Vi må nok vaenne os til et ringere sundhedsvaesen
Selv om politikerne står i kø for at forsikre os om, at patienten skal i centrum, ved de godt, hvorfor det går den forkerte vej.
I 2017 nedsattes Medicinrådet, og Behandlingsrådet kom til i 2022 – begge med det formål at prioritere medicin og behandling i forhold til prisen. Der har vaeret mange historier om patienter, som derfor ikke kunne få den behandling, der måske kunne forbedre deres liv.
Man ved, at der fremover kommer langt flere behandlingsmuligheder, der grundet patentrettigheder og medicinalindustriens ublu priser kommer til at koste kassen. Det bliver så dyrt, at politikerne ikke er villige til at betale for, at alle kan få den optimale behandling, da det vil kraeve øgning af skatten. Igen prioritering.
Politikernes typiske svar er patientrettigheder med udrednings- og behandlingsgarantier uden faglig begrundelse. Det er også det nemmeste, det er populaert hos patienterne, og politikerne kan overlade ansvaret for at leve op til det til sundhedsvaesenets fagpersoner, som de så skaelder ud, når kapacitet og økonomi ikke raekker. Også her har vi set eksempler på, at patienter med behov for hurtig behandling måtte vente for laenge, fordi garantierne gaelder alle uanset faglig begrundelse.
prioritering er organdonation, hvor man sagtens kan saette sig ind i situationen for de under 500 borgere, som er godkendt til at få et nyt organ.
Sandheden er bare, at mange tusinder med samme sygdomme aldrig bliver godkendt til at få et nyt organ, fordi vores generelle helbredssituation er for dårlig. Eksempelvis på dialyseområdet er der intet sket de seneste 10 år, selv om det er en generel erfaring blandt patienterne, at det er noget af det vaerste, de har oplevet. Ca. 13.000 dør årligt af hjerte-kar-sygdom, men under 25 borgere godkendes til at få et nyt hjerte. Det er sikkert fagligt forsvarligt, men skaeve prioriteringer.
Endnu en populistisk
supersygehusene, som man afsatte halvdelen af estimatet til at bygge for, og så undrer man sig over, at kapaciteten ikke raekker. Svaret på det er at sende patienter med komplicerede sygdomsforløb tilbage til almen praksis under påskud af naerhed for borgerne, der er til grin i et land, hvor hospitalerne ligger som perler på en snor. Endnu en populistisk forklaring i stedet for at erkende
Endelig er der
at det handler om økonomisk prioritering.
Flere politikeres svar er nedlaeggelse af regionerne, for det må jo vaere dem, der ikke kan finde ud af det, selv om det er Christiansborgs politikere, der saetter rammen for deres virke. Det er faktisk fantastisk, at regionerne gør det så godt under de givne vilkår.
at politikerne ikke er aerlige, at de ikke tager udgangspunkt i faglige begrundelser, men kører stadigt mere populistiske synspunkter frem, selv om de udmaerket ved, at sundhedsvaesenet for patienterne går den forkerte vej, fordi de ikke vil betale det, det vil koste at tilbyde alle den bedste behandling.