Flere bør laegge sig i selen for at uddanne håndvaerkere
Det er utrolig vigtigt, at vi får haevet håndvaerkets anseelse og hurtigt kommer i gang med at uddanne flere håndvaerkere til at løse fremtidens efterspørgsel. Det gaelder også for museer.
Fhv. formand, Erhverv Aarhus
HENRIK HOFFMANN
Formand, Aarhus Håndvaerkerforening
Som medlemmer af Den Gamle
Bys bestyrelse ved vi, at et museum også kan og bør ses som en virksomhed. For ved siden af at vaere det markante museum, som Den Gamle By vitterligt er, så er museet også en turismevirksomhed, en socialøkonomisk organisation, der arbejder med demente og børn med saerlige behov – og en erhvervsvirksomhed, der uddanner håndvaerkere.
Da der netop nu er en stor museumsreform under opsejling, vil vi gerne slå et slag for, at museer anskues som de komplekse virksomheder, de rent faktisk er. Og vi vil her saerligt slå et slag for uddannelse af håndvaerkere, hvor Den Gamle By er et af de museer, der er helt i front. I øjeblikket har museet ni laerlinge og elever inden for fagene tømrer, murer, maler, gartner, kok og skraedder.
I sin i alle henseender historiske nytårstale gjorde vores nu afgåede regent opmaerksom på vaerdien af godt håndvaerk og på de vigtige funktioner i vores samfund, der kraever håndelag, kundskaber og uddannelse, og som i den grad fortjener vores respekt. Dronningen sagde: »Godt håndvaerk er en nydelse at opleve. At betragte en velbygget mur, at se på en blank og smukt malet vaeg, at beundre et møbel, hvor traeet er behandlet med omsorg og indsigt, det fylder mig med glaede hver gang.«
Dronningen har fuldstaendig ret, og vi har heldigvis mange dygtige håndvaerkere i vores samfund.
Men vi har for få af dem, og vi uddanner alt for få til at løse samfundets praktiske gøremål i fremtiden. At klare sig med import af håndvaerkere fra f.eks. Østeuropa er ikke nogen holdbar løsning. Også i Polen skal toiletterne repareres, husene skal males, og tagstenene laegges. De kommer ikke herop og klarer det hele for os.
Derfor er det utrolig vigtigt, at vi får haevet håndvaerkets anseelse og hurtigt kommer i gang med at uddanne flere håndvaerkere til at løse fremtidens efterspørgsel. Ellers kan vi meget let få et samfund, som fungerer langt dårligere end i dag. For det er jo ikke nogen selvfølge, at vi også har dygtige håndvaerkere i fremtiden. Og uden at skulle gå for meget ind i det politiske, så virker det helt relevant, når den nuvaerende regering i sit udspil om fremtidens folkeskole peger på, at vi skal have plads til flere praktiske fag for at give børnene en bedre forståelse af vaerdien af håndens arbejde og et bredere spektrum af valgmuligheder, når de skal vaelge deres uddannelsesretning.
De senere år har vi set en akademisering af en lang raekke praktiske uddannelser, der ikke altid virker velbegrundet, og som kan vaere med til at fremmedgøre de unge fra det, som det egentlig handler om – at kunne skabe kvalitet med haenderne i kraft af stor faglig kunnen, alsidighed og evne til at improvisere og løse udfordringer. Som det også direkte fremgår af ordet, så ligger håndvaerket faktisk i hånden.
Det gode håndvaerk har en stor del af aeren for meget af det, som Danmark er berømt for ude i den store verden. Dansk arkitektur, møbelkunst, design og madkunst ville naeppe have den høje og efterspurgte kvalitet, som det har, hvis ikke det var funderet i en grundlaeggende sans for det gode håndvaerk og på den frugtbare dialog mellem praktisk erfaring, teoretisk indsigt og aestetisk sans. Det samme gaelder en lang raekke af de andre produkter inden for legetøj, elektronik og industri, som Danmark også er blevet verdensberømt for.
De udspringer faktisk alle af en forståelse for form, materialer og kvalitet, som typisk er blevet til ved at stå og prøve sig frem i en garage eller et udhus. Taenk Lego, Grundfos, Danfoss og B&O. De har alle den faelles historie.
Det gode håndvaerk har en stor del af aeren for meget af det, som Danmark er berømt for ude i den store verden. TERJE VAMMEN, FHV. FORMAND I ERHVERV AARHUS HENRIK HOFFMAND, FORMAND FOR AARHUS HÅNDVAERKERFORENING KRESTEN VENDELBO, FORMAND FH AARHUS
I Den Gamle By er arbejdet med bevaring af museets kulturskat af historiske huse årsagen til, at vi al
tid har prioriteret at have gode håndvaerkere. Mange forbinder isaer museer med deres samlinger. I et frilandsmuseum som Den Gamle By er rammen om samlingerne vaerdifulde bygninger, der er integreret i museumsoplevelsen. De kraever løbende vedligeholdelse, baseret på en grundlaeggende viden om gamle materialer og håndvaerksmaessige indsigter. Hvis ikke museet løbende tog vare på de gamle håndvaerk, ville Den Gamle By gradvist forfalde og ville til slut ikke kunne eksistere laengere.
Vi ved helt bogstaveligt, at gode håndvaerkere ikke kommer af sig selv. Derfor har museet siden 1988 uddannet laerlinge inden for fagene murer, tømrer, snedker og maler. Det sker i et frugtbart samarbejde med mestre uden for museet. Modellen er, at laerlingene tilbringer halvdelen af deres laeretid i Den Gamle By og den anden halvdel hos en moderne mester ”ude i samfundet” for på den måde at medvirke til at fastholde dele af de traditionelle håndvaerk sammen med det moderne håndvaerk. De unge mennesker får en alsidig uddannelse, og resultaterne har vaeret yderst tilfredsstillende med talrige medaljer til de nyuddannede svende. Således kan tømrerne både reparere et bindingsvaerk og montere gipsvaegge, mureren kan både traekke en gesims og støbe i beton, og maleren kan både lave dekorative ådringer og male store vaegflader med plasticmaling.
Museets håndvaerkere pointerer gang på gang, at håndvaerket kun lever, når det bruges. Nok kan meget skrives ned, og filmdokumentation kan også vaere nyttig, men det er fremfor alt det daglige arbejde, der giver det håndelag og den fornemmelse for materialer, som er kernen i det traditionelle håndvaerk.
Siden 1998 har museet i samarbejde med en privat fond også løbende efteruddannet unge svende med ambitioner inden for deres fag. Fonden står for et substantielt løntilskud, og Den Gamle By sørger for, at de unge svende kommer under vingerne på en erfaren håndvaerker med mange års erfaring i Den Gamle By. Vi sørger for, at de får viden om deres fags historie, og ikke mindst får de erfaring med nogle af de teknikker og materialer, som ikke laengere er gaengse, men som fortsat er relevante, når huse fra før 1940 skal vedligeholdes og istandsaettes. Derved sikrer vi, at relevante gamle teknikker lever videre, og samtidig er det godt at vide, at der rundt omkring er gode kandidater, når Den Gamle By en gang imellem skal mande op i den faste stab.
De senere år er Den Gamle By blevet meget yngre med murstenshuse, der er indrettet med butikker, kontorer og lejligheder, som de har taget sig ud i de seneste 5060 år. Derfor har vi nu også elektrikere, blikkenslagere og vvs’ere, der forstår at lave elinstallationer, laegge skifer, lave tagrender og installere toiletter med både højt og lavt skyl. Alt sammen som det kunne vaere fra 1960’erne og frem til i dag – og naturligvis så det fortsat fungerer.
Det er museets håb, at vi kan finde modeller, så vi også på disse – og gerne andre – fagområder kan uddanne alsidige håndvaerkere, der både baerer det gamle i sig og samtidig er fuldt kapable inden for det moderne håndvaerk. Ikke mindst ved vi af erfaring, at et arbejde i Den Gamle By kan medvirke til at give håndvaerkerne en fagstolthed, der utvivlsomt er en helt afgørende faktor i arbejdet med at gøre de erhvervsfaglige uddannelser attraktive for unge mennesker.
For som dronningen også sagde i nytårstalen, så kraever håndvaerk »håndelag, kundskaber og uddannelse, og som i den grad fortjener respekt«. Sådan er det, og det skal vi alle blive bedre til at påskønne og understøtte.