Danske tørlastrederier frygter bølge af retslige efterspil
Der er en stor ekstraregning forbundet med at sende tørlastkundernes varer syd om Afrika i stedet for gennem det konfliktfyldte Røde Hav. Den ekstraregning vil ifølge tørlastrederier kaste retslige efterspil af sig.
Et juridisk slagsmål mellem tørlastrederier og deres kunder er under optraek oven på den langstrakte konflikt i Det Røde Hav. Striden handler om, hvem der skal samle ekstraregningen op for den lange og dyrere omvej syd om Afrika.
For selvom en raekke tørlastrederier omdirigerer deres skibe med henvisning til krigsklausuler i de kontrakter, der er indgået, før Houthi-bevaegelsens gentagne angreb på skibstrafikken i Det Røde Hav, så fastholder kunderne, at de vil have deres varer frem til tiden og den aftalte pris.
»Man kan sige, at de kunder, der har indgået aftale for tre måneder siden, er iskolde,« siger Kim Holberg Pihl, adm. direktør i tørlastselskabet XO Shipping.
Han fortaeller, at kunderne sjaeldent har en holdning til, hvilken rute der tages. De ønsker blot ikke at betale for den ekstra transporttid.
»De er egentlig ligeglade, om vi sejler syd om eller gennem Det Røde Hav. De har ikke økonomisk interesse i at bidrage til sikkerheden for en besaetning. De mener, at vi har en kontrakt, og så er de sådan set ligeglade med, om rederierne taber. Og der er det så os, der står med problemet og skal bestemme, om sikkerhed går forud for det økonomiske aspekt,« siger han.
Derfor forventer Kim Holberg Pihl, at der kommer en bølge af retslige efterspil som følge af krisen i Det Røde Hav, der ifølge topchefen indeholder et vaeld af juridiske problemstillinger.
»Der kommer til at vaere et efterspil, der tager mange kraefter. Jeg forventer en del dialog med både lastejere og rederier. Vi har ikke deciderede retssager, men vi har situationer allerede nu, hvor vi er uenige om, hvordan kontrakterne skal laeses,« siger han.
Krigszone eller ej
En del af problematikken omhandler, hvorvidt Det Røde Hav kan kategoriseres som en krigszone, hvormed krigsklausulerne i kontrakterne gør rederierne og operatørerne i stand til at omdirigere deres sejladser på kundernes regning.
»Vi må tilbage i historien og se, hvilke tidligere afgørelser om denne type klausul vi kan sammenligne med, og vi må bare sige, at der ikke er meget at sammenligne denne situation med,« siger Kim Holberg Pihl.
Også hos det danske tørlastselskab Lauritzen Bulkers, der er en del af J. Lauritzen-koncernen, forventer adm. direktør Niels Josefsen retssager på bagkant af konflikten.
»Der kommer mange sager om dette. Det er store beløb per afskibning,« siger han.
Mens langt hovedparten af verdens containerskibe sejler syd om Afrika, er der fortsat tanker- og tørlastsejlads gennem det betaendte Bab elMandeb-straede og Det Røde Hav.
Konflikten begyndte i november sidste år og eskalerede i december og januar. Situationen er p.t. fortsat saerdeles højspaendt og uden klare tegn i horisonten på en løsning. For blot få dage siden valgte CMA CGM som det sidste større containerselskab at stoppe sejladsen gennem Det Røde Hav. Samtidig har amerikanskledede angreb på Houthi-bevaegelsen, der står bag anslagene mod handelsskibene, endnu ikke stoppet truslen fra houthierne.
De tank- og tørlastskibe, der trods risikoen fortsat vaelger at sejle igennem Det Røde Hav, sparer kunderne for betydelige forsinkelser og omkostninger. Det giver alt andet lige en konkurrencefordel, påpeger Kim Holberg Pihl.
XO Shipping opererer en flåde af omtrent 80 skibe. Heraf er naesten alle skibe charterede. Det betyder, at skibene reelt er ejet af en tredjepart, som i sidste ende sidder med beslutningen om, hvorvidt det er sikkert for et skib at sejle igennem Det Røde Hav.
»Halvdelen af de redere, vi arbejder med, sejler igennem,« siger Kim Holberg Pihl.
Kontrakterne centrale
Hos Lauritzen Bulkers fortaeller topchefen, at det er kontrakten, der bestemmer, hvem der tager omkostningen ved at gå syd om Afrika eller risikoen ved at gå gennem Det Røde Hav.
»Derfor ser alle på betingelserne i kontrakten, for hvem der skal betale, hvis ikke rederen vil gå igennem straedet,« siger han.
Erhvervsmediet Financial Times kunne for nylig beskrive, hvordan en raekke skibsejere bliver presset af deres kunder til at undlade den krigsklausul, der giver det juridiske grundlag for at omdirigere syd om Afrika, i nye kontrakter for at tvinge rederierne gennem Suez-kanalen. Det genkender Kim Holberg Pihl dog ikke.
»På de aftaler, der bliver indgået nu, er der ikke nogen problemer, da vi ved, hvilken situation vi står i,« siger han og fortaeller, at der i alle nye aftaler må sejles syd om Afrika, men at det i sidste ende er rederierne, der bestemmer
Balladen opstår for de kunder, der før konflikten indgik kontrakter om sejlads, der nu er blevet markant dyrere, da deres last fragtes syd om Afrika, fortaeller Kim Holberg Pihl.
»De har af gode grunde ikke kunnet forudse, at halvdelen af rederierne naegter at sejle gennem Det Røde Hav. Så får de en ekstra regning,« siger han.
Og det er altså den ekstraregning, som Niels Josefsen fra Lauritzen Bulkers forventer, at der vil blive kamp om at få placeret.
»Der er ikke nogen, der synes, at det er synd for rederen,« siger han og fortaeller, at der heller ikke er nogen kunder, der siger: »I forsinker min last, vi skal nok betale.«
Finans har forsøgt at få en kommentar fra Norden, men tørlastrederiet har ikke ønsket at kommentere sagen.