Ukraines praesident har trukket stikket på sin topgeneral
Ukraines mest populaere offentlige skikkelse, forsvarschef Valerij Zaluzjnyj, blev torsdag fyret af praesident Volodymyr Zelenskyj.
Der går ikke røg af en brand, uden at der er ild i den.
Indholdet af det gamle mundheld blev bekraeftet på dramatisk vis i Kyiv sent torsdag.
Gennem laengere tid har der vaeret en fed os af forlydender og spekulationer om en dramatisk rokade i toppen af det ukrainske militaer, og torsdag skred praesident Volodymyr Zelenskyj til handling og fyrede sin topgeneral, Valerij Zaluzjnyj.
»Kamphandlingerne i 2022, 2023 og 2024 er tre forskellige virkeligheder. 2024 bringer nye forandringer, som vi skal vaere klar til. Der er brug for nye tilgange og strategier,« sagde forsvarsminister Rustem Umerov ifølge ukrainske medier som forklaring på fyringen.
For iagttagere i Kyiv var udviklingen ingen stor overraskelse:
»Det har vaeret åbenbart gennem allerede ret lang tid, at Zelenskyj ikke kan styre Zaluzjnyj,« sagde en kilde i praesidentens administration til Kyiv-mediet Novaja Vremja tidligere på ugen.
Krisen i forholdet mellem praesidenten og forsvarschefen har vaeret under udvikling på et tidspunkt, hvor Ukraine er presset i flere frontafsnit og har problemer med forsyninger af bl.a. ammunition.
Men modsaetningsforholdet mellem de to er ikke af ny dato. Det har laenge vaeret en yndet tilskuersport blandt iagttagere i Kyiv at gisne om, hvornår og hvordan Zelenskyj ville skille sig af med forsvarschefen.
Forlydenderne nåede første gang kogepunktet i slutningen af sidste måned, hvor flere både ukrainske og vestlige medier vurderede, at processen med at få kørt Zaluzjnyj ud på et sidespor var i fuld gang.
Angiveligt skulle Zelenskyj uden held i de forløbne dage have forsøgt at overtale Zaluzjnyj til at traede tilbage og bl.a. tilbudt topgeneralen job som formand for sit forsvarsog sikkerhedsråd eller som ambassadør i udlandet.
Den 50-årige Zaluzjnyj, der har gjort karriere i den ukrainske haer siden 1990erne, har siddet på topposten som forsvarschef siden sommeren 2021.
Popularitet og rivalisering
Friktionen mellem Zelenskyj og Zaluzjnyj har vaeret stigende, stort set siden det russiske storangreb i februar 2022 satte både regering og militaer på en ekstremt hård prøve.
Praesidenten såvel som generalen har ifølge den offentlige mening i Ukraine bestået denne udfordring med noget naer topkarakter.
Ved udgangen af det første krigsår lå opbakningen til Zelenskyj på 84 pct. af de adspurgte i en måling fra KIIS, et analyseinstitut i Kyiv. Den var faldet til 62 pct., der udtrykte tillid til ham i en tilsvarende måling i december 2023. Det er stadig efter ukrainske standarder et meget komfortabelt niveau, og ingen af praesidentens politiske rivaler kommer taet på at udfordre ham.
Men endnu større begejstring er der fra befolkningens side over militaerets indsats, og det kan aflaeses i vurderingen af Zaluzjnyjs indsats. I målingen fra december sagde 88 pct. af de adspurgte, at de har tillid til forsvarschefen (der findes ikke sammenlignelige tal fra 2022).
Det er tal, som med sikkerhed har vakt opmaerksomhed i praesidentens administration og hos stabschef Andrij Jermak, en tidligere filmproducer, der af mange opfattes som en grå eminence bag den populaere praesident.
Så laenge Kyiv havde ryggen mod muren, var der i rimeligt omfang faelles fodslag mellem militaeret og politikerne, men siden det sene efterår 2022, da russerne blev traengt vaek fra Kharkiv i øst og Kherson i syd, har fronterne stort set ligget fast, og gnidningerne internt i det ukrainske system er taget til.
Uenighederne har bl.a. handlet om, hvor meget man skulle satse på at forsvare byen Bakhmut i Østukraine eller traekke sig tilbage, om strategien i forbindelse med sidste års ukrainske offensiv og senest om tilgangen til mobiliseringen af nye soldater til det ukrainske forsvar.
Det vakte stor opsigt, da Zaluzjnyj i november offentliggjorde en artikel i det britiske magasin Economist, hvor han bl.a. vurderede, at krigen var havnet i »et dødvande« – et synspunkt, som mange iagttagere er enige i, men som blev meget ilde modtaget i praesidentens administration.
At generalen i sidste uge yderligere offentliggjorde et essay i regi af nyhedskanalen CNN, hvor han argumenterede for nødvendigheden af både yderligere mobilisering og en fremskyndet teknologisk udvikling af det ukrainske forsvar, gned yderligere salt i såret.
Politiske konsekvenser
Forud for torsdagens fyring havde der vaeret livlig gang i kandestøberierne om, hvem, der kunne taenkes at overtage posten, og hvilke konsekvenser det måtte få for Ukraines militaere strategi.
De to hyppigst tippede kandidater til at afløse Zaluzjnyj i ukrainske medier var general Oleksandr Syrskyj, chef for Ukraines landstyrker, og den dynamiske leder af landets militaere efterretningstjeneste, Kyrylo Budanov.
Valget faldt på Syrskyj, der udmaerkede sig under den ukrainske offensiv, som i efteråret 2022 befriede store dele af Kharkiv- og Khersonregionerne.
Ukrainske iagttagere opfatter Syrskyj som et konservativt valg:
»At fyre Zaluzjnyj og erstatte ham med Syrskyj er ikke udtryk for nogen ”ny tilgang”, er jeg ked af at sige,« skrev den ukrainske forsvarsjournalist Ilja Ponomarenko på det sociale medie X.
Politisk frygter mange i Zelenskyj-lejren, at den tidligere forsvarschef vaelger at gå ind i politik og med tiden kan blive en alvorlig konkurrent til praesidenten.
Zaluzjnyj, der tidligere har afvist at have sådanne planer, er populaer på tvaers af det politiske spektrum og vurderes til at have et staerkere greb i nationalistisk indstillede ukrainere, end Zelenskyj har.
Under den ukrainske forfatning skulle der afholdes praesidentvalg for en femårsperiode i foråret 2024, men valget ventes udsat på grund af undtagelsestilstand og krig.
Det vakte stor opsigt, da Zaluzjnyj i november offentliggjorde en artikel i det britiske magasin Economist, hvor han bl.a. vurderede, at krigen var havnet i »et dødvande« (...)