Novo opruster i krig om fedmemarked
Novo Nordisk og dets storejer køber sammen en tabsgivende amerikansk kontraktproducent for rekordsum. Kampen om markedet for medicin mod svaer overvaegt er brandvarm.
Der skal alligevel meget til for at spendere 115 mia. kr. på en virksomhed, der taber penge. I et af de største opkøb i dansk erhvervsliv nogensinde køber Novo Nordisks kontrollerende ejer, Novo Nordisk Fondens investeringsselskab Novo Holdings, den amerikanske kontraktproducent af laegemidler, Catalent. I en mindst lige så opsigtvaekkende handel saelges de tre vigtigste produktionssteder i samme åndedrag videre til Novo Nordisk, der er storkunde hos Catalent, for 75 mia. kr.
Den gode forklaring kan kun findes i det boomende marked for fedmemedicin. Novo Nordisk er lige nu førende, men den amerikanske aerkerival Eli Lilly kommer buldrende bagfra og truer med at overhale inden laenge. De nye fedmepraeparater er så populaere, at de stort set saelger sig selv. Novo Nordisk kan saelge alt, hvad der produceres, så derfor er udbygningen af produktionskapaciteten sat i højeste gear med investeringsbudgetter, der på få år er syvdoblet til 45 mia. kr. i 2024.
Et køb af Catalents påfyldningsfabrikker vil således give Novo Nordisk endnu bedre muligheder for at vokse og klare sig i kampen mod
Eli Lilly, der også er kunde hos Catalent. Det siger sig selv, at det ville have vaeret en kaempe begmand, hvis det nu havde vaeret Eli Lilly, der havde købt Catalent og forsinket Novo Nordisk i sin ekspansion. Nu er den risiko elimineret, og Novo Nordisk kan accelerere sin vaekst. De tilkøbte fabrikker skulle den danske medicinalkoncern formentlig have bygget under alle omstaendigheder, så det er et spørgsmål om at få yderligere kapacitet til rådighed flere år tidligere.
Den store milliardinvestering viser med al tydelighed, at Novo Nordisk går benhårdt efter at blive den dominerende spiller på fremtidens fedmemarked. Adm. direktør Lars Fruergaard Jørgensen har ved flere lejligheder pointeret, at netop effektiv fedmemedicin og de mange gunstige virkninger på følgesygdomme har så positive effekter på hele sundhedsøkonomien, at markedet også vil vaere meget stort efter patentudløb, hvor priserne forventes at falde drastisk. Det vil for alvor bidrage til at opfylde Novo Nordisks formål om at give mange flere patienter med kroniske sygdomme adgang til koncernens laegemidler. Da Novo Nordisks aktiekurs tilmed er steget mandag, giver investeringen også mening med finansielle øjne.
Et andet vigtigt perspektiv i handlen er Novo Nordisk Fondens rolle i at støtte sine vigtigste selskaber. Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, hvad investeringsselskabet ellers kan investere i for at bakke op om porteføljeselskabernes udvikling. Novozymes’ nyligt godkendte overtagelse af Chr. Hansen til Novonesis er endnu et eksempel på brug af Novo Nordisk Fondens store finansielle muskler. Selv om en nettoinvestering på 40 mia. kr. i Catalent er mange penge, efterlader det et betydeligt råderum i Novo Holdings til nye investeringer.
En tilføjelse af en stor kontraktproducent i Novo-familien, der efterhånden består af ejerandele i op mod 200 selskaber inden for sundhedsindustrien, giver nye muligheder. Håbefulde og lovende biotekselskaber skal have produceret laegemidler til afprøvning i mennesker og senere til kommercielt salg, og det kan Catalent hjaelpe med. Det understreger tankegangen bag opbygningen af Novo Nordisk Fondens
investeringsunivers, hvor der skabes et økosystem, hvor de enkelte investeringer hjaelper og støtter hinanden i en succesfuld udvikling.
Catalent, der sidste år omsatte for knap 30 mia. kr., fik en voldsom opblomstring under coronapandemien, da der på ingen tid skulle produceres vacciner til hele verden. Men både virksomheden og isaer dens aktiekurs kom hurtigt ned på jorden igen og har på det seneste vaeret belejret af børsaktivisten Elliott, der sidste år pressede bestyrelsen til at undersøge mulighederne for en ny ejerstruktur.
Catalent har spillet en nøglerolle i Novo Nordisks lancering af isaer fedmemedicinen Wegovy, der har lidt under massive forsyningsproblemer. Det er derfor ikke svaert at se, hvor vaerdien er, når Novo Nordisk køber tre produktionssteder ud af i alt 50 fabrikker for to tredjedele af prisen. Det kan lyde som en overpris, men der er lavet en såkaldt fairness opinion for at sikre, at handlen mellem de to forbundne virksomheder tilgodeser alle aktionaerer i Novo Nordisk.
Den store milliardinvestering viser med al tydelighed, at Novo Nordisk går benhårdt efter at blive den dominerende spiller på fremtidens fedmemarked. SØREN LINDING, VIRKSOMHEDSREDAKTØR
Med Novo Nordisk Fondens milliarder i ryggen, på toppen af en velsmurt indtjeningsmaskine og midt i et boomende marked viser Novo Nordisk, at den danske medicinalkoncern er klar til at satse stort og spille med helt fremme i den globale medicinalindustris Champions League.
Ulempen er dog, at et mindre Ørsted uvaegerligt også vil betyde mindre havvind i verdens farvande.
Mulige effektiviseringer
Analytikere fremhaever en lang raekke steder, hvor Ørsted kan trimme forretningen. Det kan vaere lavere udbytte eller en pause for udbetaling af udbytte, effektiviseringer såsom fyringsrunder og et lavere strategisk mål for investeringer frem mod 2030, hvilket fremføres af storbanker som de mest sandsynlige måder for Ørsted at håndtere den nuvaerende krise på.
»Jeg tror, vi kommer til at se en raekke forskellige tiltag. Det vil sige, at man vil trimme vaeksten en smule, reducere udgifterne og aendre på udbetalingen af udbytte, men vi kommer sandsynligvis ikke til at se noget så dramatisk som en kapitaludvidelse,« siger Deepa Venkateswaran.
Storbankerne er i vid udstraekning enige. Børsen har eksempelvis citeret Bank of America og Deutsche Bank for lignende udmeldinger, og spørgsmålet blandt analytikere er i højere grad, hvordan kombinationen af tiltag kommer til at se ud, end hvorvidt der kommer en større kapitaludvidelse.
Den schweiziske storbank UBS understreger eksempelvis, at Ørsted de seneste måneder har rystet posen og gjort klar til at stramme baeltet. Kort før nytår besluttede Ørsted at investere 70 mia. kr. i, hvad der kommer til at vaere verdens største havvindpark, britiske Hornsea 3 på 2,9 gigawatt. Her kan man måske snart forvente et partnerskab, vurderer storbanken.
Samtidig har Ørsted købt partneren Eversource ud af havvindparken Sunrise på 924 megawatt, mens man har stoppet udviklingen af Skipjack-projekterne i Maryland.
Alt i alt forventer banken, at Ørsted kan komme til at nedskalere investeringsplanen frem mod 2030 fra de allerede udmeldte 475 mia. kr. helt ned til 305 mia. kr.
Trimmede vaekstambitioner
Det er dog en af de allermest aggressive vurderinger, og på trods af at stort set alle analytikere forventer en nedskalering i vaekstmål, er der stor uenighed blandt dem om, hvor dybt Ørsted vil skaere.
»Ørsted er 100 pct. nødt til at trimme sine vaekstambitioner. Hvor aggressivt de går til det, kommer til at afhaenge af, hvilke andre tiltag de benytter. Hvis de eksempelvis fryser udbetaling af udbytte i tre år, så vurderer jeg, at de ikke behøver at gå så aggressivt til vaerks,« siger Deepa Vekateswaran.
Aktieanalysechef i Sydbank Jacob Pedersen advarer dog om helt at affeje muligheden for en kapitaludvidelse.
»Jeg er ret overbevist om, at hvis Ørsted var et helt almindeligt børsnoteret selskab, så havde man nok droslet lidt ned på udbytte- og investeringsprogrammet, lavet en masse effektiviseringer og kommet igennem det her på en måde, hvor kreditvaerdigheden ikke saenkes,« siger han.
»Men udfordringen er her, at Ørsted jo ikke er et almindeligt selskab. Du og jeg ejer indirekte aktier i selskabet som danske statsborgere, og jeg betragter også Ørsted som et politisk prestigeprojekt, hvor politikerne benytter selskabet som en fjer i hatten, når de rejser rundt og fortaeller om alt det, Ørsted kan med grøn omstilling.«
Spekulationerne om en kapitaludvidelse er prekaert for den detroniserede børsdarling Ørsted. Senest faldt aktien med knap 10 pct., da mediet Inside Business med henvisning til anonyme kilder beskrev det som en mulighed.
Topchef Mads Nipper har da også løbende, senest i november, afvist, at man har planer om en kapitaludvidelse.
Ørsted aflaegger regnskab onsdag morgen, hvor man forventer et driftsresultat, ebitda, før indgåede partnerskaber på niveau med 2022 i spaendet 20-23 mia. kr.
Med enorme nedskrivninger på amerikanske projekter ventes der dog et milliardunderskud på bundlinjen.