Må Putins forlaengede arm bruge de danske folkekirker?

De Putin-tro kirker under Moskvapatriarkatet har over 30 gange siden Ruslands invasion kaldt til gudstjenester i helt almindelige folkekirker rundtom i landet. Det skaber nu uenighed blandt kirkefolk: Er man villig til at huse gaester, der åbenlyst støtte

Folkekirken har siden Ruslands invasion af Ukraine vaeret tydelig i sin position. Under et år efter invasionen havde hver anden kirke lavet socialt eller kirkeligt arbejde for ukrainske flygtninge. Folkekirkens Mellemkirkelige Råd – der står for dialog med udenlandske kirkesamfund – har kritiseret den russisk-ortodokse kirke i staerke vendinger.

I et åbent brev har man opfordret Moskvapatriarken Kirill til at fordømme »en uretfaerdig aggressiv angrebskrig«.

Og erklaeret, at »det er med raedsel og smerte, at vi har fulgt det ukrainske folks lidelser«.

Alligevel viser det sig nu, at helt almindelige danske folkekirker har tilladt besøg af Moskvapatriarkatet og dets praester.

På sin hjemmeside har den Putin-tro kirke løbende annonceret gudstjenester i både større og mindre byer i de senere år.

Så sent som den 6. januar inviterede man til julegudstjeneste (den russisk-ortodokse juleaften falder i januar) i Trinitatis kirke i Fredericia – inden da var det folkekirker i Nykøbing Falster, Odense og Tinglev i Sønderjylland.

Alt i alt har Moskvapatriarkatet mere end 30 gange siden Ruslands invasion kaldt til gudstjenester i danske folkekirker, viser Jyllands-Postens gennemgang.

Det er både lovligt og ikke ualmindeligt, at kristne menigheder uden for folkekirken får lov at låne dens kirker. Det skal dog godkendes af biskoppen.

Alligevel vaekker patriarkatets besøg nu debat blandt kirkeaktører.

Bliver smidt ud af Falster-kirke

Jyllands-Posten har i de senere uger afdaekket, hvordan Moskvapatriarkatet får penge direkte fra sin moderafdeling i Rusland, der hårdnakket støtter invasionen af Ukraine.

Menighedens danske hjemmeside er fuld af barske løjer.

Man beder sine tilhørere om at bede for den russiske haer, hylder Vladimir Putin og gengiver hans fortaelling om, at Rusland er i krig mod Vesten og dens vaerdier – samt haevder, at sekularismen har ført til »støtte til nynazisme og undertrykkelse af troende i Ukraine«.

I Lindeskovkirken i Nykøbing Falster er Moskvapatriarkatet derfor ikke laengere velkomment.

Det oplyser man efter Jyllands-Postens henvendelse.

»Vi er blevet opmaerksomme på, at menigheden er knyttet til nationale interesser i Rusland. Så vi har sagt til dem, at de først er velkomne, når der er blevet lidt mere fred på jorden,« siger menighedsrådsformand Jørgen Jensen.

Så laenge Ruslands invasion af Ukraine står på, er de ikke velkomne i jeres kirke?

»Nej.«

Ifølge Lollands-Falsters Stift har to kirker på sydhavsøerne udlånt kirkerne uden biskoppens accept – hvilket loven ellers kraever.

»Vi har derfor indskaerpet reglerne,« oplyser stiftet:

»I Nykøbing har menighedsrådet på denne baggrund besluttet at indstille udlånet til

den russiske kirke, indtil krigen er slut. I Eskilstrup (også på Falster, red.), som har lånt kirken ud én gang, stoppede udlånet af sig selv efter krigens udbrud.«

Så sent som første weekend denne februar skulle en russisk-ortodoks gudstjeneste vaere afholdt i Lindeskovkirken.

Den er nu aflyst, forklarer menighedsrådsformand Jørgen Jensen.

Marianne Gaarden, biskop i Nykøbing-Falster, vil dog ikke gøre det til en generel regel at naegte udlån til Moskvapatriarkatet.

»Hvis et kirkesamfund er på statens liste over sanktionsramte organisationer, følger vi naturligvis den henstilling. Det er Moskvapatriarkatet pt. ikke, og der kan vaere forhold, som gør, at det ikke nødvendigvis er så enkelt at afgøre for den enkelte menighed,« udtaler hun i en skriftlig kommentar.

Fynsk biskop: Det vil jeg ikke tillade

Moskvapatriarkatet har tre menigheder i Danmark.

En i Hobro, i København og på Bågø.

Dertil kommer rejserne rundt i landet, hvor man i samarbejde med lokale ortodokse holder gudstjenester ved at låne lokaler af folkekirker.

Det er naesten altid praesten Sergiy Bondarev, der inviterer.

Ofte er seancen efterfulgt af faellesspisning, står der på hjemmesiden.

Kort efter Ruslands invasion af Ukraine udtalte Sergiy Bondarev til Kristeligt Dagblad, at han ikke kendte årsagen til konflikten:

»Men jeg ved, at Rusland i hele sin historie aldrig har startet en krig, men altid har afsluttet dem og skabt fred,« sagde han.

Jyllands-Posten har beskrevet, hvordan Sergiy Bondarev personligt har orkestreret en indsamling af penge til en kontroversiel russisk feltpraest, som den ukrainske sikkerhedstjeneste anklager for at levere våben og materiel til russiske soldater.

Også i Odense har Moskvapatriarkatet vaeret på besøg.

I månederne efter invasionen brugte man jaevnligt Sanderum Kirkes lokaler til at holde gudstjenester.

Det stoppede ved udgangen af 2022.

Ifølge Mads Davidsen, biskop på Fyn, brød de lokale ortodokse selv med den Ruslandtro praest.

»De har nu genoptaget deres gudstjenester med en ukrainsk praest, som refererer til den ortodokse kirke i Kyiv,« udtaler han i en skriftlig kommentar:

»Jeg kan generelt sige, at jeg ikke vil tillade, at ortodokse menigheder, der samler penge ind til Putin-regimet, holder til i kirkerne i Fyens Stift.«

Haderslev-biskop vil ikke skride ind

Nogle af de hyppigt brugte folkekirker ligger i Fredericia.

Her har Moskvapatriarkatet flere gange siden Ruslands invasion stået for gudstjenester i Trinitatiskirken og Sct. Michaelis-kirken.

Dermed kan biskop Marianne Christiansen saette en stopper for foretagendet, hvis hun vil.

Det afviser hun.

Ifølge biskoppen er det ikke Moskvapatriarkatet som sådan, der låner kirken.

Men en lokal menighed af bl.a. russere, ukrainere, danskere og serbere.

Hun anerkender, at Sergiy Bondarev har afholdt gudstjenester i kirkerne, og at Moskvapatriarkatet annoncerer dem på sin hjemmeside som deres gudstjenester. Alligevel vil hun ikke skride ind.

»Hvis det, der foregår, er lovligt og sømmeligt, er det ikke min opgave at forhindre folk i at samles til gudstjeneste,« siger Marianne Christiansen.

»De mødes om troen og om gudstjenesten og diskuterer ikke politik. Der foregår ikke nogen støtte af Rusland, al den stund at der er mange forskellige nationaliteter i den menighed.«

Sergiy Bondarev har udtalt, at Rusland aldrig har angrebet nogen. Han samler penge ind til en praest, der åbenlyst støtter invasionen af Ukraine. Hvordan har du det med, at han er til stede i kirker under dit stift?

»Han samler ikke penge ind i Fredericia, så vidt jeg har fået oplyst. Hvis han i forbindelse med sin tjeneste gør ting, som er ulovlige eller som strider imod folkekirkens regelsaet, skal vi gribe ind over for det.«

Men har du det godt med, at han virker i dine kirker?

»Så enkelt er det ikke. Jeg skal ikke vurdere, om jeg har det godt med det. Vi skal passe på med at inddrage krigen i Rusland og Ukraine i menigheder, som forsøger at fungere på tvaers af konflikten.«

Vi har sagt til dem, at de først er velkomne, når der er blevet lidt mere fred på jorden. JØRGEN JENSEN, MENIGHEDSRÅDSFORMAND, LINDESKOVKIRKEN, NYKØBING FALSTER

Er der graenser for, hvad man som praest må mene og udtrykke for at låne kirker i dit stift?

»Ja, absolut. Det skal vaere lovligt og sømmeligt,« siger hun:

»Kirken er et sted, hvor det ikke er politiske holdninger, som er afgørende for, om man kan have et kirkeligt faellesskab eller ej.«

»Vi har tonet rent flag«

Hos Folkekirkens Mellemkirkelige Råd tager formand Peter Lodberg afstand fra den russisk-ortodokse kirkes støtte til invasionen af Ukraine.

»Jeg kan overhovedet ikke se, at det er en kirkes opgave at retfaerdiggøre krigshandling og begrunde en invasion af et selvstaendigt land. Det er en forvanskning af det kristne evangelium.«

Ifølge ham har rådet gjort meget for at støtte Ukraine siden den 24. februar 2022.

»Vi har sendt to åbne breve til patriark Kirill. Vi har haft en delegation i Kyiv og er med til at arrangere en solidaritetsgudstjeneste i Ribe Domkirke senere i februar. Vi har tonet rent flag i den her konflikt.«

Hvad taenker du om, at Moskvapatriarkatet har brugt folkekirker rundt i landet ret hyppigt siden invasionen?

»Det overlader jeg trygt til de lokale meningsråd og til biskopperne. Det må jeg ikke blande mig i, og det vil jeg ikke blande mig i,« siger han.

Jyllands-Posten har kontaktet Sergiy Bondarev for en kommentar. Han er ikke vendt tilbage.

»Kirken er et sted, hvor det ikke er politiske holdninger, som er afgørende,« siger biskop Marianne Christiansen. Hun vil fortsat lade Moskvapatriarkatets praest komme i sit stifts kirker. Foto: Lene Esthave

I udkanten af Nykøbing Falster har Moskvapatriarkatet brugt Lindeskovkirken. Det er nu slut, så laenge Rusland fører krig i Ukraine, meddeler menighedsrådet. Foto: Leif Schack-Nielsen

Moskvapatriarkatet har flere gange inviteret til gudstjenester i Trinitatiskirken i Fredericia – så sent som i januar var der ortodoks julegudstjeneste i kirken. Foto: Mette Mørk