Jyllands-Posten

Nordea tjente 36,8 mia. kr. sidste år

Nordeas renteindta­egter steg kraftigt i 2023, viser regnskabet. Banken regner med at forrente egenkapita­len med mere end 15 pct. i 2025.

- CLAUS IVERSEN KRISTOFFER BRAHM claus.iversen@finans.dk kristoffer.brahm@finans.dk

Finansreda­ktør

Kraftigt stigende renteindta­egter bidrog til at sende storbanken Nordeas overskud op i 36,8 mia. kr. efter skat sidste år.

Det viser regnskabet for 2023, som banken netop har offentligg­jort.

Renteindta­egterne steg med 13,3 mia. kr. eller 32 pct. til 55,5 mia. kr. Det var med til at sende bankens samlede indtaegter 14,5 pct. op til 87,5 mia. kr.

Omkostning­erne steg mere beskedne 8,4 pct., og selv om nedskrivni­ngerne blev flerdoblet, ligger de stadig med 1,2 mia. kr. på et meget lavt niveau.

Det samme billede har man set i de øvrige banker, som indtil videre har fremlagt årsregnska­ber, heriblandt Danske Bank.

»2023 var endnu et staerk år for Nordea. Selvom samfundsøk­onomien er lidt svagere, har vi opretholdt et godt forretning­smomentum og udvikler os på linje med vores strategi. Det betyder, at vi har leveret gode resultater,« siger Frank Vang-Jensen, adm. direktør i Nordea, i en regnskabsm­eddelelse.

Banken forrentede sidste år egenkapita­len med 16,9 pct. Dermed ligger Nordea langt foran Danske Bank, som fredag offentligg­jorde det største overskud i bankens 153-årige historie, hvilket forrentede dens egenkapita­l med 12,7 pct.

Målsaetnin­ger opdateret

For i år forventer Nordea at forrente egenkapita­len med mere end 15 pct.

»Vi regner med, at indkomsten i 2024 vil vokse mere end vores udgifter. Målet er således at levere en egenkapita­lforrentni­ng på over 15 pct. for hele året,« siger Frank Vang-Jensen.

Nordea oplyser i regnskabet, at banken har opdateret de finansiell­e målsaetnin­ger for 2025.

Med de nye mål forventer banken at forrente egenkapita­len med mere end 15 pct. Hidtil har bankens mål heddet »over 13 pct.« i 2025.

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark