Anklager mod FN i Palaestina kraever klogt dansk modsvar

UNRWA skal leve op til en raekke krav, så tilliden til organisationen kan genskabes. UNRWA skal bakke op om en gennemgribende undersøgelse af anklagerne mod organisationens ansatte. Og det skal afdaekkes, hvor omfattende infiltrationen af Hamas er. På sig

Behovet for humanitaer bistand til Palaestina har aldrig vaeret større. Derfor er det både raedselsfuldt og tragisk, at 12 ansatte i FN’s hjaelpeorganisation for palaestinensiske flygtninge – UNRWA – ser ud til at have hjulpet Hamas med deres barbariske terrorangreb mod Israel den 7. oktober sidste år. Det skal selvsagt have konsekvenser.

Omvendt er det en uomgaengelig realitet, at UNRWA spiller en nøglerolle i at sikre uddannelse, sundhed, mad, medicin og husly til den palaestinensiske civilbefolkning i både Gaza og i regionen. Traekker vi støtten øjeblikkeligt, som flere appellerer til, vil millioner af civile palaestinensere betale prisen. For der er ikke nogen, som nu og her kan traede i UNRWA’s sted i Gaza. Derfor er der brug for et mere gennemtaenkt dansk modsvar.

Diskussionen om, hvordan vi bedst støtter den palaestinensiske civilbefolkning, er vigtig. Derfor aergrer det os, at diskussionen i de seneste uger har vaeret fuld af fejl og unøjagtigheder. Det er forkert, at Danmark ukritisk vil fortsaette støtten til UNRWA. Ifølge aftalen mellem Danmark og UNRWA skulle det danske bidrag for 2024 først udbetales i løbet af første kvartal. Det er vi stadig åbne for, men vi vil afvente de naeste skridt i FN’s undersøgelse, før vi tager endelig stilling.

Det er også forkert, at Danmark som stort set det eneste land i Vesten ikke har smaekket kassen i over for UNRWA. Der tegner sig et noget mere nuanceret billede, hvor lande som Norge, Belgien og Spanien på den ene side fortsaetter støtten uden afbrydelse. Spanien valgte endda tidligere på ugen at øge støtten til UNRWA.

På den anden side har blandt andet Sverige, Finland og Storbritannien foreløbigt suspenderet deres støtte. Midt imellem ligger en gruppe med blandt andet EU, Island og Schweiz, der ligesom Danmark vil tage bestik af FN’s undersøgelse af anklagerne, inden de planlagte bidrag udbetales.

Og så har vi USA, Tyskland og Holland, som inden for de seneste måneder har udbetalt store bidrag til UNRWA, inklusive for 2024, og som nu har sat eventuelle ekstraordinaere bidrag i midlertidig bero.

For de lande er de reelle konsekvenser ved at suspendere støtten derfor begraenset. Hvis Danmark gør det samme, vil UNRWA mangle 105 mio. kr. i kassen i år, så det vil kunne maerkes én til én af den palaestinensiske civilbefolkning.

De nuancer er man meget bevidste om hos vores ligesindede lande. Den amerikanske regering har ved flere lejligheder understreget, at UNRWA er essentiel for leveringen af den nødvendige humanitaere støtte i Gaza. Og når vi taler med vores internationale kollegaer, giver mange det indtryk, at deres regeringer var lige hurtige nok til at saette støtten i bero i krisens første timer.

Nu leder mange af dem efter en løsning, hvor støtten kan opretholdes. Flere udtrykker håb om, at lande som Danmark vil holde fast i støtten til UNRWA, så organisationen ikke kollapser helt.

kan vi selvfølgelig ikke sidde overhørig, at UNRWA tilsyneladende i et eller andet omfang har vaeret infiltreret af terrorister fra Hamas. Det kan ikke udelukkes, at der i en organisation

Når det er sagt,

med 30.000 ansatte kan komme flere sager frem. Det er fuldkommen uacceptabelt.

Det nemme modsvar ville vaere at lukke kassen i, men det vil også få den humanitaere katastrofe i Gaza til at eksplodere. Og vi lavede ikke SVM-regeringen for at vaelge de nemme løsninger, men for at lade fornuften og sagligheden råde.

I stedet har vi formuleret en raekke tiltag og kriterier, som UNRWA skal leve op til, for at tilliden til organisationen kan blive genskabt. Det betyder på den korte bane, at UNRWA’s ledelse skal bakke fuldt op om en åben og gennemgribende undersøgelse af anklagerne mod organisationens ansatte.

Det skal samtidig afdaekkes, om infiltrationen af Hamas raekker videre end de 12 anklagede medarbejdere. Og vi skal have en garanti for, at der vil blive slået hårdt ned på ethvert tilfaelde af ekstremisme blandt organisationens ansatte. De interne kontrolmekanismer er tydeligvis ikke robuste nok, så de skal strammes op.

bane er der behov for en grundig og uafhaengig undersøgelse af UNRWA. Det har

På den mellemlange

FN’s generalsekretaer tidligere på ugen taget det første skridt mod – med Dansk Institut for Menneskerettigheder i en fremtraedende rolle. Det er vigtigt, for vi skal have tryktestet alle svage punkter i organisationen, så der kan blive taget fat om problemernes rod. Der skal også ivaerksaettes bredere reformer af UNRWA, så organisationen kan blive mere robust og effektiv. Derudover skal det afsøges, om dele af UNRWA’s indsats på sigt kan varetages af andre. Det er uholdbart, at UNRWA er den eneste aktør, som i dag har evnen til at gøre en reel humanitaer forskel i Palaestina.

Ambitionen på den lange bane er, at det palaestinensiske selvstyre selv kan tage vare på den palaestinensiske civilbefolkning. Det kraever en tostatsløsning, hvor FN spiller en central rolle som rygrad i etableringen af de samfundsstrukturer, der skal bane vej for en baeredygtig palaestinensisk stat, snarere end som leverandør af serviceydelser og nødhjaelp. Selvom den situation ikke ligger ligefor, må vi arbejde ud fra en faelles forståelse af, at det er endemålet.

Den tretrinsplan vil vi snarest muligt drøfte med UNRWA’s ledelse. Vi vil også saette ledelsen af selve FN-systemet staevne for at bede om svar på, hvordan de selv vil genskabe tilliden til UNRWA. Nu og her vil vi saette os sammen med relevante ministre fra lande i Norden og EU for at samle opbakning til den danske handlingsplan.

På den udviklingspolitiske scene er Norden og EU svaervaegtere, så hvis vi laegger et faelles pres, bliver det svaert at overhøre. Og vi er selv villige til at saette ressourcer bag. Vi vil tilbyde UNRWA at udsende en dansk ekspert, som kan bidrage til organisationens oprydnings- og reformarbejde.

Det er uholdbart, at UNRWA er den eneste aktør, som i dag har evnen til at gøre en reel humanitaer forskel i Palaestina.

Den humanitaere opgave i Gaza er monumental. Derfor er det livsnødvendigt, at der er tillid og opbakning til den nødhjaelpsindsats, FN leverer. Af de omkring 2 mio. palaestinensere, som bor i Gaza, er omkring 1,7 mio. fordrevet fra hus og hjem. Mere end 90 pct. af befolkningen mangler mad i en så kritisk grad, at FN advarer om en naert forestående sultkrise. 14 af Gazas 36 hospitaler fungerer delvist; resten er lukket ned. Krisen vil blive markant accelereret, hvis den vestlige støtte til UNRWA forsvinder. Uden yderligere finansiering forventer UNRWA allerede at løbe tør for penge i slutningen af februar.

Vi gør os ingen illusioner om, at regeringens handlingsplan kan løse det hele med et fingerknips. Men den er et mere ambitiøst, konstruktivt og gennemtaenkt dansk modsvar til de alvorlige anklager, der har ramt organisationen, end blot at stoppe pengetilførslen fra den ene dag til den anden.

For taberne ved den tilgang bliver de 2 mio. civile, som ikke har begået anden forbrydelse end at leve og bo i Gaza. I første omgang handler det om at samle opbakning blandt vores nordiske og europaeiske kollegaer til at skabe et forbedret og forandret UNRWA, og regeringen er allerede trukket i arbejdstøjet.