Så vågnede Troels Lund Poulsen op. Men fregatten er sejlet – uden missiler
på fregatten ”Iver Huitfeldt”, som er på vej mod Det Røde Hav, fortjener al mulig respekt. De stiller op i en nødvendig, men også risikabel mission.
Også det flertal, som tirsdag besluttede at sende det danske militaere bidrag afsted, fortjener respekt. Som en stor søfartsnation skal Danmark naturligvis tage og baere sin del af ansvaret for at få situationen i Det Røde Hav under kontrol. Den frie sejlads må og kan ikke vaere til diskussion.
Beslutningen om at saette magt bag principper er ikke let, men Danmark kan ikke, som visse partier angiveligt stadig forestiller sig, hygge sig i smug. Alliancer forpligter. Naturligvis skal Danmark stille op.
De 175 maend og kvinder
med respekten for de skiftende regeringer, som i årevis har ladet stå til på forsvarsområdet. En meget lang fortaelling
Til gengaeld kniber det
om fregatterne kan kortes ned til, at de stadig ikke har de våben, som de burde have. Når ”Iver Huitfeldt” ankommer til kampzonen, vil den møde en overlegen fjende. De SM2-missiler, som blev besluttet indkøbt under forrige forsvarsforlig, lader stadig vente på sig. Og når tiden er knap, som den er, når Houthi-bevaegelsen dagligt går til angreb på civile skibe, så er det heller ikke muligt at reparere på det forsømte ved enten at låne eller leje sig frem.
”Iver Huitfeldt” er sendt afsted med en mere beskeden udrustning, kan forsvare sig selv og hjaelpe med at forsvare de skibe, som den USA-ledede koalition er sat i vaerk for at beskytte. Den skal finde sin plads og løse opgaven under de omstaendigheder og med de midler, som er til rådighed. Intet tyder på, at missionen er fuldført på en uge, en måned eller tre. Forsvaret kan se frem til endnu en gang at skulle traekke hårdt på nøglepersoner. Hertil kommer, at besaetningen heller ikke denne gang har fået noget klart svar på, hvad den skal stille op med eventuelle fanger. Beskeden er, som den også var, da ”Esbern Snare” blev sendt på piratjagt, at det vil en tvaerministeriel taskforce tage sig af.
og selv om man denne gang har vaeret forudseende nok til at tage en gummibåd med, så aendrer det ikke på, at ansvaret er Danmarks, og det ikke er givet, at problemet kan løses med en madpakke, et par dunke benzin og en billig gummibåd.
Efter forhalinger og forsinkelser vågnede forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) forleden op og bekendtgjorde, at investeringerne i Forsvaret skal fremrykkes. Efterhånden er det vanskeligt at bruge den gamle frase ”bedre sent end aldrig”, for den dystre realitet er, at det er alt, alt for sent. Snart er der gået
Sporene skraemmer,
to år, siden den davaerende socialdemokratiske regering indgik et nationalt kompromis om at styrke danske forsvar. Som fungerende forsvarsminister var en af Troels Lund Poulsens allerførste gerninger at udskyde forliget, som først blev indgået i sommeren 2023. Siden er tidsplanen skredet, og det første delforlig blev først praesenteret i januar 2024 og omhandler betegnende nok i store traek forsøg på at indhente tidligere forsømmelser.
Overalt i Europa tales der om en risiko for, at Rusland inden for få år vil teste Nato. Det er ganske enkelt ufatteligt, at forsvarsministeren ikke har haft mere travlt.
er situationen spidset til. »Vi har nok ikke så lang tid, som vi troede,« konstaterede forsvarschef Flemming Lentfer i Politiken. Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har opdateret den trusselsvurdering, som udkom før jul, og overalt i Europa tales der om en risiko for, at Rusland inden for få år vil teste Nato. Det er ganske enkelt ufatteligt, at forsvarsministeren ikke har haft mere travlt.