Vestas-chef: »Jeg synes egentligt, det er meget fornuftigt«
Der er igen overskud hos Vestas efter raedselsåret 2022, for nu har vindmølleproducenten fået haevet priserne nok til at daekke udgifterne. Men det er ikke salget af vindmøller, der hiver overskuddet hjem.
Når du har lavet en aftale med en kunde om en pris, med to streger under, er det rigtig skidt, hvis dine omkostninger pludselig stiger voldsomt, når du skal til at producere vindmøllen.
Den kattepine stod Vestas i og endte i 2022 med et underskud på 12 mia. kr.
Men nu er der kommet balance mellem udgifterne og den pris, Vestas saelger sine vindmøller til. Sådan lige knap og nap.
Årsregnskabet for 2023 viser nemlig et overskud, men det bliver kun hevet hjem, fordi Vestas tjener godt på at servicere vindmøller. Selve salget af vindmøller gav stadig underskud med en overskudsgrad på driften (ebit) på minus 1,2 pct.
Her fremhaever Hans Martin Smith, finansdirektør for Vestas, at tallene blev vendt til plus i årets sidste kvartal – for første gang siden 2021 i øvrigt.
»Ser man på trendlinjen, så er vi faktisk oppe i positivt terraen i Q4 (fjerde kvartal, red.) for første gang i meget lang tid. Det flytter ikke resultatet for hele året, men det viser om ikke andet, at tingene går i den rigtige retning,« siger han.
Det helt store problem
Service-forretningen holdt omvendt stort set samme profitable niveau som tidligere, og her hentede Vestas derfor 5,6 mia. kr. i driftsoverskud for hele 2023. Det daekkede derfor fint driftsunderskuddet på vindmøllesalget på 598 mio. kr.
Nu skulle de højere priser pr. megawatt gerne betyde, at overskuddet er kommet for at blive på vindmøllesalget, som hos Vestas kaldes
power solutions.
»Det har vaeret det helt store problem, vi har haft. Så det faktum, at vi har haevet priserne voldsomt de seneste år og arbejdet med terms and conditions i vores kontrakter, er jo medvirkende til, at power solutions-segmentet er på vej tilbage i den rigtige retning,« siger Hans Martin Smith.
Vestas fik et rekordår i 2023. Ikke målt på omsaetning, men på nye ordrer. Her kom der ordrer for 18,4 gigawatt ind, hvilket var en voldsom stigning i forhold til de 11,2 gigawatt året før.
Og vaerdien af de mange ordrer er steget endnu mere, i takt med at Vestas kunne haeve priserne på sine vindmøller. Beløbet steg fra 88,9 til 138,2 mia. kr.
Med en fyldt ordrebog er der nok at se til hos Vestas, der derfor kan melde ud om en forventet omsaetning i 2024 på mellem 120 og 135 mia. kr., altså en fin stigning i
Vi er på sporet, som man ville sige, hvis man var med i Olsen-banden. HANS MARTIN SMITH, FINANSDIREKTØR I VESTAS
forhold til de 115 mia. kr., der kom i kassen i 2023.
Overskudsgraden på driften (ebit) vil ramme mellem 4 og 6 pct., lyder spådommen, og lykkes det, vil Vestas dermed vaere halvvejs på vejen til det langsigtede mål om at ramme 10 pct. i 2025.
Et af de ømme punkter på vejen mod den slags overskud er dog de penge, som Vestas må afsaette og bruge på at leve op til garantiforpligtelserne på de solgte vindmøller.
Hvis noget går i stykker inden for garantiperioden, skal
Vestas fikse det, og den slags kan hurtigt løbe op for vindmøller placeret ude, hvor kragerne vender.
Niveauet skal ned
I 2023 endte Vestas med at bruge knap 6,1 mia. kr. eller 5,3 pct. af sin omsaetning på garantihensaettelser, hvilket ifølge analytikere er for højt.
»Vi ligger højere, end vi gerne vil. Vi har en ambition om at komme ned på et noget lavere niveau end der, hvor vi er nu. Men jeg synes, det er vaerd at haefte sig ved, at niveauet for hele 2023 ligger lavere end i 2022. Vi arbejder på det, men det er ikke noget, man fikser på et år,« siger Hans Martin Smith.
Samlet er finansdirektøren godt tilfreds med resultatet, som peger i en ny og bedre retning efter det monstrøse underskud i 2022.
»Jeg synes egentligt, det er meget fornuftigt. Vi er profitable igen. Vi er på sporet, som man ville sige, hvis man var med i Olsen-banden.«
Aktiemarkedet kvitterede for årsregnskabet onsdag morgen ved at løfte Vestasaktien med 6 pct.