Selvtilliden har forladt Danmarks grønne fyrtårn
Den danske energikoncern Ørsted kaster håndklaedet i ringen og melder sig reelt ud af kampen om at vinde flere projekter til opstilling af mere havvind på denne side af 2030. Det er prisen for at undgå en kapitaludvidelse.
Ørsted hiver i nødbremsen. Den storstilede ekspansionsplan frem mod 2030 skaeres til på alle ledder og kanter. Et brandudsalg er i gang. Massefyringer er på vej. Udviklingsprojekter skrottes. En ny driftsmodel skal forbedre den haltende risikostyring, der har kostet så dyrt i USA.
Den amerikanske fadaese har fået topchef Mads Nipper og Ørsted til ”at gå i pindsvin”. Selvtilliden har forladt Danmarks grønne fyrtårn.
Ekspansionsplanen frem mod udgangen af 2030 barberes ned fra 50 GW til 35-38 GW. Det er i rede penge naesten en reduktion af investeringsbudgettet på 200 mia. kr.
Det forventede driftsresultat skaeres fra 50-55 mia. kr. i 2030 til 39-43 mia. kr., svarende til knap en halvering af den planlagte vaekst.
Det går isaer ud over ambitionerne inden for havvind, der er Ørsteds kerneforretning. Der er i dag installeret, vedtaget og vundet projekter svarende til 19,2 GW. Målet for 2030 er 20-22 GW.
Det kan kun betyde, at Ørsted ikke regner med at vinde andet end et par havvindprojekter mere til opstilling inden udgangen af 2030. Det skal ses i lyset af, at det globale marked for vindkraft til havs efter nogle års stilstand står til at eksplodere i de kommende 6-7 år som følge af den vedtagne udbygning af vedvarende energi.
På det måske vigtigste tidspunkt i udviklingen af markedet for havvind mangler Ørsted penge, har en sønderskudt forretningsmodel, og aktionaererne har mistet tillid til ledelsen.
Ørsted står til at miste sin historiske førertrøje, hvis den rundbarberede strategiplan står til troende.
Det er oplagt, at Ørsted efter så grundige taesk i USA bør konsolideres, se forretningen efter i sømmene og styrke sin konkurrencekraft.
Kreditvurderingsinstitutterne har
varslet, at nedjusteringer af ratingen på Ørsteds store gaeld er lige om hjørnet, og det ville kunne saette en stopper for enhver ekspansionsplan. Men det er – på trods af manglen på kapital – alligevel oplagt at gå efter alle de mest lukrative udbud af havvind. Og hvis de vindes med udsigt til en kaempe vaerdigevinst, så genbesøges behovet for at tilføre ny kapital, så Ørsted får sin andel af kagen.
Det er sikkert som amen i kirken, at mere slagkraftige konkurrenter, der ikke har tabt skjorten i USA eller andre nye markeder, vil springe til og gå efter de gode projekter, som Ørsted ikke laengere kan eller vil løbe risikoen for.
Lige før et boom i udbygningen af vindkraft til havs traekker verdens første udbyder sig tilbage. Det kan nemt vise sig at vaere en fatal fejl. SØREN LINDING, VIRKSOMHEDSREDAKTØR
På dagens virtuelle pressemøde fastholder Mads Nipper, at Ørsted forbliver verdensledende, at konkurrencekraften er i top og styrkes, og at Ørsteds vision om at få verden til at køre på grøn energi er intakt. Det blev sagt uden større overbevisning i stemmen.
På samme tid står Mads Nipper uden hverken højre eller venstre arm, da både finansdirektøren og driftsdirektøren blev ofret på grund af de amerikanske genvordigheder.
Nu går bestyrelsesleder gennem de sidste 10 år Thomas Thune Andersen også. Der er endnu ikke fundet en afløser, og det er langtfra givet, at naestforperson Lene Skole kan traede til, da hun har et travlt topjob i Lundbeckfonden.
Det er dårlig succession planning og udtryk for kaos i kulisserne. Det er på tide, at der bliver strammet op på den absolutte topledelse.
Lige før et boom i udbygningen af vindkraft til havs traekker verdens første udbyder sig tilbage. Det kan nemt vise sig at vaere en fatal fejl.
Sidste gang Ørsted var i krise, men stod med en formidabel mulighed for at gøre en forskel i den grønne omstilling, svigtede den statslige hovedejer. Det blev i stedet en kontroversiel amerikansk investeringsbank, der kom med størstedelen af den fornødne kapital.
Nu står Ørsted igen ved samme kritiske vadested.
Med en mislykket amerikansk offensiv, manglende tillid til topledelsen og uden mod hos ejerne haenger muligheden for at gøre Ørsted til en mastodont inden for grøn energi, en såkaldt green major, i en meget tynd tråd.