Hans far opfandt den model, som er inspirationskilde til aeldreudspil
Regeringen vil aendre regler til frihed og centrere aeldreplejen om små, selvkørende teams. Formlen har laenge haft succes i Holland, men ifølge Thijs de Blok, sønnen til skaberen af den hollandske succes, er der fortsat store mangler i regeringens nye ae
Flere lande stiler efter den, og Danmark er én af dem.
Lige siden den hollandske sygeplejerske Jos de Blok i 2006 skabte Buurtzorg-modellen, er den vundet frem i hjemlandet, og på mindre end 20 år har organisationen bag fået en dominerende position på det nederlandske marked for hjemmesygepleje – og international opmaerksomhed fra bl.a. Danmark.
Så sent som i april sidste år var AEldreministeriet på en studietur til landet for at kigge på modellen, og i november var Thijs de Blok, sønnen til stifteren og direktør for Buurtzorg International, i Danmark for at snakke med bl.a. aeldreminister Mette Kierkgaard (M) forud for fremlaeggelsen af det nye aeldreudspil.
Regeringen er netop kommet med udspillet, men spørgsmålet er, hvor meget inspiration den egentlig har hentet fra den hollandske model? Jyllands-Posten har snakket med Thijs de Blok, som nu giver sin vurdering af Danmarks nye aeldreudspil. Og det kunne godt vaere bedre, lyder ordene.
Da Jyllands-Posten fanger Thijs de Blok, direktør for Buurtzorg International, er han hjemme i Holland, men det er faktisk ikke hverdag for den 36-årige mand. Flere gange om året rejser han nemlig til udlandet for at snakke med andre lande om Buurtzorg-modellen og for at hjaelpe dem med at implementere modellen i eget land.
»Vi samarbejder med over 26 lande, men lige nu bruger jeg mest tid i Danmark, Italien og Frankrig,« siger Thijs de Blok, inden han begynder fortaellingen om hans fars livsvaerk, som han skabte for snart 18 år siden, da han var blevet traet af måden den hollandske aeldrepleje kørte på.
Faren havde mistet glaeden ved jobbet pga. uforståelige
dokumentationskrav og manglende kontinuitet i kontakten med borgeren.
Som modsvar skabte han Buurtzorg-modellen, hvor kongstanken er, at der skal vaere mindre bureaukrati, mere frihed for medarbejderne, og at de aeldre får besøg af faerre forskellige medarbejdere. Alt sammen med udgangspunkt i personale centreret omkring små teams på maks. 12 personer (noget, der i dansk kontekst isaer minder om sygeplejersker og sosu-assistenter).
»Teams skal vaere defineret ud fra et ansvar til de enkelte medarbejdere og med minimal ledelse. I vores teams er der ingen leder, ingen uniformer og ingen daglige møder. Vi tror på, at den enkelte medarbejder ved bedst selv,« siger Thijs de Blok.
Derfor finder han det også aergerligt, at den danske regering ikke synes at påpege »mindre ledelse« i det nye aeldreudspil. Og det er ikke hans eneste kritikpunkt.
Det handler om kulturen
AEldrelovens ambition er, at man som aeldre i større grad »skal vaere herre i sit eget liv«, som statsminister Mette Frederiksen (S) har sagt.
Frem for at en ansat i kommunen
visiterer en aeldre til rengøring to gange om ugen – eksempelvis 12 minutter per gang tirsdag og torsdag – skal aeldre altså fremover tildeles aeldrepleje i form af pakker.
Pakkerne kan forstås som en pose penge, den aeldre får ret til.
Men efter at have laest det nye aeldreudspil kalder Thijs de Blok det for »latterligt«, at Danmark fortsat har planer om at opdele de aeldre i grupper. Udgangspunktet for den hollandske model er nemlig, at hjaelpen skal tage afsaet i den enkelte borgers ønsker og ressourcer. Nedefra og op.
»Ingen borgere er ens, så
idéen om at tildele dem pakker, det har jeg svaert ved at se fordelene i,« siger han.
Men måske er det bare ikke så nemt at implementere den hollandske model i Danmark. Og flere kommuner har da også allerede forsøgt.
Siden 2021 har der således vaeret afsat penge til, at 25 kommuner kunne forsøge sig med den hollandske Buurtzorg-model og bruge faste teams i aeldreplejen. Initiativet er blevet rost, men for alle kommuner gaelder det, at det har vaeret svaert at skaere de faste teams ned til maks. 12 personer.
Kulturaendring
Men ifølge sønnen til skaberen af succes-modellen, Thijs de Blok, kan man sagtens få det til at fungere med teams på 12 personer i Danmark. Det kraever en kulturaendring og ikke blot en lovaendring.
»En ting er det lovmaessige, men jeg tror i lige så høj grad, at det er et kulturelt spørgsmål. Efter min opfattelse er det ikke dårligt at nedskrive ting, og det er en naiv illusion, at mindre dokumentation og en aendret lovgivning kommer til at aendre alt,« siger han.
I vores teams er der ingen leder, ingen uniformer og ingen daglige møder. Vi tror på, at den enkelte medarbejder ved bedst selv. THIJS DE BLOK, DIREKTØR, BUURTZORG INTERNATIONAL
»Det er først, når den her model accepteres af arbejdsstyrken, og medarbejderne virkelig forstår at saette borgeren først, at det virkelig kan hjaelpe.«