Din tro på mennesker afgør, om du er en af fremtidens ledere

Vi skal erkende, at vores menneskesyn definerer mulighedernes rum. Tror vi på mennesker? Tror vi på at de gør deres bedste? Vil vi afgive magt?

Det er ikke gået manges naeste forbi, at vi lige nu befinder os i en form for paradigmeskifte, når vi taler om måden, vi leder på i virksomhederne. Skal man sige det ultrakort, er vi gået fra at sige, at ”tillid er godt, men kontrol er bedre” til at sige det modsatte.

Det er der mange grunde til, men nogle af de vigtigste er, at det kan føre til flere og bedre beslutninger, markant større handlekraft, mindre stress og større livsglaede.

Det er bare ikke for alle, for det kraever, at du tror på, at mennesker grundlaeggende er ansvarlige og gør deres bedste. Og at du ikke står alene med den tro i organisationen. Øverste leder og ledergruppe skal tro på det. Og kulturen skal også baere praeg af det.

I vores podcast Finans Tjek ind taler vi med progressive ledere, som gør tingene anderledes. Jeg har lagt maerke til, at de stort set alle taler om menneskesyn. En af dem er Casper KirketerpMøller, CEO i Clever:

»Vi skal erkende, at det menneskesyn, vi laegger for dagen, er det, der definerer mulighedernes rum. Tror vi på mennesker? Tror vi på at de gør deres bedste? Har vi lyst til at afgive magt?«

Rutger Bretman er en ung europaeisk historiker og forfatter, der blandt andet har skrevet bogen ”Humankind”. I den gør han op med det menneskesyn, som han påstår ligger bag måden, moderne virksomheder drives på:

»Hvis der er én tro, der har forenet venstrefløjen og højrefløjen, psykologer og filosoffer, antikke taenkere og moderne taenkere, så er det den stiltiende antagelse, at mennesker er onde. Det er en forestilling, der driver avisoverskrifter og styrer de love, der former vores liv. […] Menneskevaesener, laerer vi, er af natur egoistiske og styres primaert af egeninteresse. Men hvad nu hvis det ikke er sandt?,« spørger han polemisk og fortsaetter:

Hvad nu hvis »vi er hårdt kodet til venlighed, indrettet mod samarbejde snarere end konkurrence, og mere tilbøjelige til at stole på hinanden end mistro?«

I bogen redegør han grundigt for, hvorfor det er den grundlaeggende kodning i mennesket, og herhjemme hører vi som sagt flere og flere topledere, der tror på, at mennesket grundlaeggende er wiret til at samarbejde og venlighed.

I virksomheden Clever tror de på, at alle mennesker er ”forskellige, men lige vaerdige – og at mennesker grundlaeggende er gode, engagerede og dygtige vaesener, der altid gør vores bedste”.

Casper Kirketerp-Møller fortaeller, at de har udviklet tre ledelsesprincipper som konsekvens af deres menneskesyn:

1. Ligevaerdighed: Følelsen af ligevaerdighed er med til slippe den enkelte fri. Til at vaere den bedste version af sig selv. Og til at spille sig på banen i diskussioner. Ligevaerdighed er også en grundforudsaetning for, at ledelse bliver til kultur, og som vi forventer af alle i større eller mindre grad.

2. Tillid og medledelse handler om at skabe de bedste forudsaetninger for hinanden gennem forståelse. Og tillid kan vi maerke i de dialoger, vi har med hinanden. Med et ligevaerdigt og tillidsfuldt menneskesyn, bliver de svaere dialoger også nemmere.

3. Transparens: For at sikre sammenhaengskraften i en virksomhed er transparens en nødvendighed. Hvis der skal skabes en samlet kraft, er det vigtigt, at al relevant viden er tilgaengelig for den enkelte. Hvis beslutningerne og magten skal bo i den enkelte rolle, skal viden vaere hvermandseje.

En anden virksomhed, der tager ledelsesmaessigt afsaet i et tydeligt formuleret menneskesyn er Dansk Design Center. I Mandag Morgen skriver Christian Bason og Sune Knudsen fra DDC, at de tror på, at mennesker:

Trives og arbejder bedst i en atmosfaere af tillid og anerkendelse

Gerne vil skabe positiv forandring

Har det bedst, når de har indflydelse og medbestemmelse

Kan og vil tage ansvar for deres opgaver

Har det bedst, når de bliver udfordrede og kan udvikle sig.

Og at det betyder, at den ledelsesform, der passer bedst til dem indebaerer, at alle kan vaelge deres egen personlige leder, på sigt kan tilbyde sig som leder for andre, og at der ingen faste afdelinger eller teams er – men i stedet opgavespecifikke projektteams (” ’Menneskesyn’ er et overraskende anvendeligt ledelsesprincip”, Mandag Morgen).

Hvilket menneskesyn, der hersker i organisationen, er altså afgørende for, hvilken type ledelse, der kan og skal bedrives. Hvordan ser det ud i den virksomhed, du arbejder i? Hvad er dit eget menneskesyn? Og hvad er ledelsens?

Hvilket menneskesyn, der hersker i organisationen, er altså afgørende for, hvilken type ledelse, der kan og skal bedrives. LOUISE ORBESEN