Jyllands-Posten

Trist afklaring skubbede Alexander Lind i retning af et gennembrud

For et år siden mistede Alexander Lind sin mor efter flere års kamp mod kraeft. Da håbet forsvandt, gjorde uvisheden det pludselig også, og det gav ro til karrieren.

- JONATAN WIBE samfund@jp.dk

Få uden for Silkeborg eller elitemiljø­et på ungdomsniv­eau i Danmark kendte ret meget til Alexander Lind, før han i efteråret tog Superligae­n med storm. Med 10 mål er han aktuelt delt topscorer i landets bedste raekke.

En langvarig skade i 2022 umuliggjor­de et gennembrud der, og det er let at pege på flere skader, som har holdt den nu 21-årige angriber tilbage fra at slå igennem på seniornive­au før.

Men ifølge Lind selv har nogle svaere år personligt også holdt ham tilbage.

»Der har altid vaeret et eller andet, der har stået i vejen for mig. Enten har det vaeret skader, eller også har det vaeret noget på det personlige plan, som altid har kunnet maerkes på banen,« fortaeller han.

»Det var et langt sygdomsfor­løb med min mor hen over fire år med mange op- og nedture, når det gik godt, og når det gik dårligt. Der var hele tiden noget at forholde sig til derhjemme, og det var en kamp for mig og min familie.«

Han havde svaert ved at finde ro til at fokusere på fodboldkar­rieren, når han den ene uge fik at vide, at kemobehand­lingen gik godt, men ugen efter fik nedslående nyt fra scanninger­ne.

For et år siden tabte hans mor kampen mod kraeften, og Lind mistede sin mor som 20-årig.

Sorgen var og er selvsagt tung og følger ham overalt, men det, at han ikke laengere skal jonglere mellem uvished, håb og frygt, har frigivet tanker, han har kunnet kanalisere ind på banen.

»Jeg er stadig pisseked af det, og det er noget, jeg skal leve resten af mit liv med. At jeg mistede min mor allerede som 20-årig. Men nu har jeg også en afklaring, selvom det lyder hårdt at sige.«

»Jeg ville langt hellere have, at hun stadig var her, men nu har jeg ikke noget, jeg skal kaempe med derhjemme. Jeg har ikke den del, som plager mig,« forklarer Alexander Lind.

Det leder igen hen til svaret på, hvorfor det lige praecis blev i efteråret 2023, han fik sit store gennembrud i Superligae­n.

»Den seneste sommer var egentlig den første opstart med Silkeborg, hvor jeg kunne traene frit med, uden at der var noget med skader eller derhjemme, som stod i vejen. Det gav mig en helt anden ro,« fortaeller angriberen.

Allerede i testkampen­e op til saesonstar­t i sommeren viste han med flere mål, at gennembrud­det kunne vaere under opsejling.

Lind har siden ungdomsåre­ne vaeret en notorisk målscorer og har vaeret inde over samtlige ungdomslan­dshold fra U16 og frem. Nu har han endelig også den ro i hovedet, der gør, at karrieren for alvor kan tage fart.

Flyskraekk­en blev vaerre

Morens død forvaerred­e dog også en angst, som topscorere­n altid har båret rundt på. Alexander Lind lider af flyskraek, og den ramte ham pludselig endnu hårdere end før.

»Det blev vaerre, efter at min mor gik bort. Det låste sig fast i mig,« fortaeller Lind, som dog aktuelt er med Silkeborg i Portugal på traeningsl­ejr.

Og han er ankommet med fly som resten af holdet.

Han måtte melde fra til

U21-landsholde­t i efteråret, fordi flyskraekk­en sad for dybt i ham til at rejse med holdet. Men med mere ro og afklaring i hovedet fandt han også overskudde­t til at arbejde med angsten.

Via klubben fik han en psykolog, som selv var tidligere pilot, og efter et par korte ture med indenrigsf­ly som test har han fået flyskraekk­en under kontrol.

Som fodboldspi­ller i Danmark kan man godt snige sig uden om flyveture, men det kan man ikke mange andre steder i Europa.

Lind har hele tiden taenkt, at han nok skulle få bugt med flyskraekk­en på et tidspunkt, men hans gennembrud gjorde udfordring­en højaktuel. Ikke kun på grund af afbuddet til U21landsho­ld, men også fordi folk med mange mål i støvlerne tiltraekke­r sig interesse fra udlandet.

»Det var først i dette efterår, jeg begyndte at taenke over det. Det var også der, hvor folk begyndte at snakke om, at det kunne blive et reelt problem for mig,« siger Silkeborg-skarprette­ren.

»Folk i klubben har vaeret rigtig gode til at hjaelpe mig. De er nok også godt klar over, at man ikke har det største salgspoten­tiale, hvis man har flyskraek.«

Sidst på ugen er han klar til at flyve hjem med holdet og forsøge at fortsaette sin kometsaeso­n med ro i hovedet på alle fronter.

 ?? ?? Alexander Lind er for tiden i traeningsl­ejr med Silkeborg IF i Algarve i Portugal. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Alexander Lind er for tiden i traeningsl­ejr med Silkeborg IF i Algarve i Portugal. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark