Tidligere efterforskningschef vurderer, at ny metode vil føre til flere opklaringer
Politiets nye metode har store fremtidsperspektiver, mener en tidligere efterforskningschef og leder for Rejseholdet.
»Der er ingen tvivl om, at det her vil føre til opklaring af sager, som ellers ikke ville vaere opklaret.«
Sådan siger tidligere efterforskningschef og leder af Rejseholdet Bent IsagerNielsen om den metode, der har ført til et gennembrud i efterforskningen af en 34 år gammel mordsag.
Natten til den 1. januar 1990 blev den 23-årige prostituerede Hanne With draebt i sin lejlighed på Nørrebro i København.
Siden har sagen vaeret uopklaret.
Men onsdag kunne Københavns Politi fortaelle, at det har anholdt og sigtet en 53-årig mand for mordet.
Og ifølge Bent Isager-Nielsen vil metoden, som politiet brugte, kunne føre til opklaringen af flere uopklarede mord. Sager, som Bent Isager-Nielsen stadig taenker på i dag.
»Jeg vil ikke naevne dem ved navn her. Men jeg har selvfølgelig nogle sager, hvor jeg taenker: ”Hold da op. Her ville det vaere godt at bruge det”.«
Politiet har i mange år haft et brugbart dna-spor fra gerningsmanden på offeret Hanne Withs cowboybukser, men der har ikke vaeret et match i politiets centrale dna-register.
Gennembruddet i sagen er kommet ved brug af en ny efterforskningsmetode i Danmark kaldet slaegtsskabssøgning. Det er en metode, som politiet først fik adgang til sidste år.
Ved at sammenligne dna’et fra gerningsmanden med samtlige 140.000 personer i det centrale dna-register, fandt politiet en person, der er naert beslaegtet med gerningsmanden. Det viste sig at vaere sønnen til den 53årige, der nu er sigtet for mordet på Hanne With.
Ifølge Bent Isager-Nielsen vil metoden have »stor betydning« for fremtidig efterforskning i Danmark.
»Der er ikke så stor en maengde af uopklarede sager i Danmark. Derfor tror jeg ikke, at man vil se lige så mange sager opklaret på den her måde som i visse andre lande.«
»Jeg kan huske grove sager, hvor jeg ved, at man har dna. Dem kunne man undersøge på samme måde. Det håber jeg så sandelig også, at politiet er i gang med. Og det tror jeg også, man vil høre om,« siger Bent IsagerNielsen.
Nybrud i efterforskningen
Mikkel Meyer Andersen er lektor ved Aalborg Universitet og forsker i matematisk og statistisk vurdering af dna-beviser. Ligesom Bent Isager Nielsen mener han, at den nye metode er et nybrud i dansk efterforskning.
»Jeg er ikke bekendt med, at man har gjort det tidligere i Danmark. Men man gør det i andre lande,« fortaeller
Mikkel Meyer Andersen til Ritzau.
Mikkel Meyer Andersen vurderer, at slaegtsskabssøgning fremover kan vaere en hjaelp for politiet i sager, hvor man ellers ikke umiddelbart kunne finde et dna-match på mere traditionel vis.
»Det er vigtigt her at sige, at det selvfølgelig ikke kan stå alene som et faeldende bevis. Men slaegtsskabssøgning er i hvert fald en hjaelp til at opklare gamle og uopklarede sager, fordi det netop kan fortaelle noget om, hvem der er en naer relation til gerningsmanden. Så man kan godt kalde det for en slags nybrud inden for, hvordan politiet kan bruge dna som efterforskningsvaerktøj,« siger Mikkel Meyer Andersen.
Der er omkring 140.000 personer i politiets centrale dna-register. Personerne er registreret, fordi de enten er dømt eller inden for de seneste 10 år har vaeret sigtet for en forbrydelse, der kan give en straf på halvandet års faengsel eller mere.
Den 53-årige mand, der er sigtet for drabet på Hanne With, blev onsdag varetaegtsfaengslet indtil den 5. marts, fordi dommeren finder, at der er saerligt bestyrket mistanke mod ham.
Manden, der i dag bor i Randers, blev anholdt på sin arbejdsplads i det nordlige Jylland. Han har gennem mange år boet i området omkring Ebeltoft og Grenaa.
På baggrund af sagen mod den 53-årige mand oplyser Østjyllands Politi, at det vil benytte samme dna-spor til at efterforske uopklarede drabssager i Østjylland.