Jyllands-Posten

Drømmer stort: »Jeg fantaserer flere gange om ugen om at komme ud i rummet«

Sebastian Aristoteli­s er stifter af Saga Studio, som skaber boliger og udstyr til rumfart. Han vil gerne selv prøve at saette kurs mod stjernerne en dag.

- LONE ANDERSEN lone.andersen@finans.dk

Vi havde ingen plan B, så gennem crowdfundi­ng fik vi samlet penge sammen til de ekstra omkostning­er, vi fik på grund af corona, og så gennemført­e vi projektet. SEBASTIAN ARISTOTELI­S, STIFTER AF SAGA STUDIO

I sommeren 2023 genlaeste Sebastian Aristoteli­s en af de bøger, der har gjort størst indtryk på ham: Jules Vernes ”En verdensoms­ejling under havet”.

»På en øde ø lader han bygge den overdådige elektriske undervands­båd Nautilus, kalder sig kaptajn Nemo og står til søs med 20 af sine mest trofaste maend for aldrig siden at se den civilisere­de verden igen.«

Så vildt bliver det ikke med Sebastian Aristoteli­s. For han har en virksomhed at passe, vil vaere en god far, og i øvrigt er det rummet, ikke verdenshav­ene, der traekker i ham.

»Men det fascinerer mig, hvordan man laver et hjem i de her specielle miljøer,« forklarer han.

Derfor bruger Sebastian Aristoteli­s sin arkitektud­dannelse til at lave rumhabitat­er.

Faktisk har han naermet sig kaptajn Nemo så meget, at han har tilbragt 48 timer under havets overflade.

Han var lukket inde i en kapsel, som han og hans firma havde designet. For dybt nede i havet er et godt sted at afprøve de ekstreme forhold i rummet.

»Jeg fantaserer flere gange om ugen om at komme ud i rummet. Jeg håber, det lykkes for mig.«

Sebastian Aristoteli­s stiftede sammen med Karl-Johan Ingerslev Sørensen selskabet Saga i 2019.

Siden er det vokset til at blive en lille koncern med tre selskaber. Det er Saga Space, Saga Earth og Saga Lab. De laver projekter som 3D-printede huse, for eksempel ungdomsbol­iger. De har også lavet en lampe.

Lampe er på rumstation

Den er hos astronaut Andreas Mogensen på Den Internatio­nale Rumstation.

Gennem lys skaber den for ham en døgnrytme, som ellers ikke findes i rummet. Og så laver de habitater eller rumkapsler, som i fremtiden skal kunne bruges til at skabe landsbyer ude i rummet for rumturiste­r.

Sebastian Aristoteli­s understreg­er, at det for ham ikke kun er eventyr og drengedrøm­me. Han vil leve af det, og derfor er han meget opsat på, at det også handler om økonomi.

»Vi har lige fra begyndelse­n forsøgt at have en sund økonomi. Vi ville gerne gøre det til en forretning, men ikke ved at starte ud med en giga kassekredi­t.«

Han går efter det, han kalder kakerlak-effekten:

»Kakerlakke­r kan overleve atomangreb. De overlever alt.«

Hans virksomhed overlevede covid-nedlukning­en. Det dengang blot to år gamle selskab havde brugt enorme ressourcer og masser af tid på at planlaegge den mest realistisk­e ultimative test af et rumhabitat, nemlig en lang periode i Arktis.

Sebastian Aristoteli­s og Karl-Johan Ingerslev Sørensen skulle i 2020 fragte sig selv og deres habitat ud i det nordgrønla­ndske ingenting et par hundrede kilometer nord for Thule. Her skulle de bo i to måneder og teste deres bud på en bolig i rummet.

»Alle store forsknings­projekter i Grønland blev stoppet i 2020. Men vi havde ingen plan B, så gennem crowdfundi­ng fik vi samlet penge sammen til de ekstra omkostning­er, vi fik på grund af corona, og så gennemført­e vi projektet.«

Fangerhytt­e var deres bolig

I september 2020 fik de to et lift af dem, der patruljere­r den grønlandsk­e kyst, ud til en gammel fangerhytt­e. Det skulle vaere deres midlertidi­ge bolig.

Et par dage senere ankom en container med de ting, de skulle bygge deres habitat af. Og så gik de i gang.

I alt tog det en måneds tid at opføre habitatet, hvor de

boede i 61 dage. Mens de var der, udførte de opgaver for forskergru­pper over hele verden. Forskerne havde bedt dem om at lave enten fysiske eller psykiske test, og de afprøvede selv den lampe, som Andreas Mogensen kan benytte på rumstation­en.

Siden dengang er Karl-Johan Ingerslev Sørensen gået ud af virksomhed­en. Den ejer Sebastian Aristoteli­s i stedet sammen med tre andre. Saga er vokset til at have en millionoms­aetning og runder til sommer cirka 18 ansatte.

 ?? ?? Sebastian Aristoteli­s tilbragte i alt 61 dage i et rumhabitat i Grønland for at teste den kapsel, de havde opfundet. Foto: Saga Studio
Sebastian Aristoteli­s tilbragte i alt 61 dage i et rumhabitat i Grønland for at teste den kapsel, de havde opfundet. Foto: Saga Studio

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark