Kvaelningsleg har fået skole til at slå alarm
På en skole i Aarhus har to elever leget en farlig leg, som de fandt på sociale medier. Det har nu fået skolens ledelse til at sende en bekymrende besked ud på Aula.
Hvis man ikke får nok blod til hjernen, kan man jo i vaerste fald få en hjerneskade. OLAF BJARNE PAULSON, PROFESSOR EMERITUS I NEUROLOGI PÅ RIGSHOSPITALET
»Kaere foraeldre, vi skriver til jer i dag for at informere jer om en alvorlig bekymring, der er opstået blandt skolens elever.«
Sådan lød beskeden fra Ellevangskolen i Aarhus efter en episode, hvor en af skolens aeldre elever var besvimet som led i en leg. Faenomenet er internationalt kendt som blandt andet blackout challenge, og i det seneste årti har danske skoler også vaeret ramme for disse udfordringer, hvor deltagerne har forsøgt at opnå besvimelse ved at holde vejret eller hyperventilere.
Episoden på Ellevangskolen adskiller sig dog på ét afgørende punkt – hér trådte elev om bag en anden og tog kvaelertag, indtil offeret besvimede – og dermed blev legen pludselig alvor ifølge Olaf Bjarne Paulson.
Som professor emeritus i neurologi på Rigshopsitalet forklarer han, at man ved en selvprovokeret besvimelse hurtigt vil begynde at traekke vejret normalt igen, når først man eksempelvis er kommet ned at ligge.
»Faren er langt større, hvis nogen tager et kvaelertag på en anden bagfra, for så er det jo ikke automatisk sådan, at vedkommende slaekker presset, når offeret når besvimelsesgraensen,« påpeger Olaf Bjarne Paulson.
»Derfor kan det blive ganske alvorligt, for med et kvaelertag om halsen kan man jo trykke på både luftrøret og på hovedpulsåren til hjernen. Hvis man ikke får nok blod til hjernen, kan man jo i vaerste fald få en hjerneskade.«
Hvad vil din opfordring vaere til unge, som overvejer at prøve den slags?
»At fremkalde en besvimelse ved selv at holde vejret eller hyperventilere skal man jo helt grundlaeggende holde sig fra, men kvaelertag er ekstra ubehageligt. Jeg kan kun på det kraftigste opfordre unge mennesker til at holde sig langt vaek fra den leg.«
Ellevangskolen reagerede også ved at sende en besked på Aula ud til elevernes forDer aeldre, hvor man rådede foraeldrene til at tale med deres børn om farerne, og de »alvorlige konsekvenser kvaelningslegene kan have«.
Skolen orienterede også straks foraeldrene, hvis barn var besvimet. Eleven, der havde taget kvaelertag, var ifølge skolelederen meget ked af, at legen var gået så vidt.
En farlig leg
Lisanette Qvortrup, skoleleder på Ellevangskolen, kender ikke til andre eksempler på elever, der er besvimet under kvaelningsleg. Samtidig erkender hun ikke at kende det fulde omfang af legens udbredelse, men af skolens udskolingsleder har hun fået beskrevet faenomenet som nyt.
»Flere elever prøver det her af, men ikke på et niveau, hvor det kommer til det her punkt (besvimelse, red.), « siger Lisanette Qvortrup og tilføjer:
»Der foregår også ting i frikvarteret, når voksne ikke er til stede. I frikvarteret har vi tilsynspligt, men der er jo ikke en voksen hele tiden. Hvor meget eller hvor lidt det har grebet om sig, ved jeg ikke.«
Tiktok og sociale medier
Selvom kvaelningslegens fulde omfang på Ellevangskolen ikke er kendt, har Lisanette Qvortrup tiltro til, at faenomenet ikke vil gentage sig på skolen efter den seneste episode:
»Sådan nogle faenomener popper nogle gange op, men de forsvinder også hurtigt igen. Det er netop, fordi der sker sådan nogle episoder, der får eleverne til at forstå, at faenomenerne kan have ret voldsomme konsekvenser. Mange foraeldre vil også tale med deres børn derhjemme om det, hvilket også vil hjaelpe med at stoppe det.«
Hun fortaeller, at kvaelningslegen sandsynligvis har bredt sig via Tiktok og andre sociale medier.
»Det her er et Tiktok-faenomen, som inspirerer nogle elever. Så spreder det sig og får nogle elever til at prøve det af, selvom det selvfølgelig er en rigtig dårlig idé. Men som teenager taenker man bare ikke nødvendigvis over de konsekvenser, det kan have.«
Til Jyllands-Posten forklarer Tiktok, at man ikke vil kommentere på sager, hvor man ikke har dokumentation at forholde sig til. Man henviser i stedet til mediets tiltag og strenge retningslinjer, hvad angår farlige aktiviteter og udfordringer. Blandt Tiktoks retningslinjer fremhaeves det, at indhold vil blive aldersbegraenset, hvis det viser aktiviteter, der opfordrer til at blive efterlignet og kan føre til fysisk skade.
er dog god grund til, at Tiktok bliver kaedet sammen med legen.
I 2022 blev mediet sagsøgt, efter at to amerikanske foraeldrepar beskyldte Tiktok for ikke at gøre nok for at forbygge den farlige leg, som ultimativt kostede deres henholdsvis otte- og niårige døtre livet.
Foraeldrene haevdede, at deres børn blev afhaengige af Tiktok og modtog en konstant strøm af udfordringsvideoer, som opfordrede dem til at deltage – heriblandt blackout challenge.
Tiktok blev frifundet, da domstolene vurderede, at mediet havde immunitet i henhold til den såkaldte Communications Decency Act, som sikrer, at teknologiske platforme ikke holdes ansvarlige for det indhold, der er offentliggjort på deres websteder.
Efterfølgende er der lavet restriktioner på Tiktok. Søger man f.eks. på ”blackout challenge” på mediet, kommer der en advarsel frem:
»Nogle onlineudfordringer kan vaere farlige, forstyrrende eller endda opdigtede. Laer, hvordan du genkender skadelige udfordringer, så du kan beskytte dit helbred og dit velvaere.«
Desuden er der vedhaeftet et nummer til Livslinien.
Store konsekvenser
Søren Hansen, naestformand i Aarhus Laererforening, fortaeller, at man i laererforeningen i øjeblikket ikke kender til andre skoler, hvor kvaelningslegen foregår.
Naestformanden bemaerker dog, at man er bekendt med legen som et faenomen, der dukker op med års mellemrum. Derfor ser man også med stor alvor på kvaelningslege blandt skoleelever.
»Konsekvenserne af en kvaelningsleg kan vaere kaempestore. En ting er konsekvenserne ved en slåskamp, brydekamp eller lignende, men et kvaelertag kan ende med besvimelse eller det, der er vaerre,« fortaeller Søren Hansen.