af danske landmaends bedrifters overskud direkte finansieret af dine, mine og andre europaeiske borgeres skattekroner.
Man skal have ualmindeligt lidt skam i livet, hvis man på trods af det stadig tror, at man kan tillade sig at blokere trafik og braende ting af.
Hvis landmaendene nu blev mødt af en kritisk pressedaekning og et politi, der sagde fra, så var jeg mindre forundret, men sådan er det bare ikke i dag.
Man skulle naesten tro, at det bedst mulige råd til klimademonstranterne ville vaere at hoppe ind i en John Deere-traktor og køre igennem Københavns gader. På den måde ville de både få deres budskaber ud og vaere fredet af politiet, pressen og politikerne.
Personligt så håber jeg, at min generations klimademonstranter i sidste ende får ret, og at landmaendene enten begynder at betale for egen forurening eller begynder at producere på en måde, der gør kloden bedre for os alle. Indtil da håber jeg, at vi snart siger fra over for et forurenende erhverv. Eller lad mig citere Mette Abildgaard en sidste gang. »Ved I hvad? Det skal ikke belønnes.«
Studerende, tidl. landsformand i Radikal Ungdom