Danskerne er bekymrede over, at kunstig intelligens breder sig i vores hverdag
Kunstig intelligens breder sig i hverdagen. Men en undersøgelse viser, at danskerne er bekymrede, hvis firmaer og offentlige institutioner bruger den kunstige hjerne til at hjaelpe med at afgøre en klage over en parkeringsbøde, tildeling af plads i vugges
I1983 hackede en dreng det amerikanske militaers computere, der havde kontrollen over atomvåbnene. Computerne overtog magten, og verden var på randen af atomkrig. Året efter gik en robot amok, da den forsøgte at finde og draebe en vigtig kvinde. Begge scenarier er heldigvis fra film. Den første ”Wargames”, den naeste ”Terminator”.
Faelles for filmene var, at det var teknologien, der tog beslutningerne på vegne af mennesket.
40 år senere begynder kunstig intelligens med stor hast at kravle ind i vores samfund, og nu er der noget, der tyder på, at danskerne er lige så skeptiske over for teknologien som for 40 år siden.
Aalborg Universitet har nemlig fået analysebureauet Kantar til at lave en rundspørge, der viser, at uanset om det handler om at bruge kunstig intelligens til diagnosticering af sygdom, tildeling af plads i en vuggestue eller at afgøre en klage over en parkeringsbøde, så udviser danskere over en bred kam skepsis over for brug af kunstig intelligens som støtte til at tage beslutninger.
Aalborg Universitet spurgte et bredt udsnit af danskere om deres holdning til brugen af kunstig intelligens til at traeffe eller støtte beslutninger i otte forskellige fiktive scenarier, og i alle otte tilfaelde ønskede de adspurgte at vide, at kunstig intelligens var brugt som støtte til at tage en beslutning. Og der var også enighed om, at det i sidste ende skal vaere et menneske, der tager en beslutning, der påvirker deres liv.
Optikerkaede bruger kunstig intelligens
Holdningen overrasker ikke Thomas Ploug, der er professor i data- og kunstig intelligens-etik ved Aalborg Universitet og en af forfatterne af studiet bag rundspørgen.
»På samme måde, som at vi stiller høje krav til omfattende testning af ny medicin, inden den kommer på markedet, er det helt naturligt, at vi stiller høje krav til en ny teknologi som kunstig intelligens, hvis den begynder at blande sig i, hvornår vi får en vuggestueplads, udfaldet af en klage over en parkeringsbøde, eller hvilken diagnose en laegeundersøgelse munder ud i,« siger Thomas Ploug.
Men på trods af den udbredte skepsis møder mange danskere allerede i dag systemer, der baserer sig på kunstig intelligens.
Hvis du f.eks. har fået undersøgt dine øjne hos Profil Optik, bliver scanningsbillederne på 10 sekunder analyseret af et system baseret på kunstig intelligens.
Systemet er traenet ved at kigge på 500.000 billeder, hvor det har fået at vide, at nogle af billederne er fra personer, der lider af øjenforkalkning, diabetisk retinopati – sukkersyge, der kan give synstab – samt grøn og grå staer.
»Nogle mennesker har øjensygdomme, som de ikke er bevidste om, fordi der ikke er symptomer endnu. Dem fanger vi tidligt, når de alligevel er inde at få nye briller eller kontaktlinser,« siger direktør for Retinalyze, Ganesh Ram, der har udviklet systemet, som Profil Optik bruger.
Systemet bruges til at støtte en optiker eller en sygeplejerske i, om de skal sende en kunde eller patient videre til en øjenlaege, der kan foretage en grundigere undersøgelse.
»Der kan vaere former, farver eller en skygge på billedet, som ser unormale ud.
Der kan optikeren f.eks. komme i tvivl, men systemet og de tilknyttede øjenlaeger hjaelper med at fjerne tvivlen,« siger Ganesh Ram, der kalder systemet et sikkerhedsnet for kunderne.
»På den her måde kan vi sikre, at der ikke bliver overset noget, for det, systemet leder efter, er f.eks. små blødninger, der kan vaere meget svaere at se,« siger Ganesh Ram, der oplyser, at det er omkring 2 pct. af kunderne, der bliver sendt videre til en øjenlaege for at blive undersøgt naermere.
Er vi for bekymrede?
I rundspørgen fra Aalborg Universitet blev de adspurgte også informeret om, at systemerne fungerede mindst lige så godt som mennesker, men det aendrede ikke på holdningen til kunstig intelligens.
»Det er helt rationelt, at folk gerne vil vide, at teknologien fungerer lige så godt som mennesker, og at mennesker er ansvarlige for den endelige beslutning. Men når det så er opfyldt, og folk stadig er skeptiske, synes jeg, at det afspejler en mangel på tillid til teknologien. Man kan spørge sig selv, om vi er for bekymrede,« siger professor Thomas Ploug.
Hos forsikringsselskabet Topdanmark er
kunstig intelligens allerede i dag med til at tage beslutninger om, hvorvidt kunder skal have erstatning.
»Når en kunde anmelder en simpel skade som f.eks. en glasskade eller brilleskade igennem de digitale kanaler, kan vedkommende få en straksudbetaling – naturligvis med indbyggede kontrolmekanismer,« siger koncerndirektør for IT Kasper Tjørntved Davidsen fra Topdanmark.
I det tilfaelde er der ingen medarbejdere ind over beslutningen, og Topdanmarks mål er, at 80 pct. af alle henvendelser bliver løst inden for 20 sekunder.
»Og det kan man ikke uden kunstig intelligens,« siger Kasper Tjørntved Davidsen.
70 pct. af alle skader er i dag helt eller delvist afgjort af kunstig intelligens og machine learning – automatisk laering – men det betyder ikke, at Topdanmarks kontorer i fremtiden ligger øde hen, fordi kunstig intelligens har overtaget styringen.
»Det er kun i tilfaelde af, at der er en positiv afslutning på sagen, at vi lader kunstig intelligens tage beslutningen. Hvis en kunde anlaegger en sag, og den kunstige intelligens giver et afslag, går sagen til manuel behandling,« siger Kasper Tjørntved Davidsen.
Han forstår godt danskernes bekymring over for kunstig intelligens.
»Det flugter godt med den naturlige skepsis, man skal have. Det er vigtigt for os, at vi bruger teknologi ansvarligt, og det er også derfor, at vi vaelger kun at bruge de kunstig intelligens-modeller, der er designet af mennesker, og som kan afprøves af mennesker. Når vi tager stikprøver – og vi tager masser af stikprøver isaer i starten, når vi har lavet en ny model – skal vores medarbejder komme til samme konklusion som den kunstige intelligens,« siger Kasper Tjørntved Davidsen.
Lav tiltro til de nye muligheder
Hos Topdanmark tog kunstig intelligens over 123.000 beslutninger i over 71.000 sager i de tre første kvartaler af 2023.
Danskernes skepsis over for kunstig intelligens illustreres også i svarene til spørgeskemaets anden halvdel. Her stillede Aalborg Universitet mere generelle spørgsmål som f.eks. de positive »giver kunstig intelligens flere jobs« eller »mere livskvalitet«.
Generelt svarer cirka en tredjedel ”ved ikke”, men resten har ikke megen tiltro til, at kunstig intelligens kommer til at gøre noget godt for os.
Kun 3 pct. er helt enige i, at der kommer flere job – 22 pct. tror ikke på flere job – mens 5 pct. er helt enige i, at livet bliver bedre med kunstig intelligens. 16 pct. tror ”slet ikke” på en bedre livskvalitet.
Ved de negative spørgsmål er 42 pct. helt enige i, at kunstig intelligens giver mere masseovervågning, mens 8 pct. tror på ”Terminator”-scenariet, hvor kunstig intelligens kommer til at gøre utilsigtet skade på mennesker.
Malene Flensborg Damholdt er lektor på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet og har siden 2012 beskaeftiget sig med menneske-robot-interaktioner, og hun er ikke overrasket over danskernes skepsis over for kunstig intelligens.
»Vi mennesker er jo ekstremt energibesparende i forhold til vores måde at taenke og anvende viden på. Hvis der kommer noget nyt, er vi gode til at se det negative i det og knap så gode til det positive, og på den måde er det svaert at introducere ny teknologi, som aendrer vores måde at leve på,« siger Malene Flensborg Damholdt.
Mange eksempler fra historien
Hun peger på, at der er en dobbelthed i danskernes besvarelse af spørgsmålene.
»Vi mennesker har en idé om, at vi er toppen af poppen til at tage de rigtige beslutninger, men vi glemmer, at kunstig intelligens kommer fra os selv, og at vi selv begår fejl. Der er studier, hvor laeger har brugt et beslutningsstøttesystem til diagnoser. Når laegerne var enige med den kunstige intelligens, syntes de, at den var overflødig, og hvis de var uenige, syntes de, at systemet tog fejl. Så er det svaert at etablere et system,« siger Malene Flensborg Damholdt.
Man kan spørge sig selv, om vi er for bekymrede. THOMAS PLOUG, PROFESSOR I DATA- OG KUNSTIG INTELLIGENS-ETIK, AALBORG UNIVERSITET
Er der eksempler fra verdenshistorien, hvor vi har vaere lige så skeptiske over for nyt?
»Det kommer hver gang uden at blinke. Helt tilbage til Platon, der diskuterede, om det ville gå ud over hukommelsen, da vi begyndte at skrive. Og da vi fik biler, var vi bange for, om vi kunne navigere i trafikken, når vi ikke laengere havde hestens gode hoved at saette vores lid til. Der er også en parallel til kunstig intelligens, for da bilen kom, laerte man at køre den af den, man købte bilen af, før der kom regler om det. Nu har vi kunstig intelligens, hvor vi også har brug for regulering, og at man kan stilles til ansvar for fejl, nøjagtig som man kan med bilen.«
For 40 år siden fik mange braendt ”Terminator”-filmen ind på nethinden, men professor Thomas Ploug vil gerne berolige de 45 pct. af danskerne, der siger, at de er ”enige” eller ”meget enige” i, at kunstig intelligens vil føre til ”tab af menneskelig kontrol til maskiner”.
»Jeg synes, at det er drevet af Hollywood, og hvis det nogensinde skulle ske, ligger det langt ude i fremtiden, hvor enormt mange beslutninger er gået galt i forhold til de kontroller, som kunstig intelligens skal bygges på. Og vi har alle muligheder for at kontrollere den fremtid. Jeg mener, at vi i stedet skulle bekymre os om andre ting som klimaet eller multiresistente bakterier,« siger Thomas Ploug.