Beboer naegter at flytte ud af nedrivningsdømt blok: Nu må boligforening vente på landsretten

Landsretten skal tage stilling til en sag om, hvorvidt Brabrand Boligforening må saette en beboer ud af lejlighed i Gellerup. Først herefter kan blokken blive revet ned.

Bulldozerne kan komme til at vente mange måneder endnu, selv om tidsplanen for nedrivninger af blokke i Gellerupparken for laengst er overskredet. En strid mellem beboere, der naegter at flytte, og Brabrand Boligforening traekker nemlig ud. Og i forrige uge vandt en beboer et saet i den juridiske armlaegning.

»Jeg vil ikke bruge udtrykket en bombe, men det betyder i hvert fald, at det nu er uklart, hvornår der er en afklaring af sagerne, og om man kan komme videre med planen for området,« siger Kasper Fuhr Christensen, der er advokat i Advokatfirmaet Hummelhof & Vrelits, og repraesenterer tre af familierne i Gellerup.

Som afdaekket i Jyllands-Posten skal syv blokke med i alt 408 boliger rives ned i Gellerupparken for at forvandle det udsatte boligområde til en attraktiv bydel. Det bunder i Folketingets ghettoplan, der indebaerer, at andelen af almene familieboliger i såkaldte »hårde ghettoer« skal nedbringes til højst 40 pct.

Beboerne i disse blokke er blevet opsagt, men det har beboerne i ni lejligheder gjort indsigelse mod, og de naegter at flytte. Det har fået Brabrand Boligforening til at laegge sag an mod dem – sager, som retten endnu ikke har sat punktum i.

EU skal fortolke loven

En af dem, 57-årige Nejme Younnes, er den eneste beboer tilbage i en blok med i alt 48 lejligheder på Inger Christensens Gade.

Da hun ikke flyttede ud som varslet den 1. februar 2023, blev hun staevnet. Ifølge hendes advokat, Kasper Fuhr Christensen, mener Nejme Younnes, at hendes opsigelse er uberettiget, fordi ghettoloven er i strid med forbuddet mod diskrimination på grund af etnisk baggrund.

Det begrunder han med, at definitionen af en »hård ghetto« afgøres af andelen af indvandrere og efterkommere fra såkaldte ikkevestlige lande. Derfor vil hun og advokaten have Retten i Aarhus til at vente med sagen, indtil EU-Domstolen har besvaret såkaldte praejudicielle spørgsmål – fortolkningsspørgsmål af EU-retten – i lignende sager, der er anlagt bl.a. i Mjølnerparken i København.

Ifølge Kasper Fuhr Christensen vil EUDomstolen tage stilling til, om ghettoloven diskriminerer på grund af etnisk baggrund i strid med EU-retten.

I juni afviste Retten i Aarhus at vente på EU-Domstolen, men i november gav Procesbevillingsnaevnet Nejme Younnes lov til at kaere kendelsen og få prøvet sagen i landsretten.

Retten i Aarhus bestemte, at hendes kaeremål ikke skulle have såkaldt opsaettende virkning. Det vil sige, at Retten i Aarhus ikke skulle vente på Vestre Landsrets beslutning i sagen, før at den kunne dømme Nejme Younnes til at skulle saettes på gaden.

Denne opsaettende virkning sloges boligforeningens og beboerens advokater om, og den 24. januar 2024 besluttede Vestre

Vi anerkender fuldt ud beboernes ret til at få prøvet opsigelsen. Og de sager går jo så deres gang – ikke hurtigt – i retssystemet, som de skal. KRISTIAN WÜRTZ, DIREKTØR FOR BRABRAND BOLIGFORENING

firmaet begyndte at løbe tør for opgaver, gik det derfor »forsvarligt i gang« i opgangene med beboere, da det vil vaere dyrt at sende entreprenørerne hjem igen, forklarede Kristian Würtz for nylig.

Har ikke forregnet sig

I det lys vurderer han, at ventetiden på en afklaring i retssystemet kan få økonomiske konsekvenser.

»Der kommer et tidspunkt, hvor entreprenørerne ikke har flere opgaver, og det vil vaere en udfordring,« siger Kristian Würtz, der understreger, at boligforeningen vil gøre, hvad den kan for, at sagerne får en hurtig afklaring.

Boligforeningen har varslet, at den vil gøre beboerne økonomisk ansvarlige for de ekstra udgifter, som følge af at de forsinker planen for området.

For Kasper Fuhr Christensen ser det ud til, at boligforeningen ikke har indregnet i sin tidsplan, at lejerne kan gøre indsigelse og få opsigelserne prøvet ved retten.

»Det er maerkeligt, at man ikke har taget højde for det i planlaegningen, at der er en periode, boligforeningen ikke kan komme videre. Det kan ikke komme bag på boligforeningen, at beboere vil gøre indsigelse,« siger advokaten.

Kristian Würtz, har I forregnet jer i forhold til, at beboere ville gøre indsigelse, og at retten ikke har afgjort sagerne endnu?

»Overhovedet ikke. Vi anerkender fuldt ud beboernes ret til at få prøvet opsigelsen. Og de sager går jo så deres gang – ikke hurtigt – i retssystemet, som de skal. Udfordringen er bare, at vi skal sikre en god fremdrift i projektet, så det ikke bliver for dyrt.«

Både Kasper Fuhr Christensen og Kristian Würtz vurderer, at kaeremålene fra de øvrige otte beboere ligeledes vil få opsaettende virkning.