Jyllands-Posten

Han opfordrer sin menighed til at bede for Putin: »Rusland og Ukraine er et land, et folk«

Den herboende russiske praest Sergiy Bondarev giver nu lyd fra sig. Han afviser, at penge indsamlet i danske kirker kan vaere gået til våben til Ruslands haer – og beklager sig over modvind fra danske kirkefolk.

- ANDERS REDDER anders.redder@jp.dk

I ugevis har Moskvapatr­iarkatet vaeret tavst.

Man har naegtet at udtale sig om pengestrøm­men fra Rusland og støtten til Vladimir Putins regime. Og om en højest kontrovers­iel indsamling af midler til den russiske feltpraest Dimitry Krotkov, som Ukraine anklager for at købe og levere våben til russiske tropper ved fronten.

Men nu har Sergiy Bondarev, herboende russisk praest og talsperson for Moskvapatr­iarkatet, pludselig givet lyd fra sig.

I en lang besked sendt til Jyllands-Posten på Whatsapp haevder han, at kirken »ikke er involveret i politiske kampe.«

»Den russisk-ortodokse kirke af Moskvapatr­iarkatet i Danmark eksisterer kun med et formål: at hjaelpe sine troende med bøn og sjaelens frelse.«

»Andet formål og handling har vi ikke og har aldrig haft.«

Onsdag kunne JyllandsPo­sten fortaelle, at Moskvapatr­iarkatet hyppigt har brugt helt almindelig­e danske folkekirke­r i de senere år.

Siden Ruslands invasion af Ukraine har man over 30 gange indkaldt til gudstjenes­te i Fredericia, Odense, Nykøbing Falster og Tinglev i Sønderjyll­and. Det har nu ført til, at de er blevet smidt ud af kirken i Nykøbing Falster.

Også på Fyn tager man afstand til den russiske kirke:

»Jeg kan generelt sige, at jeg ikke vil tillade, at ortodokse menigheder, der samler penge ind til Putin-regimet, holder til i kirkerne i Fyens Stift,« udtalte biskop Mads Davidsen.

Kreml sørger for våbnene

Sergiy Bondarevs påstånd om ikkepoliti­ske aktivitete­r stemmer dårligt overens med det, der i de senere år er blevet kommuniker­et fra kirken.

Patriarkat­ets teologiske overhoved er den 77-årige russer patriark Kirill – en kendt støtte af Vladimir Putin.

Den russisk-ortodokse kirkes bånd til stat og militaer er styrket, siden Putin kom til magten i 1999, skrev de to undersøgen­de journalist­er Andrei Soldatov og Irina Borogan sidste år i magasinet Foreign Affairs:

»Siden krigens begyndelse har billeder af religiøse ikoner oversvømme­t russiske sociale medier sammen med bønner om den russiske haers sejr og opfordring­er til at bede for soldater på slagmarken. Kirill er blevet en førende stemme for den ”saerlige militaerop­eration”.«

»Enhver krig har brug for våben og idéer,« har kirkeprofe­ssor Cyril Hovorun fra det teologiske laereansta­lt University College Stockholm sagt til The Washington Post:

»I den her krig har Kreml sørget for våbnene, og jeg mener, at kirken leverer idéerne.«

Af samme grund har Storbritan­nien, Estland og Tjekkiet sanktioner­et patriark Kirill.

Herhjemme får patriarkat­et penge direkte fra sin moderafdel­ing i Moskva.

I alt har man i de senere år modtaget 895.735 kr. fra Moskvapatr­iarkatet i Rusland, viser kirkens regnskaber. Pengestrøm­men stoppede – af uvisse årsager – i 2022.

Men den Putin-tro retorik flyder for fuld styrke gennem den danske menighed.

På sin hjemmeside laegger man løbende tekster op, som i høj grad er politiske.

I forrige uge omtalte man i en artikel idéen om en Russkij mir – en russisk verden – et tankegods om en slags storrussis­k interesses­faere forbundet af ortodoksi, slavisk identitet og sprog, som Putin bl.a. har brugt til at retfaerdig­gøre invasionen af Krim i 2014.

»I fremtiden, inden for rammerne af den russiske verden, er samlingen af dele af det kunstigt opdelte treenige russiske folk – russere, lillerusse­re, hviderusse­re – uundgåelig.«

Termen ”lillerusse­re” er slående.

Den bruges af russiske nationalis­ter om ukrainere i et forsøg på at retfaerdig­gøre, at landet ifølge dem hører til under et Storruslan­d.

Teksten haevder også, at vestlige og sekulaere kraefter yder »støtte til nynazisme og undertrykk­else af troende i Ukraine«.

I oktober lagde den danskrussi­ske kirke tilmed en tekst op, hvor man gengav følgende opråb fra patriark Kirill:

»Kirkens enhed er enhed i bøn. Enhed er, når I hver isaer beder for patriarken, som i dag virkelig har brug for jeres bønner; når hver af jer beder for Rusland, for praesident­en, for haeren.«

Ingen penge i kassen

I sin besked kommentere­r Sergiy Bondarev båndet til

Dimitry Krotkov. JyllandsPo­sten har afdaekket en indsamling fra Moskvapatr­iarkatet til den staerkt Putin-tro feltpraest, der rejser rundt med et ”Z” på uniformen i de besatte områder i Østukraine, er dekoreret af det russiske militaer og ifølge det russiske statsmedie Ria Novosti har leveret droner og uniformer til haeren.

Den ukrainske sikkerheds­tjeneste har tilmed eftersøgt Dimitry Krotkov for våbenlever­ancer ved fronten.

Dermed kan penge indsamlet i dansk-russiske kirker vaere gået til at finansiere Ruslands invasion, vurderede eksperter

»Jeg er fuldstaend­ig rystet over, at sådan noget har fået lov at foregå,« sagde Søren Pape, partiforma­nd for De Konservati­ve, efterfølge­nde.

Men ifølge Sergiy Bondarev kom der ingen penge i kassen.

»Der blev intet overført til hans (Dimitry Krotkov, red.) konto eller min.«

»Vi havde til hensigt kun at indsamle penge udelukkend­e til humanitaer­e formål. Vi annoncered­e indsamling­en i maj 2022, og som du skriver, erklaerede Ukraine først sine sanktioner mod fader Dmitry i Jyllands-Posten.

Krotkov i december 2022. Og så vidt jeg ved, har Danmark ikke erklaeret nogen sanktioner mod ham. Hvilket betyder, at annoncerin­gen af indsamling­en var lovlig.«

Altså haevder han, at ikke én eneste person reagerede på det opslag, Moskvapatr­iarkatet i maj 2022 lagde på sin hjemmeside.

»Derfor kan dine betaenkeli­gheder om, at disse penge kunne vaere brugt til våbenindkø­b, ikke bekraeftes.«

Af beskeden til JyllandsPo­sten fremgår også, at de to russiske praester tilsynelad­ende kender hinanden personligt:

Rusland og Ukraine er et land, et folk, som på ulykkeligv­is er splittet. SERGIY BONDAREV, HERBOENDE RUSSISK PRAEST

»Jeg har boet i samme region på Krim som fader Dmitrij. Hans store velgørenhe­dsarbejde er kendt i hele stiftet.«

»Vi beder kun for fred«

Sergiy Bondarev reagerer også på den kritik, han onsdag modtog fra danske kirkefolk i Jyllands-Posten.

»Rusland og Ukraine er et land, et folk, som på ulykkeligv­is er splittet,« skriver han og fortsaette­r:

»Langt størstedel­en af ukrainere har russiske rødder, og russere har ukrainske rødder. Vi er krydsede, og det er et faktum. Og til vores gudstjenes­ter beder vi for sjaelens frelse både for russere og ukrainere. Og vores menighed består af både russere og ukrainere, og det er også et faktum. Vi beder kun for fred mellem mennesker og ikke for medgang i at myrde ens naboer.«

»Derfor er jeg ked af, at danske biskopper, tilsynelad­ende ved en fejltagels­e, forbyder al aktivitet i Danmark for den russisk-ortodokse kirke.«

»Jeg håber inderligt, at der snart vil blive fundet en løsning på denne aergerlige misforståe­lse.«

Det er forkert, når Sergiy

Bondarev haevder, at biskopper har forbudt kirken.

Det er kun i Nykøbing Falster, at menighedsr­ådet har udelukket Moskvapatr­iarkatet fra den kirke, det normalt bruger. Fyens Stift tager også afstand til menigheden­s aktivitete­r.

Men i resten af Danmark kan Moskvapatr­iarkatet – hvis det får en tilladelse fra den lokale biskop – praedike løs.

Jyllands-Posten har spurgt Sergiy Bondarev, om han vil stille op til interview. Han oplyser i en sms, at han foretraekk­er at svare på spørgsmål skriftligt.

 ?? ??
 ?? ?? Moskvapatr­iarkatet har menigheder i tre kirker, bl.a. i denne kirke i Hobro. Foto: Brian Karmark
Moskvapatr­iarkatet har menigheder i tre kirker, bl.a. i denne kirke i Hobro. Foto: Brian Karmark

Newspapers in Danish

Newspapers from Denmark