Børn ned til 11 år taget på fersk gerning i at fremstille farlige syrebomber
Skolebørn ned til 11 år har lavet farlige syrebomber, som har fået både politi og Forsvarets ammunitionseksperter til at rykke ud. I en jysk kommune er der stor bekymring. Her har man på bare 14 dage haft 10 henvendelser om syrebomber.
Det tager ikke mange sekunder at fremstille bomben – og de fleste vil kunne finde ingredienserne i deres eget hjem.
Flere steder er det – måske netop på grund af den simple opskrift – blevet en dille blandt børn og unge at lave syrebomber, og nu advarer politi og skolevaesen.
Unge helt ned til 6. klasse risikerer at gøre sig selv »meget kriminelle«, lyder det.
Heine Skovbak Iversen er SSP-koordinator i Syddjurs Kommune – SSP er et kriminalpraeventivt samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi. Han har de seneste to uger fået 10 henvendelser om episoder med syrebomber.
»Det er primaert drenge, som går i 6., 7. eller 8. klasse, og som godt kan lide et stort brag,« siger Heine Skovbak Iversen.
Men børnene er ikke klar over alvoren, påpeger han.
Deles på Tiktok
»Når de fremstiller syrebomber, fremstiller de i forhold til straffeloven bomber, som kan gå ind under terrorloven. Så de kan blive meget kriminelle og få en markant straf,« siger han og understreger, at afhaengig af blandingsforhold mv. kan der gå fra få sekunder til flere minutter fra en syrebombe smides, til den eksploderer.
»Så der er både risiko for, at den spraenger i haenderne på de unge, og at den rammer en tilfaeldig hundelufter, som kommer forbi, flere minutter efter bomben er kastet,« siger Heine Skovbak Iversen.
De seneste dage har han – sammen med en lokalbetjent – besøgt en raekke skoler i Syddjurs Kommune for at advare mod faenomenet. Han har også afholdt bekymringssamtaler med foraeldre, hvis 13-14-årige børn har fremstillet syrebomber.
Ifølge Heine Skovbak Iversen deles der videoer af syrebomber på det sociale medie Tiktok, og »det er derfor, at vi lige nu bliver ramt af en bølge af det«.
Han forklarer, at der blandt andet er blevet kastet en syrebombe på en fodboldbane og i naerheden af en skolegård. I begge tilfaelde har det vaeret om aftenen, og ingen er ham bekendt kommet til skade ved eksplosionerne.
»Men det kan hurtigt gå galt. Bomberne kan slynges op til 25 meter vaek, og bliver man ramt, kan syren aetse sig ind i huden eller ødelaegge øjet. Så jeg er meget bekymret,« siger han.
Når de fremstiller syrebomber, fremstiller de i forhold til straffeloven bomber, som kan gå ind under terrorloven. HEINE SKOVBAK IVERSEN, SSP-KOORINATOR I SYDDJURS KOMMUNE
Børn taget på fersk gerning
Mens Syddjurs Kommune har udbredte problemer med syrebomber, har en stribe andre kommuner maerket til faenomenet inden for de seneste måneder.
Morten Jensen er politiassistent hos lokalpolitiet i Thisted. Her var der blandt skolebørn en vis interesse for syrebomber i sommeren 2023, fortaeller han, men den satte en konkret episode en stopper for.
En julidag tog fire drenge i alderen 11 til 13 år til købmanden og købte ingredienserne for 49 kr.
De brugte varerne til at fremstille fire syrebomber – den ene større end de tre andre – som de smed naer deres skole.
En laerer hørte braget fra den store bombe, tog drengene på fersk gerning, tilbageholdt dem og kontaktede politiet.
»Så kom der en patrulje ud, og jeg fulgte op ved at have bekymringssamtaler med drengenes foraeldre. For børn på den alder har det en stor praeventiv effekt, når de ser, at politiet kommer ud,« siger Morten Jensen, som ikke siden har hørt om syrebomber blandt de lokale skolebørn.
»Inden den episode var der flere af drengenes venner, som også havde leget med tanken om at lave syrebomber. Men nu er der kommet ro heroppe,« siger lokalbetjenten, som af de fire drenge fik forklaret, at de havde vaeret inspireret af videoer på Tiktok, og at det var her, de havde fundet opskriften på syrebomber.
Ammunitionseksperter rykkede ud
I Guldborgsund Kommune var der i oktober nogle episoder med syrebomber, fortaeller SSP-konsulent May Hansen.
»Så vi kender også til faenomenet,« siger hun.
Efter en episode, hvor en håndfuld drenge smed en syrebombe i en laerers postkasse, har der dog vaeret lukket ned for problemet.
Drengene, der var i alderen 14 til 15 år, blev indkaldt til et møde med deres foraeldre samt repraesentanter fra skolen, SSP og det lokale politi, og det har haft en praeventiv effekt, vurderer May Hansen.
»Det gik op for dem, at de – når de var fyldt 15 år – kunne straffes,« siger hun.
Drengene slap dog med at skulle erstatte postkassen. Under mødet kom det frem, hvor drengene havde fået idéen til syrebomberne.
»Opskriften var fra Tiktok. Det ville virkelig vaere rart, hvis man kunne lukke ned for spredningen derfra, men det kan virke som en håbløs opgave,« siger May Hansen.
At myndighederne ser med alvor på syrebomber, stod klart, da Midt- og Vestsjaellands Politi få dage før jul fik en melding om en syrebombe, der lå og »bulede ud, som om den var ved at eksplodere«.
Forsvarets ammunitionseksperter blev tilkaldt for at uskadeliggøre flasken.
Der har ikke vaeret lignende sager siden da, så »vi ser ikke en opblomstring, men vi ser det fra tid til anden«, oplyser kommunikationschef i Midt- og Vestsjaellands Politi Thomas Kristensen.
»Vores formodning går på, at det er børn og unge, der laver dem – måske fordi de er blevet inspireret på sociale medier,« siger han.
Jyllands-Posten har vaeret i kontakt med Tiktok, som henviser til mediets tiltag og retningslinjer, hvad angår farlige aktiviteter og udfordringer.
Blandt Tiktoks retningslinjer fremhaeves det, at indhold vil blive aldersbegraenset, hvis det viser aktiviteter, der opfordrer til at blive efterlignet og kan føre til fysisk skade.