Jyllands-Posten

Jazzvetera­n svinger stadig dirigentst­okken

Musiker Niels Jørgen Steen har en lang karriere bag sig inden for jazzverden­en. Og han har ingen planer om at gå på pension.

-

Niels Jørgen Steen er en central skikkelse på den danske jazzscene.

Både som dirigent, pianist, komponist, orkesterle­der og kapelmeste­r.

På trods af sin efterhånde­n lange karriere har han ingen planer om at stoppe foreløbigt.

Den 7. februar fylder Niels Jørgen Steen 85 år.

»Så laenge jeg kan holde til det, vil jeg blive ved med at optraede,« siger han.

Han fortaeller, at han ikke er så aktiv, som han har vaeret tidligere, men at han stadig spiller i Huset i København én gang om måneden.

Her dirigerer han Monday Night Big Band, som han også skriver musik til og har stået i spidsen for i mange år.

Jazzmusik betyder meget for Niels Jørgen Steen. Det har den gjort i mange år:

»Jeg kom fra et musikalsk hjem, hvor der var meget klassisk musik, og jeg var som barn medlem af Københavns Drengekor.«

»Men lige pludselig fandt jeg jazz. Jeg fik nogle plader med Louis Armstrong, og så opdagede jeg, at der jo var en hel verden her, der åbnede sig for mig.«

Jazz har han vaeret optaget af lige siden.

Uddannet boghandler

Niels Jørgen Steen blev i sin tid uddannet som boghandler, men han valgte i stedet at slå tonen an som pianist.

Først på restaurati­oner i Skandinavi­en og Tyskland. Senere på Jazzhus Montmartre som teatermusi­ker og som kapelmeste­r.

Gennem sin karriere har Niels Jørgen Steen samtidig vaeret pianist for nogle af de største jazzmusike­re. Blandt andre Ben Webster, Count Basie og Mills Brothers. Han har arbejdet for Tivoli Revyen, Cirkusrevy­en, Det Ny Teater og i mange år sammen med Tommy Kenter og hans show.

Sange til julekalend­ere

Niels Jørgen Steen har desuden komponeret sange til ”Sørøver Sally” og julekalend­ere som ”Jullerup Faergeby” og ”Vinterbyøs­ter”.

Fødselsdag­en skal fejres stille og roligt med familien.

»Og så holder jeg noget med orkestret senere,« fortaeller han og henviser til Monday Night Big Band.

Han har tidligere vaeret gift med nu afdøde dansk-amerikansk­e skuespille­r Avi Sagild.

De fik to børn. Skuespille­ren og filminstru­ktøren Paprika Steen og sangeren og skuespille­ren Nikolaj Steen.

 ?? ?? Niels Jørgen Steen dirigerer stadig Monday Night Big Band. Foto: Torben Christense­n/Ritzau Scanpix
Niels Jørgen Steen dirigerer stadig Monday Night Big Band. Foto: Torben Christense­n/Ritzau Scanpix

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark