Netanyahu smaekkede med døren, men Blinken stak en tå imellem
USA’s udenrigsminister siger, at det stadig er muligt at forhandle en gidselaftale på plads mellem Israel og Hamas.
Ifølge det laekkede udspil skal alle de resterende over 100 gidsler, som stadig sidder i tunnellerne under enklaven, løslades i tre faser over en periode på fire og en halv måned med våbenhvile, hvor israelske tropper til sidst traekker sig helt ud af Gaza.
Hvis man onsdag aften kun lyttede til Benjamin Netanyahu, er de seneste ugers intensive arbejde på at få Israel og Hamas til at enes om en ny gidselaftale dødfødt.
Den israelske premierminister afviste blankt betingelserne i en detaljeret plan fra den militante bevaegelse og beskyldte gruppen for at lide af »vrangforestillinger«.
Lyttede man til gengaeld til USA’s udenrigsminister,
Antony Blinken, er retorikken fra Netanyahu ikke lig med fiasko, og der er stadig rum til at forhandle en våbenhvile og gidselaftale på plads, sagde udenrigsministeren, som er på rundrejse i Mellemøsten for at få det til at ske:
»Det er ikke bare som at taende for en kontakt. Det er ikke et ja eller et nej. Mens der er nogle klare ”nonstarters” i svaret fra Hamas, tror vi, at det skaber plads for, at vi kan nå frem til en aftale, og det vil vi arbejde uophørligt på, indtil det lykkes.«
Det ville i så fald skabe et pusterum i krigen, som nu er gået ind i sin femte måned og ifølge de Hamaskontrollerede sundhedsmyndigheder i Gaza har draebt over 28.000 palaestinensere – tallet inkluderer både civile og militssoldater, hvilket ikke opgøres separat – og sendt størstedelen af enklavens 2,3 mio. indbyggere på flugt.
Israel igangsatte offensiven, efter at Hamas-militser den 7. oktober angreb israelske byer, kibbutzer og militaerbaser, draebte 1.200 mennesker og tog yderligere 240 mennesker som gidsler, hvilket Hamas siden har understreget, at den er parat til at gøre igen.
Ifølge det laekkede udspil skal alle de resterende over 100 gidsler, som stadig sidder i tunnellerne under enklaven, løslades i tre faser over en periode på fire og en halv måned med våbenhvile, hvor israelske tropper til sidst traekker sig helt ud af Gaza. Hamas kraever også 1.500 palaestinensiske fanger i israelske faengsler løsladt.
Ingen andre løsning end sejr
Men at tillade, at dele af Hamas får lov til at overleve, er udelukket for Israel, sagde Netanyahu, der har gjort det til sit mål at destruere terrorgruppen organisatorisk og militaert.
»Der er ingen løsning andet end en total og endelig sejr,« lød det fra regeringslederen, der også insisterede på, at den eneste måde at få gidslerne ud på er at opretholde det militaere pres.
Han advarede om, det vil vaere en invitation til en ny massakre at give efter for bevaegelsens krav, og lovede, at Gaza »vil blive afmilitariseret for altid«.
Som en understregning bekraeftede Netanyahu, at israelske styrker er blevet beordret til at forberede en operation i byen Rafah i det sydlige Gaza ved graensen til Egypten, som titusinder af palaestinensere er flygtet til for at komme vaek fra kampene.
Det er et af de sidste tilflugtssteder for folk, og FN’s generalsekretaer, Antonio Guterres, har advaret om, at kampe her drastisk vil forvaerre det, som allerede er et humanitaert mareridt i Gaza. Rafah er også den primaere graenseovergang, hvor nødhjaelp kommer ind.
Alligevel har Blinken flere grunde til at vaere en anelse optimistisk.
Efter meldingen fra Netanyahu sagde Osama Hamdan, en højtstående repraesentant fra Hamas i den libanesiske hovedstad, Beirut, at svaret viste, at den israelske premierminister har til hensigt at puste til konflikten i regionen. Men han bekraeftede samtidig, at der er blevet sendt en delegation af sted fra gruppens politiske fløj til Kairo for at fortsaette forhandlingerne, som både Egypten, Qatar og USA er involveret i.
Under pres nationalt
Det er også klart, at Netanyahu er under stort politisk pres nationalt fra dele af det israelske samfund for at fastholde sin aggressive tilgang. Hans politiske overlevelse afhaenger bl.a. af den ekstreme højrefløj, hvorfra flere er indaedte modstandere af at udlevere palaestinensiske fanger i en gidselaftale. Senest har demonstranter fra det yderste højre også blokeret lastbiler med nødhjaelp til Gaza, som, mener de, hjaelper Hamas.
Men Netanyahu har ofte tidligere vist, at han skifter holdning, hvis han ser en fordel i det. Og han er under pres fra USA – Israels største og mest loyale allierede. Og fra flere af familierne til gidslerne, som er meget højlydte i de israelske medier.
Imens fortsaetter kampene, og Blinken advarede den israelske regering om, at den ikke kan bruge det umenneskelige angreb mod Israel i oktober som en undskyldning for at umenneskeliggøre andre grupper.
Det var en kritik af det høje civile dødstal i Gaza, som USA ikke har skjult, at det er utilfreds med.
Uroen fortsaetter også uden for Gaza.
USA draebte onsdag lederen af en iransk-støttet irakisk militsgruppe i Bagdad, der siden oktober har stået bag flere angreb mod amerikanske styrker i regionen, sagde det amerikanske militaer i en meddelelse. Angrebet blev gennemført med en drone mod kommandantens bil. To andre blev også draebt i eksplosionen.
Det er blot et af flere gengaeldelsesangreb, som USA har gennemført, siden militser draebte tre amerikanske soldater på en base i Jordan.