Otte store dåser hønsekød og en powerbank skal sikre, at han kan holde skansen i en krise
Kommer det til en krise, er familien fra Esbjerg klar. Men beredskabseksperten tvivler på, at Danmark er. Hans forskning har afdaekket mangler i det danske beredskab, som kan komme på prøve, hvis Danmark bliver ramt af angreb.
pakker pasta. Otte store dåser gryderet med hønsekød, flåede tomater og 30 liter vand. Rasmus Dahlberg mener nok, at han kan klare sig nogle dage. Kaelderen på Carit Etlars Allé i Esbjerg er propfuld. Ikke kun af forråd, men også skitøj, julepynt, en kasse med arvestykker, en stor powerbank og en lille håndsvingsradio, som er tunet ind på Danmarks Radio og også har en indbygget lommelygte.
Ud over at vaere en af Danmarks førende eksperter i beredskab og sikkerhed, leder af Center for Samfundssikkerhed på Forsvarsakademimaerksom er Dahlberg også forberedt på lidt af hvert. Nogen vil kalde ham en prepper, men sådan titulerer Dahlberg sig ikke. Hans lager er ikke opbygget for hans egen skyld. Men for samfundets skyld.
»Den her form for hjemmeberedskab handler ikke om mig og min familie, men om at bidrage til samfundets samlede beredskab,« pointerer han og skynder sig at aflevere en anden vaesentlig pointe:
»Altså, det er jo ikke sådan, at man skal frygte tredje verdenskrig.«
Rasmus Dahlberg forestiller sig nemlig ikke at gen15 nemleve de gruopvaekkende scener fra katastrofefilm med sig selv og familien i rollerne som de eneste overlevende, og som efter at have krøbet sammen i kaelderen dukker op til overfladen i et raseret Esbjerg. Til gengaeld kan han levende forestille sig en situation uden strøm og vand.
Derfor powerbanken, som er kraftig nok til at forsyne familien med strøm i et døgn. Og skulle den ikke raekke, kan der traekkes ekstra ud af elbilen, som holder i indkørslen.
Dahlberg drejer håndsvinget på sin FM-radio, som er indstillet på P4, og gør opet,
på, at som borger har man en forpligtelse til at kunne modtage beredskabsmeddelelser.
»Man kommer også langt med en batteriradio, men den her er da sjov,« siger han og laegger radioen tilbage på reolen, hvor den får selskab af toiletpapir, opvasketabs, gryder og to vandrensningssugerør.
Ingen kontanter
Intet af det indgår dog i Dahlsbergs hjemmeberedskab.
»Det ligger der bare,« siger han og linder lidt på døren til det allerinderste: Køleskabet,
der i fredstid fungerer som barskab.
»Man kan lige så godt gå ned med stil,« lyder det spøgefuldt, inden Dahlberg igen traekker i ekspertrollen og forklarer, hvorfor det efter hans opfattelse ikke er nødvendigt at gemme kontanter:
»Hvis strømmen går, er der naermest ingen butikker, som kan håndtere dem,« siger han og svarer samtidig på de spørgsmål, som flere må have på laeben: Hvor i alverden anskaffer man en 1024 watt transportabel strømstation med wifi, bluetooth og 13 output stikforbindelser ? Hvad med en ra
Det her handler jo ikke om hverken bomber og stråling. Det handler om, at strømmen går, vandet er vaek, eller at butikkerne er lukkede i flere dage. RASMUS DAHLBERG, LEDER AF CENTER FOR SAMFUNDSSIKKERHED PÅ FORSVARSAKADEMIET
dio, og skal den vaere med eller uden solceller? Og hvor er de 2 mio. jodtabletter, som siden april 2022 har vaeret en del af Sundhedsstyrelsens jodberedskab i tilfaelde af nukleare udslip?
»Meget af det er bare campingudstyr, og det her handler jo ikke om hverken bomber og stråling. Det handler om, at strømmen går, vandet er vaek, eller at butikkerne er lukkede i flere dage.«
Trussel mod infrastruktur
Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) vurderer, at Rusland spionerer mod kritisk infrastruktur i Danmark og sandsynligvis forbereder sig på at kunne udføre sabotage på dansk område i tilfaelde af eskalerende konflikt eller krig.
Rasmus Dahlberg påpeger, at samfundsrobusthed og evne til at modstå netop sådanne angreb er et vaesentligt led i Natos afskraekkelsesstrategi.
Danmark indtager ingen dukserolle i Nato, som i den senest offentliggjorte evaluering af dansk beredskab, betegner Danmark som et land, der generelt er modstandsdygtigt, og det er en ingen topkarakter. Danmarks problem er koordinering og overordnet ansvar.
Modsat flere andre lande har Danmark ikke en centralt placeret minister eller ministerium, som har beredskab som primaert ansvarsområde. Tidligere Nato-ambassadør Michael Zilmer-Johns, som stod bag den store rapport om dansk sikkerhed og forsvar frem mod 2035, har flere gange efterlyst en kulturaendring, så samfundssikkerhed og robusthed tages mere alvorlig. Også formanden for Danske Beredskaber, Jan Vagn Hansen, har vaeret ude med kritik:
»Vi er overhovedet ikke klar,« lød det i januar til DR.
Uklar ansvarsfordeling
For nylig advarede den svenske beredskabsminister, Carl-Oskar Bohlin, om, at der kan blive krig i Sverige. Her har borgerne for flere år siden modtaget en folder med gode råd til at overleve. I Norge testes samfundets robusthed jaevnligt. Den sidste store samlede beredskabsøvelse i Danmark foregik i 2019 og tog udgangspunkt i kemiske haendelser.
»Vi har en uklar ansvarsfordeling og manglende lyst til at have en offentlig samtale om ansvar for beredskab og samfundssikkerhed. Vores selvopfattelse er, at der aldrig sker noget i Danmark, og at befolkningen ikke skal opskraemmes unødigt,« siger Rasmus Dahlberg.
Han leder et nordisk forskningsprojekt om covid-pandemien, som afdaekkede store mangler i den danske model, hvor hver sektor står med sit eget ansvar. Der var ikke taenkt på, at de enkelte sektorer er gensidigt afhaengig af hinanden.
»Siloprojektet blev udfordret,« som Rasmus Dahlberg udtrykker det og efterlyser en revision af den nationale beredskabspolitik.
Beredskabet er placeret under Forsvarsministeriet og indgår i de 155 mia. kr., som partierne bag forsvarsforliget skal enes om at fordele.
Ikke et ord om krig
Jan Vagn Hansen kunne også fortaelle, at han i sine 30 år i beredskabet aldrig har vaeret med til at traene noget, der minder om krig. Senest opdaterede Nationalt Risikobillede
er fra 2022, og her har man eksempelvis ikke kalkuleret med brud på undersøiske kabler, som det skete med Nordstream-gasledningen i september 2022. Sikkerhedspolitiske kriser er slet ikke med.
På Beredskabsstyrelsens hjemmeside kan man som borger få gode råd om brande, eksplosioner, oversvømmelser, skybrud, snestorme, nukleare haendelser, kemiske udslip, storme og orkaner. Søger man efter et beskyttelsesrum, er beskeden, at der ikke er foretaget en egentlig gennemgang af området siden 2002.
Rasmus Dahlberg mener, at Danmark bør traene sit beredskab, ikke kun for oversvømmelser, storme eller kemikalieudslip, men i høj grad for de hybride trusler, som reelt risikerer at laegge hele samfundet ned.
»Jeg er stor tilhaenger af kriseøvelser. Man kommer faktisk rimeligt langt med sådanne rollespil for bureaukrater,« siger han.
Sikringsrum på museum
Under Den Kolde Krig blev også danskerne forberedt på det vaerste: med foldere om gode råd og et bygningsreglement, som pålagde, at der blev indrettet beskyttelsesrum i nye bygninger. Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 blev der slaekket på kravene. Gamle koldkrigsinstallationer som Regan Vest, der ligger 60 meter under en kridtbakke ved Skørping og var tiltaenkt regering og regent, er nu museer.
Rasmus Dahlberg har ikke kendskab til opdaterede planer for, hvad der skal ske med kong Frederik X, statsministeren og andre nøglepersoner under en krise:
»Men jeg ved, at Natos første resilienskrav er evnen til at videreføre regeringen, og i et konstitutionelt monarki som det danske er det kongen, som underskriver lovene,« siger han, men betoner også, at Danmark ikke skal genopføre installationerne fra Den Kolde Krig:
»Vi kunne bruge hele vores bnp på det her, og vi skal ikke til at reetablere sikringsrum. Vi er et gennemdigitaliseret samfund og derfor meget sårbare. Beredskab handler om fokus på det fremadrettede.«