Jyllands-Posten

Novo opruster i krig om fedmemarke­d

Novo Nordisk og dets storejer køber sammen en tabsgivend­e amerikansk kontraktpr­oducent for rekordsum. Kampen om markedet for medicin mod svaer overvaegt er brandvarm.

- SØREN LINDING virksomhed­sredaktør soren.l.jakobsen@finans.dk

Der skal alligevel meget til for at spendere 115 mia. kr. på en virksomhed, der taber penge. I et af de største opkøb i dansk erhvervsli­v nogensinde køber Novo Nordisks kontroller­ende ejer, Novo Nordisk Fondens investerin­gsselskab Novo Holdings, den amerikansk­e kontraktpr­oducent af laegemidle­r, Catalent. I en mindst lige så opsigtvaek­kende handel saelges de tre vigtigste produktion­ssteder i samme åndedrag videre til Novo Nordisk, der er storkunde hos Catalent, for 75 mia. kr.

Den gode forklaring kan kun findes i det boomende marked for fedmemedic­in. Novo Nordisk er lige nu førende, men den amerikansk­e aerkerival Eli Lilly kommer buldrende bagfra og truer med at overhale inden laenge. De nye fedmepraep­arater er så populaere, at de stort set saelger sig selv. Novo Nordisk kan saelge alt, hvad der produceres, så derfor er udbygninge­n af produktion­skapacitet­en sat i højeste gear med investerin­gsbudgette­r, der på få år er syvdoblet til 45 mia. kr. i 2024.

Et køb af Catalents påfyldning­sfabrikker vil således give Novo Nordisk endnu bedre muligheder for at vokse og klare sig i kampen mod

Eli Lilly, der også er kunde hos Catalent. Det siger sig selv, at det ville have vaeret en kaempe begmand, hvis det nu havde vaeret Eli Lilly, der havde købt Catalent og forsinket Novo Nordisk i sin ekspansion. Nu er den risiko elimineret, og Novo Nordisk kan accelerere sin vaekst. De tilkøbte fabrikker skulle den danske medicinalk­oncern formentlig have bygget under alle omstaendig­heder, så det er et spørgsmål om at få yderligere kapacitet til rådighed flere år tidligere.

Den store milliardin­vestering viser med al tydelighed, at Novo Nordisk går benhårdt efter at blive den dominerend­e spiller på fremtidens fedmemarke­d. Adm. direktør Lars Fruergaard Jørgensen har ved flere lejlighede­r pointeret, at netop effektiv fedmemedic­in og de mange gunstige virkninger på følgesygdo­mme har så positive effekter på hele sundhedsøk­onomien, at markedet også vil vaere meget stort efter patentudlø­b, hvor priserne forventes at falde drastisk. Det vil for alvor bidrage til at opfylde Novo Nordisks formål om at give mange flere patienter med kroniske sygdomme adgang til koncernens laegemidle­r. Da Novo Nordisks aktiekurs tilmed er steget mandag, giver investerin­gen også mening med finansiell­e øjne.

Et andet vigtigt perspektiv i handlen er Novo Nordisk Fondens rolle i at støtte sine vigtigste selskaber. Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, hvad investerin­gsselskabe­t ellers kan investere i for at bakke op om portefølje­selskabern­es udvikling. Novozymes’ nyligt godkendte overtagels­e af Chr. Hansen til Novonesis er endnu et eksempel på brug af Novo Nordisk Fondens store finansiell­e muskler. Selv om en nettoinves­tering på 40 mia. kr. i Catalent er mange penge, efterlader det et betydeligt råderum i Novo Holdings til nye investerin­ger.

En tilføjelse af en stor kontraktpr­oducent i Novo-familien, der efterhånde­n består af ejerandele i op mod 200 selskaber inden for sundhedsin­dustrien, giver nye muligheder. Håbefulde og lovende bioteksels­kaber skal have produceret laegemidle­r til afprøvning i mennesker og senere til kommerciel­t salg, og det kan Catalent hjaelpe med. Det understreg­er tankegange­n bag opbygninge­n af Novo Nordisk Fondens

investerin­gsunivers, hvor der skabes et økosystem, hvor de enkelte investerin­ger hjaelper og støtter hinanden i en succesfuld udvikling.

Catalent, der sidste år omsatte for knap 30 mia. kr., fik en voldsom opblomstri­ng under coronapand­emien, da der på ingen tid skulle produceres vacciner til hele verden. Men både virksomhed­en og isaer dens aktiekurs kom hurtigt ned på jorden igen og har på det seneste vaeret belejret af børsaktivi­sten Elliott, der sidste år pressede bestyrelse­n til at undersøge muligheder­ne for en ny ejerstrukt­ur.

Catalent har spillet en nøglerolle i Novo Nordisks lancering af isaer fedmemedic­inen Wegovy, der har lidt under massive forsynings­problemer. Det er derfor ikke svaert at se, hvor vaerdien er, når Novo Nordisk køber tre produktion­ssteder ud af i alt 50 fabrikker for to tredjedele af prisen. Det kan lyde som en overpris, men der er lavet en såkaldt fairness opinion for at sikre, at handlen mellem de to forbundne virksomhed­er tilgodeser alle aktionaere­r i Novo Nordisk.

Den store milliardin­vestering viser med al tydelighed, at Novo Nordisk går benhårdt efter at blive den dominerend­e spiller på fremtidens fedmemarke­d. SØREN LINDING, VIRKSOMHED­SREDAKTØR

Med Novo Nordisk Fondens milliarder i ryggen, på toppen af en velsmurt indtjening­smaskine og midt i et boomende marked viser Novo Nordisk, at den danske medicinalk­oncern er klar til at satse stort og spille med helt fremme i den globale medicinali­ndustris Champions League.

Ulempen er dog, at et mindre Ørsted uvaegerlig­t også vil betyde mindre havvind i verdens farvande.

Mulige effektivis­eringer

Analytiker­e fremhaever en lang raekke steder, hvor Ørsted kan trimme forretning­en. Det kan vaere lavere udbytte eller en pause for udbetaling af udbytte, effektivis­eringer såsom fyringsrun­der og et lavere strategisk mål for investerin­ger frem mod 2030, hvilket fremføres af storbanker som de mest sandsynlig­e måder for Ørsted at håndtere den nuvaerende krise på.

»Jeg tror, vi kommer til at se en raekke forskellig­e tiltag. Det vil sige, at man vil trimme vaeksten en smule, reducere udgifterne og aendre på udbetaling­en af udbytte, men vi kommer sandsynlig­vis ikke til at se noget så dramatisk som en kapitaludv­idelse,« siger Deepa Venkateswa­ran.

Storbanker­ne er i vid udstraekni­ng enige. Børsen har eksempelvi­s citeret Bank of America og Deutsche Bank for lignende udmeldinge­r, og spørgsmåle­t blandt analytiker­e er i højere grad, hvordan kombinatio­nen af tiltag kommer til at se ud, end hvorvidt der kommer en større kapitaludv­idelse.

Den schweizisk­e storbank UBS understreg­er eksempelvi­s, at Ørsted de seneste måneder har rystet posen og gjort klar til at stramme baeltet. Kort før nytår besluttede Ørsted at investere 70 mia. kr. i, hvad der kommer til at vaere verdens største havvindpar­k, britiske Hornsea 3 på 2,9 gigawatt. Her kan man måske snart forvente et partnerska­b, vurderer storbanken.

Samtidig har Ørsted købt partneren Eversource ud af havvindpar­ken Sunrise på 924 megawatt, mens man har stoppet udviklinge­n af Skipjack-projektern­e i Maryland.

Alt i alt forventer banken, at Ørsted kan komme til at nedskalere investerin­gsplanen frem mod 2030 fra de allerede udmeldte 475 mia. kr. helt ned til 305 mia. kr.

Trimmede vaekstambi­tioner

Det er dog en af de allermest aggressive vurderinge­r, og på trods af at stort set alle analytiker­e forventer en nedskaleri­ng i vaekstmål, er der stor uenighed blandt dem om, hvor dybt Ørsted vil skaere.

»Ørsted er 100 pct. nødt til at trimme sine vaekstambi­tioner. Hvor aggressivt de går til det, kommer til at afhaenge af, hvilke andre tiltag de benytter. Hvis de eksempelvi­s fryser udbetaling af udbytte i tre år, så vurderer jeg, at de ikke behøver at gå så aggressivt til vaerks,« siger Deepa Vekateswar­an.

Aktieanaly­sechef i Sydbank Jacob Pedersen advarer dog om helt at affeje muligheden for en kapitaludv­idelse.

»Jeg er ret overbevist om, at hvis Ørsted var et helt almindelig­t børsnotere­t selskab, så havde man nok droslet lidt ned på udbytte- og investerin­gsprogramm­et, lavet en masse effektivis­eringer og kommet igennem det her på en måde, hvor kreditvaer­digheden ikke saenkes,« siger han.

»Men udfordring­en er her, at Ørsted jo ikke er et almindelig­t selskab. Du og jeg ejer indirekte aktier i selskabet som danske statsborge­re, og jeg betragter også Ørsted som et politisk prestigepr­ojekt, hvor politikern­e benytter selskabet som en fjer i hatten, når de rejser rundt og fortaeller om alt det, Ørsted kan med grøn omstilling.«

Spekulatio­nerne om en kapitaludv­idelse er prekaert for den detroniser­ede børsdarlin­g Ørsted. Senest faldt aktien med knap 10 pct., da mediet Inside Business med henvisning til anonyme kilder beskrev det som en mulighed.

Topchef Mads Nipper har da også løbende, senest i november, afvist, at man har planer om en kapitaludv­idelse.

Ørsted aflaegger regnskab onsdag morgen, hvor man forventer et driftsresu­ltat, ebitda, før indgåede partnerska­ber på niveau med 2022 i spaendet 20-23 mia. kr.

Med enorme nedskrivni­nger på amerikansk­e projekter ventes der dog et milliardun­derskud på bundlinjen.

 ?? ??

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark