Ørsted neddrosler ambitioner for havvind forud for det store gennembrud
Der kommer historisk meget havvind i udbud i år, mens lande saetter turbo på for at nå 2030-mål. Det gaelder også Danmark, men Ørsted kan ikke garantere, at det vil deltage, efter et raedselsår har medført en ny strategi. Man vil prioritere brutalt, siger
Der er ingen garanti for, at Ørsted vil byde ind på det kommende danske havvindudbud, hvor verdens grønne giganter skal krydse klinger om hele ni gigawatt (GW), inklusive en energiø på Bornholm, som Ørsted i sin tid selv udtaenkte.
Oven på et katastrofalt regnskabsår, hvor man på ryggen af milliardnedskrivninger på det amerikanske havvindmarked har tabt 20,2 mia. kr., sadler Ørsted nemlig om med nye og lavere strategiske målsaetninger frem mod 2030.
Det betyder brutale prioriteringer, når den danske markedsleder skal vaelge nye havvindprojekter.
»Vi vil rigtig gerne byde ind i Danmark, men vores forpligtelse over for alle aktionaerer, inklusive den danske stat, er at lave vaerdiskabende vaekst. Hvis Danmark er konkurrencedygtig på de vilkår, vil vi rigtig gerne gøre det her, og ellers skal vi gøre det et andet sted,« siger Mads Nipper.
Er det ikke sikkert, at det statslige udbud i Danmark skaber den bedste vaerdi for staten som aktionaer i Ørsted?
»Jeg er sikker på, at staten som aktionaer i Ørsted taenker på, hvordan Ørsted bedst skaber vaerdi. Og det uanset om det er i Danmark eller ej.«
Oven på raedselsåret kom Ørsted onsdag med en opdatering på sine strategiske mål frem mod 2030.
Selskabet har gået sine projekter igennem med en taettekam, taget forbehold i forhold til risikostyring, annonceret nedlaeggelser af op til 800 stillinger og venter ikke at udbetale udbytte før regnskabsåret 2026.
Det mest dramatiske tiltag var dog en kraftig reducering af investeringer frem mod 2030. Den oprindelige investeringsramme på 475 mia. kr. er blevet reduceret med omkring en tredjedel, mens ambitionen om at have omkring 50 gigawatt (GW) vedvarende energi på plads i 2030 er blevet kraftig beskåret til 35-38 GW vedvarende energi.
Vaerst er det gået ud over Ørsteds krone af havvind.
Fjerner 10 GW
Tidligere stilede Ørsted mod at have 30 GW havvind på plads i 2030. Det tal er nu reduceret med en tredjedel til 20-22 GW.
Med en eksisterende pipeline af installerede parker – parker, hvor der er taget investeringsbeslutning og tildelte projekter på sammenlagt 19,2 GW – betyder det, at Ørsted med sin nuvaerende kapitalstruktur blot forventer at opføre havvindparker på maksimalt 3 GW udover det allerede kendte, såfremt man ikke dropper flere projekter inden 2030.
Samtidig forlader man en raekke udviklingsmarkeder såsom Norge, Spanien og Portugal, mens aktiviteter i eksempelvis Japan drosles kraftigt ned.
Den udmelding kommer, samtidig med at havvind står over for et decideret gennembrud. Ørsted selv forventer, at der sendes 40 GW havvind i udbud bare i indevaerende år, og der ventes at blive opsat historisk meget havvind de kommende år, mens nationalstater saetter turbo på for at nå klimamål i 2030.
Med Ørsteds egne fremskrivninger vil det betyde, at den danske markedsleder inden for havvind i 2030 vil stå med en markedsandel på 16 procent. Det er knap en halvering af selskabets nuvaerende markedsandel, men det er ifølge Mads Nipper nok til, at Ørsted fortsat vil sidde solidt på havvindtronen i 2030.
»Vi har haft en unaturlig markedsandel. 30 pct. er unaturligt at have i så staerk en industri,« siger Nipper:
»Hvis vi når vores mål med en tårnhøj vaerdiskabelse, så er jeg glad, uanset hvad vores markedsandel er. Men du kan tage mit ord for, at vi er markedsleder inden for havvind også i 2030.«
Ifølge aktionaererne er der ingen tvivl. Ørsteds plan om at gå tilbage til rødderne er vejen til en genopblomstring i forretningen.
»Vi synes, at det virker som en fornuftig plan. Lige nu handler det så om at levere på de ret detaljerede mål, som ligger i planen, og føre dem ud i livet,« siger analysechef i ATP Claus Wiinblad.
Er det ikke lige til den defensive side kun at efterlade rum til yderligere 1-3 GW frem mod 2023, når vi står over for en syndflod af nye udbud på 40 GW bare i år?
»Jeg vil egentlig helst fokusere på, at der leveres på de målsaetninger, man har sat sig for de kommende tre år og få genopbygget tilliden efter et volatilt 2023. Det er den allervigtigste opgave.«
Kritik fra markedet
Ørsteds majoritetsejer, staten, beskriver planen som »et mere fokuseret Ørsted«, der adresserer Ørsteds situation. Nu vil man se resultaterne af den.
»Jeg tager til efterretning, at Ørsteds ledelse vurderer, at det er en balanceret samlet plan, som vil styrke selskabets finansielle situation og robusthed. En vellykket eksekvering af planen og initiativerne vil tage tid, og jeg har bedt mit ministerium om fortsat at følge Ørsteds udvikling taet,« skriver finansminister Nicolai Wammen (S) i et mailsvar til Finans.
Ørsted har gennem 2023 fået drøje hug for sin kommunikation, og investortilliden led et alvorligt knaek, da man kort efter en kapitalmarkedsdag meldte ud om milliardnedskrivningerne, som kuldsejlede regnskabsåret. Ørsted fik heller ikke mange guldstjerner af investorerne, da man senere måtte melde endnu større nedskrivninger ud end oprindeligt kommunikeret.
En af de kritiske røster har vaeret investeringschef i AkademikerPension Anders Schelde, som udtaler tilfredshed med planen om et mindre Ørsted.
»Ambitionen er trods alt stadig at vaere markedsleder, men om Ørsted kommer til at vaere nummer et eller to i et marked med så voldsom vaekst er ikke det centrale for os. Det vigtigste er trods alt, at der er en levedygtig forretning,« siger han.
Nu ser han frem til, at Ørsted eksekverer på planen, så tilliden til ledelsen kan blive genoprettet.
Lars Hytting, aktiechef hos Artha Kapitalforvaltning, kalder det for et decimeret Ørsted, som står tilbage efter regnskabsåret 2023.
»Markeder bliver skåret fra, der bliver mindre fokus
på andet end kernemarkederne,« siger Lars Hytting.
Ørsted er ifølge aktiechefen gået langt for at undgå en kapitaludvidelse, der af flere analytikere var fremhaevet som en mulighed, hvis Ørsted ville bibeholde sine vaekstambitioner.
Den perfekte storm
Omkostningen for den manøvre har så vaeret Ørsteds havvinddominans.
»De har jo virkelig braendt nallerne. Og hvad har de braendt nallerne på? Havvind. Når man lige har tabt 28 mia. på amerikansk havvind, så kan man ikke tro, at man bare kan det hele,« siger han.
»Det er i sidste ende vores allesammens kapital, de har forvaltet. Og det har de bare ikke forvaltet saerlig godt. Så de er nødt til at skrue kraftigt ned på ambitionerne.«
Stifter af Regulaer Invest Michael West Hybholt, der er rådgiver for investeringsforeningen Regulaer Invest Nordiske Aktier og bl.a. har en fortid som analysechef i Nordea, siger, at han har ventet på den perfekte storm, som ramte Ørsted i 2023 og medførte enorme milliardnedskrivninger på amerikanske havvindprojekter.
»De fleste har ikke haft øje på, hvor enormt risikabel Ørsteds forretningsmodel er. Gennemløbshastigheden af projekter er nemlig meget vaesentlig. Hvis et projekt bliver forsinket, forsinker det ikke kun det ene projekt, men også de efterfølgende projekter, man skal bruge kapitalen til,« siger han.
Når Ørsted nu skaerer sine vaekstambitioner inden for havvind helt ind, er det derfor naeppe med ledelsens gode vilje.
»Så kan man med rette spørge om, hvorvidt Ørsted er den rette til dette. De er oppe mod olieselskaber, som har markant lavere kapitalomkostninger og en bundløs kassebeholdning. Så kan det godt vaere, at de har nogle dygtige folk, men det er altså ikke sikkert, at de har den kompetitive fordel, som olieselskaberne har.«
Onsdag var en begivenhedsrig dag for Ørsted, som foruden nye strategiske målsaetninger og et milliardunderskud nu også skal finde ny bestyrelsesformand. Bestyrelsesformand gennem det seneste årti, Thomas Thune Andersen, meldte nemlig, at han fratraeder ved den kommende generalforsamling.
Hvis vi når vores mål med en tårnhøj vaerdiskabelse, så er jeg glad, uanset hvad vores markedsandel er. MADS NIPPER, ADMINISTRERENDE DIREKTØR I ØRSTED