»Han haenger hele klassen af milliardaerer ud«
Torben ØstergaardNielsen giver andre milliardaerer et dårligt ry, når han naegter at betale for oprydningen ved Nordic Waste. Det mener Linak-ejer Bent Jensen. En ekspert tror, at Nordic Waste-ejeren risikerer at betale en meget høj pris.
»Moralsk synes jeg, han har et ansvar. Han kommer til at haenge hele klassen af milliardaerer ud.«
Bent Jensen, selv milliardaer og skaberen af Linakkoncernen, er skarp i sin kritik af ”kollegaen” Torben Østergaard-Nielsen, den ultimative ejer af Nordic Waste.
»Hvis man ejer så mange milliarder, gør det så noget at bruge 2 mia. kr. på at rydde op efter sig?«
Nordic Waste begaerede sig selv konkurs den 19. januar, efter at Miljøstyrelsen gav den et påbud om at betale 205 mio. kr. som sikkerhed. Pengene skulle daekke udgifterne ved at forsøge at forhindre det jordskred, der bl.a. har truet Alling Å og byen Ølst. Jordskreddet stammer fra et bjerg af lettere forurenet jord, som isaer i de seneste par år er laesset ned i en gammel lergrav.
Bjerget af jord begyndte allerede at skride i 2021, har undersøgelser vist, men det tog fart i 2023.
Dermed sidder myndighederne indtil videre med regningen for oprydningen. Torben Østergaard-Nielsen er via familiens selskab USTC den ultimative ejer og har afvist at betale for oprydningen. I stedet har familien annonceret en fond for bl.a. borgere, der bliver ramt af klimarelaterede faenomener, som den vil skyde 100 mio. kr. i.
Moralsk undren
Cowi har tidligere i en analyse vurderet, at den samlede regning kan runde de 2 mia. kr., som Bent Jensen naevner.
»Moralsk forstår jeg ikke, hvorfor de (familien, red.) ikke hellere vil hjaelpe med at rydde op og så komme godt ud af det med det samfund, de lever i. Det pynter ikke, det er ikke paent. Jeg har svaert ved at forstå, at de synes, det er rart at komme i den situation, men det er åbenbart ikke vigtigt for dem, hvad andre taenker,« siger Bent Jensen.
Sammen med sine døtre er Bent Jensen nummer 14 på listen over Danmarks rigeste med en formue på godt 14 mia. kr. ifølge en opgørelse fra Økonomisk Ugebrev.
Torben Østergaard-Nielsen og hans døtre er nummer seks på den samme liste med en skønnet formue på over 40 mia. kr. Formuen er dog i vidt omfang bundet op på vaerdien af USTC-koncernen, der omfatter en raekke virksomheder såsom Dan-Bunkering og SDK Freja.
I familiens holdingselskab var der ved udgangen af seneste regnskabsår bogført en samlet kassebeholdning for alle koncernselskaber på 1,3 mia. kr. og en beholdning af aktier og derivater for 2,3 mia. kr.
Finans har henvendt sig til de andre ni milliardaerer på listens top-10 og bedt dem forholde sig til sagen.
De er blevet spurgt, om de mener, at en storaktionaer har et ansvar ud over det juridiske ved en skandale som den, der folder sig ud i Randers.
De er også blevet spurgt, om de ville opfatte det som deres moralske og sociale ansvar at bidrage til oprydning og forebyggelse.
Endelig har vi bedt dem forholde sig til, at politikerne så klart og offentligt har givet udtryk for, at en storaktionaer alene pga. sin økonomiske velstand har en pligt til at tage en del af regningen.
Spørgsmålene er sendt til bl.a. Lego-familien, Kirk Kristiansen, Anders Holch Povlsen, der ejer Bestseller, familien Clausen, der ejer Danfoss,
og familien Toosbuy Kasprzak, der ejer Ecco. Mens de tre første svarer, at de ikke ønsker at bidrage, har Ecco-ejerne ikke reageret på henvendelsen.
»Det er egentlig ikke overraskende, at de rigeste danskere ikke ønsker at svare på den slags spørgsmål. Jeg tror, de er bange for offentligt at forpligte sig til mere end et juridisk ansvar,« vurderer Andreas Rasche, professor ved CBS og ekspert i virksomheders sociale ansvar.
