Dansk fregat er bevaebnet med gummibåd til at håndtere fanger i Det Røde Hav
Forsvaret ønsker, at eventuelle fanger opholder sig kortest mulig tid på den danske fregat ”Iver Huitfeldt”, som nu skal beskytte handelsskibe mod Houthi-angreb ud for Yemen.
Den danske fregat ”Iver Huitfeldt” er nu officielt på vej mod Det Røde Hav, hvor én af Søvaernets skarpeste missioner i adskillige år venter den danske besaetning.
Opgaven er at beskytte den civile skibsfart i Adenbugten og Det Røde Hav mod missilangreb og mulige kapringsforsøg fra Yemens militante Houthi-bevaegelse, og missionen er tirsdag blevet endeligt vedtaget i Folketinget.
I lasten har den danske fregat en gummibåd med påhaengsmotor, som skal bruges, hvis en helt saerlig situation opstår: Gummibåden kan bruges til at slippe eventuelle fanger fri til søs.
Danske politikere er nemlig ikke spor interesserede i en gentagelse af sagen fra 2021, hvor den etbenede formodede pirat fra Nigeria, Lucky Francis, blev samlet op af fregatten ”Esbern Snare”, som dengang var på piratjagt i Guineabugten.
Hårdt såret efter en ildkamp med danske soldater fik han ambuteret sit ene ben og har nu fået asyl i Danmark. Tre af de andre tilfangetagne pirater blev løsladt til havs ud for Nigeria.
Forsvaret har laert af sagen, oplyser forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i et svar til Folketinget:
»Erfaringerne fra fregatten ”Esbern Snare”s udsendelse til Guineabugten i 2021 har ført til, at fregatten ”Iver Huitfeldt” på samme vis medbringer engangsmateriel (gummibåd med påhaengsmotor), der kan anvendes til frigivelse af frihedsberøvede til søs under hensyntagen til mindst mulig operativ risiko for skibet og dets danske besaetning,« skriver han.
”Iver Huitfeldt” medbringer også »tilbageholdelsesfaciliteter« og militaerpoliti, således at eventuelle fanger »behandles humant«.
Vedtaget i Folketinget
I Folketinget stemte 92 for det danske fregatbidrag, mens 16 stemte imod (Enhedslisten, Radikale, Alternativet og Dansk Folkeparti).
DF’s modstand skyldtes netop frygten for at få »en ny Lucky« med hjem.
Fregatten er for laengst sejlet fra Danmark. Den forlod Korsør i sidste uge med kurs mod Middelhavet, men bliver først indsat i operationsområdet ud for Yemen, nu hvor folketingsbeslutningen er på plads.
På vej mod Middelhavet har besaetningen blandt andet traenet sanitetstjeneste, nedkaempning af lufttrusler og assistance til den civile skibsfart, så sømaendene er klar til missionens mulige opgaver.
Fregattens artillerisystemer er også blevet afprøvet, og andre våbensystemer er klargjort, oplyser Forsvaret i en opdatering om missionen.
Netop spørgsmålet om, hvad de danske soldater skal gøre med eventuelle fanger, har fyldt meget under debatten. Og det er slet ikke sikkert, at de bare kan saettes fri i gummibåden.
Hvis situationen opstår, vil fangernes skaebne skulle håndteres af en saerlig tvaerministeriel taskforce hjemme i Danmark. Den består af folk fra Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen, Udenrigsministeriet, Justitsministeriet og Udlaendingeog Interegrationsministeriet, oplyser Troels Lund Poulsen. Derudover deltager repraesentanter fra andre myndigheder »efter behov«.
Taskforcen skal blandt andet tage stilling til, om de tilbageholdte skal bringes til Danmark og retsforfølges, eller om de kan slippes fri i en gummibåd:
»Som led i stillingtagen til eventuel retsforfølgning, overdragelse eller frigivelse af frihedsberøvede vil den tvaerministerielle taskforce skulle foretage en konkret og individuel vurdering på baggrund af de foreliggende omstaendigheder,« skriver Troels Lund Poulsen i et svar.
Forsvarets ønske er, at eventuelle fanger opholder sig kortest mulig tid på krigsskibet:
»Det vil vaere et fokusområde for Forsvaret, at evt. frihedsberøvede personer befinder sig kortest mulig tid om bord af hensyn til fregattens operative formåen samt skibets og besaetningens sikkerhed,« oplyser Forsvarskommandoen.
Troels Lund Poulsen understreger i øvrigt, at man ikke kan søge asyl om bord på et dansk krigsskib, der befinder sig uden for Danmarks graenser.