Erdogan gør sig endnu mere upopulaer i Nato, når han byder Putin velkommen i Tyrkiet
Tyrkiet bliver det første Nato-land, som praesident Putin besøger, siden Ruslands invasion af Ukraine. Det er endnu et eksempel på praesident Erdogans evne til at spille på to heste, siger ekspert.
Tyrkiets praesident Recep Tayyip Erdogan vinder bestemt ikke nogen popularitetskonkurrencer i Nato eller EU, når han senere på måneden byder Ruslands praesident Putin velkommen på statsbesøg. Det bliver Putins første rejse til et Nato-land, siden invasionen af Ukraine for to år siden.
Besøget vil uden tvivl saette Tyrkiets i forvejen anspaendte forhold til Nato, USA og Vesten generelt på yderligere prøve, vurderer Jakob Lindgaard, som er senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) med fokus Tyrkiet og tyrkisk udenrigs- og sikkerhedspolitik.
»Jeg tror ikke, man finder stor og dyb tillid til Erdogan i nogen Nato-lande, måske med undtagelse af Ungarn,« siger han.
I forvejen er Erdogan upopulaer, fordi han i månedsvis blokerede for Finland og Sveriges optagelse i Nato, og fordi Tyrkiet underminerer Vestens sanktioner ved stadig at sende penge til Putins krigskasse. Siden krigens begyndelse har Tyrkiet godt og vel tredoblet handlen med Rusland, alt i mens Tyrkiet har forsynet Ukraine med de populaere Bayraktar-angrebsdroner og fået ukrainsk motorteknologi den anden vej, påpeger Jakob Lindgaard.
Spiller på flere heste
At Putin nu kommer på besøg, er endnu et eksempel på
Tyrkiets konstante balancegang mellem øst og vest – mellem Nato og Rusland, forklarer analytikeren.
Og selvom Putin har en international arrestordre fra Den Internationale Straffedomstol i Haag, ICC, haengende over hovedet, behøver han ikke frygte at blive anholdt i Ankara, da Tyrkiet ikke har tilsluttet sig ICC.
»Erdogan forsøger at vinde indflydelse i Nato ved at holde forbindelsen til Rusland varm, og samtidig giver Natomedlemskabet
ham større styrke, når han sidder til bords med Putin,« siger Jakob Lindgaard.
Begge praesidenter har noget at vinde ved besøget, lyder analysen. Putin vil vise, at Rusland ikke er politisk isoleret, og Erdogan – som ønsker et mere uafhaengigt Tyrkiet – kommer igen i centrum og gør sig til som en mellemmand mellem Vesten og Rusland og en potentiel fredsmaegler mellem russerne og ukrainerne. Samtidig er handlen med Tyrkiet en af Ruslands vigtige livliner.
»At Tyrkiet så ovenikøbet er et Nato-land betyder, at Putin opretholder en form for kile ind i Nato. Jo mere splittelse i Nato, jo bedre for Rusland,« siger Jakob Lindgaard.
Tyrkiet har allerede fungeret som ”mediator” ved flere lejligheder, hvor Vestens adgang til Putin har vaeret begraenset. For eksempel blev der helt tidligt i Ukraine-krigen holdt fredsforhandlinger mellem parterne i Tyrkiet. De løb dog hurtigt ud i sandet.
Erdogan spillede også en central rolle i forhandlingerne om den såkaldte kornkorridor, som gav Ukraine mulighed for at eksportere korn via Sortehavet uden at blive angrebet af den russiske sortehavsflåde.
Det seneste år har ukrainerne dog skubbet den russiske flåde så langt tilbage, man Kyiv ikke laengere er afhaengig af den beskyttelse, som kortaftalen gav, og i sommer opsagde Rusland formelt aftalen.
Gas og atomkraft
Den endelige dato for praesidentbesøget er endnu ikke bekraeftet, men de to statsledere skal blandt drøfte et taettere energisamarbejde og handelsruter på Sortehavet, samt situationen i Gaza og i Syrien. Det har Tyrkiets udenrigsminister Hakan Fidan sagt til tyrkiske medier.
Netop energiforsyning er område, hvor Rusland og
Tyrkiet faelles interesser, påpeger Jakob Lindgaard.
Det statslige russiske atomagentur Rosatom er i øjeblikket ved at bygge et stort atomkraftvaerk ved navn Akkuyu i det sydlige Tyrkiet, og der er snak om at opføre endnu et atomkraftvaerk ved Sortehavet. Desuden får Tyrkiet store dele af landets gas fra Rusland.
Erdogan og Putin skal blandt andet drøfte muligheden for at etablere en mellemstation i Tyrkiet – en såkaldt hub – som Rusland kan bruge til at eksportere sin gas ud til verdensmarkedet. En dybt kontroversiel plan set med vestlige øjne.