»I det øjeblik du forpligter dig på den måde, haever du forventninger, og folk kan stille dig til ansvar på et senere tidspunkt.«
Både justitsminister Peter Hummelgaard (S) og miljøminister Magnus Heunicke (S) har offentligt taget afstand fra, at den ultimative ejer af Nordic Waste, Torben Østergaard-Nielsen, ikke har påtaget sig et økonomisk ansvar for oprydningen.
Intet godt at sige
Statsminister Mette Frederiksen sagde under et besøg på Nordic Waste i slutningen af januar, at hun ikke kunne finde på noget som helst godt at sige om hele situationen.
»Man kan sagtens betale for den her regning, hvis man vil,« sagde hun og konstaterede, at der var en betalingsevne, og sigtede til Torben Østergaard-Nielsen.
Mens juridiske eksperter frifinder Torben ØstergaardNielsen i den forstand, at det i udgangspunktet alene er konkursboet efter Nordic Waste, der er økonomisk ansvarligt, slipper han og virksomheden ikke nødvendigvis moralsk af krogen.
»Selvfølgelig har Nordic Waste et ansvar, der raekker laengere end loven,« slår professor Andreas Rasche fast.
Torben Østergaard-Nielsen har i sin koncern, USTC, primaert virksomheder som kunder og ikke forbrugere, men det kan stadig skade ham dybt, hvis han ikke tager et ansvar på sig.
»Mistet salg fra en forbrugerboykot er som regel ikke det største problem for virksomheder. Det, der skader dem meget mere, er de ”usynlige omkostninger”, som man ikke kan se i regnskabet: større personaleomsaetning, et skadet ry for virksomheden og negative konsekvenser for virksomhedskulturen. Disse
Hvis man ejer så mange milliarder, gør det så noget at bruge 2 mia. kr. på at rydde op efter sig? BENT JENSEN, SKABER AF LINAKKONCERNEN
konsekvenser haenger meget mere ved, og virksomheden har svaerere ved at ryste dem af sig,« siger Andreas Rasche.
Under alle omstaendigheder står virksomheden og dens ejere med en kaempe kommunikationsudfordring.
»I eksemplet Nordic Waste spiller politikerne en stor rolle, og den er vigtig, idet det er politikerne, der, i det omfang de sidder i Folketinget, også vedtager nye love – regeringen administrerer dem så,« pointerer Christa Thomsen, professor ved Aarhus Universitet og ekspert i bl.a. kommunikation i forhold til socialt ansvar og ansvarlig ledelse.
Det svaere dilemma
Den indflydelse skal virksomhederne taenke ind i deres reaktioner, ligesom de skal indtaenke omverdenens forventninger og etik.
»For virksomhederne består dilemmaet og øvelsen således i at navigere i råderummet og opnå legitimitet mellem det sociale ansvar og en evt. ny lovgivning, der kan saette en stopper for deres frie virksomhed,« siger hun.
»Der er ingen tvivl om, at politikere og ministre er meget
vigtige i denne sag, da de repraesenterer os alle, dvs. den brede befolkning. Så ja, presset på virksomheden er stort,« siger hun.
Mens landets rigeste ikke har lyst til at blande sig i debatten, har Lars Seier Christensen tidligere påpeget på Facebook, at en formueopgørelse ikke er udtryk for, hvor mange penge man har stående i banken. Pengene kan – som i tilfaeldet med Torben Østergaard-Nielsen – i vidt omfang vaere bundet op i vaerdien af en virksomhed.
Han kaldte det desuden urimeligt, at politikere forsøger at score »populistiske point ved pålaegge folk forpligtelser, de ikke legalt har«.
Finans har forelagt Bent Jensens kritik af Torben Østergaard-Nielsen for USTC-koncernen, der har sendt en skriftlig udtalelse retur fra datteren Nina Østergaard Borris, der er CEO i USTC.
Hun udtaler:
»Der er en raekke undersøgelser i gang for at komme til bunds i sagen, og det bakker jeg 100 procent op om. Derfor har jeg ikke nogen kommentarer til sagen på nuvaerende tidspunkt.«