Er det takken for at holde demokratiet kørende, JP?
Man kunne måske forvente, at en leder i Jyllands-Posten var lidt mere nuanceret og dybdegående, når man begiver sig ud i at udskamme partibestyrelser og politikere. Hvis vi ikke havde dem, havde vi vel ikke demokrati i Danmark?
Udgangspunktet tages i en dom mod en tidligere DF-formand i Aarhus, som har skrevet under på at have brugt partistøttemidler, som man ikke kunne dokumentere.
De lokale partiforeninger varetager hovedsagelig organisering af valgene til kommunevalg, som også omfatter at finde kandidater til at stille op. Samt hjaelper til ved de øvrige valg og sørger for medlemspleje og forsøger at få nye medlemmer.
Den partistøtte, der her er tale om, udbetales med 8 kr. pr. stemme, som man har fået ved seneste kommunalvalg og skal bruges i det enkelte år til politisk information og medlemskampagner. Da der kun er valg til kommunalbestyrelser hvert fjerde år, er der stor forskel på, hvornår det er mest optimalt at køre kampagner og dermed brug støttemidlerne optimalt.
Men man må ikke overføre fra år til år, så det drejer sig om at få benzinen braendt af, inden regnskabet afsluttes.
skrive under på noget, som er forkert, men denne partistøtte burde udbetales uden kontrol fra kommunen.
Det giver ingen mening at bruge kommunale administration til indkaldelse af regnskaber fra alle partiforeninger i kommunen for at kontrollere, om de nu også har brugt pengene.
Man skal naturligvis ikke
Kommunen har afsat disse midler til partistøtte i en fireårig periode. Det er en saerdeles billig og gennemsigtig støtte til vores demokrati.
Kontrollen af, at pengene bliver brugt fornuftigt, har vi foreninger til, de har generalforsamlinger med regnskaber og intern revision og medlemsdemokrati, der tager sig af det.
At sammenligne kontrol af foreningstilskud med virksomhedstilskud og private sociale ydelser er skudt ved siden af. Der er forskel på foreningsmidler og privatøkonomiske midler.
laeser videre, henviser man til, at Danmark kritiseres af EU’s antikorruptionsenhed for at have slappe regler for åbenhed om partistøtte på linje med Albanien og Malta.
Jamen den partistøtte, der her er
Når man så
tale om, er jo den partistøtte, der gives af firmaer, branche- og fagforeninger til folketingspartier, og som formidles videre til folketingskandidater til deres valgkamp.
Der kan man da, hvis man vil, få en grim tanke om, at hvis et firma giver et stort bidrag til en kandidats valg, at de gerne vil have vedkommende valgt, da han står for en politik, som vil fremme deres interesse. Disse bidrag skal oplyses, når de er over ca. 20.000.
Det skal de naturligvis, og det er o.k., at medier gør opmaerksom på det, hvis de skulle glemme det.
Og for så lige at give den et ekstra tryk, så kan vi jo lige minde om Britta Nielsen-sagen – en privatøkonomisk svindelsag til godt 100 mio. Blot for at minde om, hvor alvorlig en sag vi har med at gøre – foreningsstøtte til en lokal partiforening på godt 40.000 kr., som de desvaerre ikke fik brugt det hele af.
Og så lige en svada til dem, der sørger for, at vi har et politisk system i Danmark: »Hvem kan lave det om? Det kan politikerne, altså dem, der har mindst interesse i en aendring af det bekvemme princip om, at skattekroner uhindret kan glide ned i partikasserne i et system baseret på lukkethed, selvjustits og en tillid, der ikke gengaeldes i behandlingen af borgere og virksomheder.«
ønsker åbenbart ikke, at vi skal have demokrati i Danmark, for med den udskamning og mistaenkeliggørelse er der da ingen, der har lyst til at stille sig til rådighed for arbejdet i partiforeninger, som vel stadig er grundlaget for, at der bliver opstillet kandidater, der kan virke for vores demokrati.
Eller man har måske et andet forslag?