Skal pigerne i trøjen? Ja, selvfølgelig skal de det
Debatten om, hvorvidt kvinder skal omfattes af vaernepligt, er praeget af halve svar og løsninger. Det danske forsvar har brug for kvinder på lige vilkår med maend. Det vil vaere med til at styrke Forsvaret fremover.
Skal vaernepligten endegyldigt ligestilles – eller skal vi fortsat kun tvangsindkalde maend og derved bibeholde, at de kvinder, vi får, er frivillige?
Alt andet lige vil en udvidelse af vaernepligt til kvinder fordoble den reserve af unge, vi i krigstid kan indkalde – men det vil have følger for samfundet. En vaernepligt til kvinder er ikke en lappeløsning, som regeringen eller Folketinget kan smide på Forsvaret og håbe på det bedste. Hvis vi ønsker at opnå Norges og Sveriges universelle vaernepligt, må vi først og fremmest opnå deres militaere engagement og ambitioner.
Diskussionen er i virkeligheden fire sideløbende spørgsmål. Først er der behovet for en vaernepligt, dernaest hvorvidt kvinderne er egnede, og om tiden er moden nok til at ligestille Forsvaret, og endelig hvorvidt det er der, vores nuvaerende militaere prioritet skal vaere?
Det kan vaere svaert at finde hoved og hale i. Vi må derfor også etablere, hvad vaernepligterne i Sverige og Norge, som vi ofte sammenligner os med, indebaerer. Begge lande har universel vaernepligt, dvs. for begge køn, og vaernepligtslaengden er henholdsvis 6, 15 og 19 måneder lang. Det indebaerer både en grunduddannelse og en funktionsuddannelse som ”fuldt uddannet soldat”. I modsaetning til Danmarks firemåneders basisuddannelse.
Behovet for vaernepligten vil jeg gerne vaere fortaler for. I Sverige havde man de facto afskaffet vaernepligten i 2010, men den blev i 2017 genaktiveret på grund af det alvorlige trusselsbillede i Østersøen. Sverige vurderede altså, at der ikke alene var behov for vaernepligt, men et så stort behov, at det så sig nødsaget til at genaktivere en reelt afskaffet vaernepligt.
Vaernepligten i Norden danner rygraden for et staerkt system af rekruttering og aflastning. De vaernepligtige skal ikke agere hovedkampstyrke, men understøtte den eksisterende. Derved frigør vi de stående professionelle styrker til at påtage sig de vigtigste og mest relevante opgaver.
Vaernepligten giver desuden et indblik i den militaere virkelighed, som i høj grad motiverer unge til at søge en karriere i Forsvaret. Det kan jeg selv skrive under på, da mit hold på løjtnantsuddannelsen og Officersskolen i meget høj grad består af folk, som har forrettet militaertjeneste før.
Netop rekrutterings- og aflastningsspørgsmålet er vaesentlig, for i den nye sikkerhedssituation, hvor truslen for reelle suveraenitetskraenkelser eller vaerre er voksende, har vi brug for en reserve af traenede vaernepligtige, som vi kan regne med til at varetage mindre vigtige opgaver – så de professionelle kan udføre deres arbejde.
Men kan kvinderne så holde til det rent fysisk og levere det, de skal, for at støtte de professionelle? Der vil altid vaere folk, som stiller spørgsmål ved kvinders fysiske evner. Men vaernepligten er ikke de professionelle styrker; de fysiske krav, der stilles til en soldat på udsendelse og en rekrut den første dag, er markant forskellige. Mange af drengene, som starter i vaernepligten, lever heller ikke op til de fysiske krav – det er derfor, vaernepligten traener dem op.
Grundlaeggende må vi forvente, at kvinder og maend kan leve op til samme fysiske krav. Fjendens kugler er ligeglade med, hvilke kromosomer du har; det, som er afgørende, er dine evner. Derfor skal vi stille samme krav og sørge for at traene dem. Men kvinder har i høj grad vist, at de kan vaere opgaven fysisk modne, både i Norden og isaer også i Ukraine, hvor kvinder side om side med maend bekaemper de russiske horders indtog.
Det er ikke et enten-eller-spørgsmål. Kvinders duelighed som soldater er i høj grad et spørgsmål om vilje og uddannelse. Med den eksisterende vaerneret kan kvinder sige op, hvis det bliver ”for hårdt”. Under en universel vaernepligt eksisterer den mulighed ikke – og de må derfor vise viljestyrken til at fortsaette.
Tom Block, formand for HKKF, har primaert engageret sig i debatten om, hvorvidt tiden er rede til kvindelig vaernepligt – internt. Argumenterne har vaeret, om hvorvidt Forsvaret selv er klar til at tage imod kvinder i endnu højere grad, og hvorvidt de eksisterende regelsaet for øvelser og hverdag tager ordentlig højde for forskellene mellem kønnene.
Forsvaret har haft uheldige historier og kedelige episoder kønnene imellem. Den bedste måde at komme det til livs er netop at fjerne de rettighedsmaessige forskelle mellem kønnene og tvinge dem til at interagere på lige fod – i mudderhul såvel som på skydebanen.
Mange gamle, indebraendte holdninger og problemer aendrer sig ikke, før vi gør det selv. Nogle gange har man brug for et elektrisk chok for at saette liv i batteriet. Vaernepligt til kvinder vil i høj grad involvere flere kvinder i Forsvaret, de vil saette deres praeg, og de erfaringer, Forsvaret gør, vil komme fremtidige generationer af indkaldte til gode.
Netop derfor er jeg uforstående over for, hvorfor Dansk Kvindesamfund, som om nogen burde støtte flere kvinder i Forsvaret, involverer sig vagt og om nogen militaerkritisk. »En formaliseret samfundsog omsorgspligt«, som de foreslår, er et så vagt forslag, som noget kan vaere.
Når kvindesamfundets Helena Gleesborg giver uforstående argumenter mod universel vaernepligt som »vi skal da ikke laere folk at slå ihjel«, stiller hun sig totalt uforstående over for de realiteter, både maend og kvinder står over for. Vi laerer at forsvare os selv og hinanden mod dem, som vil os ondt. Det er derfor, det hedder Forsvaret.
Forsvaret har haft uheldige historier og kedelige episoder kønnene imellem. Den bedste måde at komme det til livs er netop at fjerne de rettighedsmaessige forskelle mellem kønnene og tvinge dem til at interagere på lige fod – i mudderhul såvel som på skydebanen.
at de vaernepligtige aldrig får behov for at bruge deres evner – men det er vigtigt, at de har dem. Når Rusland haerger gennem Ukraine, og Hamas stadig holder kvinder og børn som gidsler, lyder kvindesamfundets holdning ikke alene umådeligt gammeldags, men også naiv og snaeversynet.
Vaernepligt for kvinder er derfor noget, der skal prioriteres. Diskussionen stopper alt for ofte ved, at Sverige og Norge har vaernepligt for kvinder. Men de har en markant laengere uddannelse. Hvor danske vaernepligtige får en basisuddannelse og ikke mere, uddannes vores naboers vaernepligtige til fuldbyrdede soldater.
Vaernepligt til kvinder under de nuvaerende forhold vil ikke gøre nogen forskel. Blot sende flere mennesker igennem det samme system. Først og fremmest skal vaernepligten udbygges, så den faktisk bliver et vaerktøj, som Forsvaret kan gøre brug af.
Det er mit inderste håb,
er kun lige så godt som sine soldater. Sverige og Norge tager sig af sine, mens Danmark bløder professionelle soldater. Efter tre år er halvdelen af en årgang konstabler halveret. Forsvaret har brug for opmaerksomhed, penge og reel politisk støtte fra de højeste planer.
En udvidelse af vaernepligten kan vaere ønskelig. Men Norges og Sveriges forsvar er ikke godt, fordi de har universel vaernepligt. Deres vaernepligt kommer af, at deres forsvar er velholdt og tages seriøst af deres regeringer. Før vores regering gør det samme, vil vaernepligt til kvinder ingen nytte gøre. Men skaber vi en staerkere opbakning til Forsvaret, skal kvinderne naturligvis også i trøjen.