Det er syret og saert, når Nicolas Cage optraeder i andre folks drømme
Ikaros som selvudslettende seriemorder i Nicolas Cages skikkelse.
DREAM SCENARIO
Komedie / Gyser
Land: USA 2023
Instruktør: Kristoffer Borgli Varighed: 1 time og 42 minutter
Premiere: Den 8. februar 333333 ”Dream Scenario” har alle forudsaetningerne for at skabe en helt magisk-syret oplevelse. Nicolas Cage spiller Paul Matthews, livstraet professor på et universitet med et aldrig realiseret forskningsprojekt i horisonten, som må nøjes med at repetere pensum for en flok distraherede studerende og leve med to teenagedøtres åbenlyse afsky over hans kiksede fremtoning. De ser, hvad vi ser, når vi betragter ham på laerredet; en vag og behagesyg mand, der drives lystigt rundt i manegen.
Men Paul betragter også. Han betragter andre mennesker i deres drømme. Vi åbner med, at datteren gennemlever et mareridt, hvor hendes far bare står og ser på. Han frygter selvfølgelig, at det siger noget fundamentalt om deres relation, men snart viser det sig, at andre – mange andre – også drømmer om Paul, som blot betragter dem uanset hvor store farer, de er i. Paul ved det selvfølgelig ikke selv, så han forbløffes, da det går op for ham, at han spiller en stor rolle i mange menneskers liv.
De ’15 minutes of fame’ rammer den sårbare eksistens som et selvtillidsboost, og snart står den på tvinterview, bogaftaler og generel berømmelse, men i ét svagt øjeblik (i en kostelig morsom scene) baerer de nye vinger ham for højt og balancen forskydes, så hans drømmende alter ego går fra passiv tilstedevaerelse til endog meget aktiv, fuldblodspsykopati. Nu er han massemorderen, der plager folk, hver gang de lukker øjnene – og faldet fra berømmelsens tinder er øjeblikkeligt.
En løs sløjfe
Som allegori over måden hvorpå mennesker i dag kan blive berømte og forhadte indenfor en uge, er ”Dream Scenario” en perfekt konstruktion. Nicolas Cage nyder helt tydeligt at spille en rolle med mere sul på kroppen, og han mestrer både det selvudslettende og det mareridtsfremkaldende i samme scene, og den norske instruktør Kristoffer Borgli har mange sjove ideer i aermet, både visuelt og helt ned til regulaer slapstick, men at få rundet historien af magter han ikke. Lige der, hvor allegorien står klarest, og mysteriet i fortaellingen er størst, så prøver filmen at binde en logisk sløjfe. Det lykkes ikke, desvaerre, og vi ender uforløste i et saert ingenmandsland. Indtil da – og det er heldigvis langt størstedelen af filmen – er ”Dream Scenario” et virkeligt velkomment bekendtskab, uforudsigeligt, sjovt og tankevaekkende. Allegorien er bestemt ikke subtil, men i en tid, hvor en forkert bemaerkning kan forvandle ’likes’ til ’blokeringer’, spiller Borglis film som en moderne Ikaros-fabel, hvor et øjebliks overmod medfører det fuldstaendige kollaps. En tragedie, der spiller som en uforudsigelig komedie. ”Dream Scenario” havde alle forudsaetninger for at skabe noget virkelig stort, men må nøjes med en klar anbefaling.