Ukraine løfter sløret for nye, eksplosive havdroner
Ukrainerne giver nu et indblik i deres egenproducerede havdroner, som de haevder saenkede en russisk korvet i sidste uge. Med lang raekkevidde og stor spraengstofkapacitet kan dronerne blive et problem for Ruslands sortehavsflåde.
Ukraines militaer har ingen krigsskibe, men alligevel har det belejrede lands vaebnede styrker formået at give den russiske flåde kamp til stregen i Sortehavets vande.
Siden Vladimir Putin beordrede sin invasion af landet for snart to år siden, haevder ukrainerne at have saenket flere russiske krigsskibe i en raekke spektakulaere angreb.
Nu løfter ukrainerne sløret for deres nye, egenproducerede havdroner, der tilnaermelsesvis ligner vandscootere, men i sidste uge angiveligt saenkede en russisk korvet vha. flere hundrede kilo spraengstof. Det sker i et nyt interview med det amerikanske medie CNN, hvor en anonymiseret droneoperatør fra det ukrainske forsvars efterretningstjeneste giver sin udlaegning af en militaeroperation, som han angiveligt deltog i i sidste uge.
I en grumset sort-hvid video fra samme efterretningstjeneste, som den haevder viser aktionen, ser man havdroner torpedere et krigsskib med høj fart, mens skibets besaetning forsøger at beskyde havdronerne.
Store eksplosioner følger, når dronerne rammer krigsskibet. Til sidst i videoen ses det svaert beskadigede skib synke med agterstavnen (bagenden af et skib, red.) forrest ned i havet.
300 kilo spraengstof
Droneoperatøren fortaeller CNN, at det ukrainske militaer
brugte 10 såkaldte Maguradroner til angrebet.
Seks af disse ramte og saenkede den russiske korvet ”Ivanovets”, som på tidspunktet patruljerede en bugt ved den vestlige del af den russiskbesatte Krimhalvø.
Ifølge den anonyme droneoperatør er Magura-dronerne kun seks meter lange og anvender en vandscootermotor. Til trods for deres beskedne
størrelse og tekniske indmad har de ifølge droneoperatøren en raekkevidde på omkring 800 km.
Raekkevidden gør det muligt for ukrainerne at bruge dronerne til at angribe mål i store dele af Sortehavet og langs kysten på den besatte Krimhalvø. De kan baere op til 300 kg spraengstof, men droneoperatøren siger, at 250 kg er mere end nok til formålet.
Droneoperatører fjernstyrer Magura’erne ved hjaelp af den satellitbaserede internettjeneste Starlink, som drives af rigmanden Elon Musks rumfartsvirksomhed SpaceX.
Dronerne sendes ofte afsted på autopilot langs en praeindstillet rute, men når de naermer sig deres mål, går droneoperatørerne over til manuel styring.
»De (dronerne, red.) er ret svaere at få øje på, isaer på åbent hav. Deres størrelse gør dem vanskelige at styre, fordi havet er uroligt, men det gør det også meget svaerere for fjenden at ramme os,« siger den anonyme droneoperatør til CNN.
Han forklarer videre, at våbnene om bord på en korvet som ”Ivanovets” som oftest er beregnede til at ramme andre krigsskibe og altså ikke små, agile mål som Magura-dronerne.
CNN har ikke selvstaendigt kunnet bekraefte det ukrainske militaers udlaegning af angrebet på den russiske korvet.
Hårdtramt sortehavsflåde
Det russiske militaer har ej heller bekraeftet det ukrainske angreb på ”Ivanovets”.
Men som Jyllands-Posten tidligere har kunnet fortaelle, har en prorussisk militaerblogger ifølge BBC haevdet, at besaetningen om bord på skibet »kaempede til det sidste«.
Generelt har angrebene på den russiske flåde vaeret omdrejningspunktet i en betydelig informationskrig.
I krigens tidlige dage haevdede det ukrainske militaer at have saenket flagskibet i den russiske sortehavsflåde, krydseren ”Moskva”, med to krydsermissiler.
Russerne påstod derimod, at krydseren sank pga. dårligt vejr.
Ukraines militaer haevder, at det har uskadeliggjort godt en tredjedel af Ruslands sortehavsflåde siden den 24. februar 2022 vha. både missilog droneangreb.