Trods voksende dødstal i krigen er der tårnhøj opbakning hos israelerne
Israel har mistet over 500 soldater, siden krigen i Gaza begyndte. Mange israelere kalder det en nødvendig pris.
Tragedierne står i kø på Mindesbjerget i det vestlige Jerusalem.
Dette idylliske sted, hvorfra der er en indtagende udsigt over den hellige by, er sidste hvilested for israelske soldater, og i de fire måneder, siden krigen mellem Israel og Hamas brød ud i Gaza, er raekkerne af gravsteder for unge maend og faedre uge for uge vokset med deprimerende hast.
På en hylde på den nordlige skråning har soldaterne fra enhed 8104 i dag samlet sig om graven for deres faldne kammerat. De er lige vendt tilbage fra kampene i Gaza, og det her er første chance, de har haft for at komme, siden han blev skudt af en snigskytte. Kuglen gik ind gennem højre skulder og ud af venstre side. Han døde på stedet, siger en af soldaterne fra enheden, som så det ske.
Et par grave derfra ligger to andre maend fra en anden enhed. De blev draebt samtidig af en luremine ved en indgang til Hamas-bevaegelsens omfattende netvaerk af tunneler under enklaven.
På den ene af gravene har nogen lagt et billede af den afdøde, hvor han sidder storsmilende på en sofa med en arm omkring hver af sine to små børn. En ven, som står ved graven, fortaeller, at hans kammerat lige før sin død var blevet far for tredje gang.
Der er også grave, hvor der står en halvfuld whiskyflaske, en øl, et dusin stearinlys som en sidste hilsen. I den seneste påbegyndte raekke er nogle arbejdere også ved at gøre klar til en ny begravelse – denne gang for en major.
Der er blevet stillet en talerstol op, og uniformerede soldater er ved at gennemøve en militaersalut. Det tiltraekker så mange mennesker, at ansatte på kirkegården til sidst er nødt til at lukke indkørslen til den anseelige store parkeringsplads. Her traekker vi os.
Den afdøde kom fra en hemmelig specialenhed, så der må ikke tages billeder af de tilstedevaerende, da det potentielt kan afsløre identiteten af andre fra enheden.
Har ikke noget valg
Scenerne er triste, men er blevet dagligdag for israelerne.
Mindst 225 soldater er blevet draebt i Gaza, siden Israel indledte sin offensiv her. Det kommer oven i de 305 soldater af de omkring 1.200 mennesker, som mistede livet under Hamas-angrebet mod Israel den 7. oktober mod både baser og byer og startede det hele. Tilsammen svarer det til mindst fire faldne soldater om dagen.
Det har dog ikke haft nogen indflydelse på opbakningen til krigen, som er konsekvent stor, viser flere målinger. Det har de høje dødstal blandt civile i Gaza heller ikke.
Flere end 28.000 er ifølge de Hamas-kontrollerede myndigheder i enklaven blevet draebt af israelske bomber og artilleri. Heraf estimerer det israelske forsvar, at 9.000 er Hamas-militser, men det er ikke bekraeftet. Gaza laver ikke selv separate opgørelser. Kampene har også fordrevet omkring 85 pct. af de 2,3 millioner indbyggere fra deres hjem, og der er voksende problemer med hygiejne og sult.
Det har fået en stor del af verdensopinionen til at vende sig mod Israel, men mange israelere føler ikke, at de har noget valg.
»Krigen har totalt overtaget hele vores liv, men jeg ønsker ikke, at den stopper. Ikke før hele Hamas er udslettet. Hvis vi ikke gør det faerdigt, som vi er begyndt på, sker det her igen i fremtiden, og det ønsker jeg ikke for mit barn,« siger Rotem Bussi, en 23-årig mor, der er ude at gå tur i Jerusalem med sin datter, Alma, på halvanden måned.
Hun henviser til, at Israel nu igennem mange år har ligget i krig med Hamas. Hver gang har det udløst en periode med luftbombardementer fra begge sider, hvorefter tingene er fortsat som hidtil. Men det har angrebet den 7. oktober vist ikke laengere er nok.
»Det er selvfølgelig svaert at se så mange døde soldater, men hvis deres død skal betyde noget, fortsaetter vi. Deres død skal ikke vaere spildt. Vi skal også have alle gidslerne hjem,« siger Rotem Bussi, der kender flere, der er ramt.
En gammel skolekammerat er blandt gidslerne, og en af hendes veninder har mistet sin mand i kampene i Gaza.
Flere Jyllands-Posten taler med udtrykker medfølelse med folk i enklaven, men naevner i samme saetning, at mange civile herfra deltog i Hamas-angrebet. De efterfølgende jubelscener blandt palaestinensere, der ofte naevnes i israelske medier, og meningsmålinger, der viser stigende opbakning til Hamas, styrker også israelernes overbevisning om, at de er nødt til at fortsaette.
»Jeg hader at sige det, men selv om jeg har ondt af de civile i Gaza, er det ikke det, som jeg taenker på. Vi må heller ikke glemme, at hvis vi fremstår svage her, er der andre, der står på spring. Både Hizbollah, Iran og Vestbredden holder øje med os,« siger Gill Tannembaum, en 56-årig Israeler, der kalder Europas opfordringer til våbenhvile naive.
Men det var han også selv før, indrømmer han. Der troede han selv på fred, men efter det her vil det ikke vaere muligt mange år frem, vurderer han.
En anden løsning
I stedet er det en anden løsning, som stadig flere snakker om. Når Israel har nedkaempet Hamas, skal hele uddannelsessystemet aendret. I dag er mange israelere overbeviste om, at palaestinenserne bliver opdraget til at hade Israel. Det er en af grundene til den højlydte kritik af FN’s hjaelpeorganisation for palaestinensiske flygtninge, UNRWA, som driver flere skoler i Gaza, hvor der er i flere tilfaelde er fundet skolebøger med antisemitisk indhold.
»Jeg tror, at de fleste mennesker i Israel ønsker, at krigen fortsaetter. Selvfølgelig ikke, fordi vi kan lide krig, men fordi Hamas er en antisemitisk organisation. Det er en reinkarnation af nazisterne. Den eneste løsning er derfor at udradere Hamas og aendre uddannelsessystemet. Det, der sker i dag, er, at børn bliver laert at hade Israel i skolerne, og hvis det ikke laves om, fortsaetter det her i generationer,« siger Asaf Farhi, en 44-årig researcher fra Tel Aviv.
Han er også trist over de mange døde israelske soldater, men ser heller ingen vej omkring det.
»Jeg bor i naerheden af hospitalet,« siger han og peger mod en bygning bag sig.
»Nogle gange ser jeg helikoptere lande med de sårede. Det er svaert, men hvilke valg har vi, hvis vi ikke vil have et nyt 7. oktober. Det har mange israelere forstået i dag.«
Jeg tror, at de fleste mennesker i Israel ønsker, at krigen fortsaetter. Selvfølgelig ikke, fordi vi kan lide krig, men fordi Hamas er en antisemitisk organisation. Det er en reinkarnation af nazisterne. ASAF FARHI, RESEARCHER, TEL AVIV