Sorg og krise på bosted i Kolding: En beboer er død efter et skoldhedt spabad
Social- og handicapchef Gülcan Güven Grud svarer på spørgsmål efter en tragisk ulykke på et bosted for udviklingshaemmede.
Hvordan kunne det ske? Hvorfor var vandet så varmt? Hvem havde ansvaret?
Spørgsmålene står i kø efter en tragisk ulykke på et bosted i Kolding, hvor en beboer i begyndelsen af 40’erne for en uge siden blev så alvorligt forbraendt i et skoldhedt spabad, at han onsdag aften – en uge senere – døde på sygehuset.
Torsdag var flaget på halv på bostedet Centervej i Kolding. Fra morgenstunden blev de pårørende til de 40 beboere orienteret om ulykken.
Centervej er et botilbud for udviklingshaemmede med cirka 90 fastansatte medarbejdere og 50 vikarer. Personalet er primaert socialpaedagogisk uddannet, men der er også sygeplejersker og sosumedarbejdere.
Social- og handicapchef Gülcan Güven Grud, Kolding Kommune, fortaeller, at spabadet bliver flittigt brugt.
Brugte badet hver uge
Beboeren, der nu er død, var i badet hver uge. Han har boet på bostedet i mere end 20 år, har fuld førlighed og er altså ikke blevet hejst ned i spabadet ved hjaelp af en lift.
Hvordan kunne det gå så galt?
»Det spørgsmål har jeg stillet mig selv utallige gange. Hvordan kan noget ske, som ikke burde kunne ske? Jeg har ikke svaret, og det er derfor, at jeg nu afventer politiets efterforskning.«
Ifølge Gülcan Güven Grud taender man for en vandhane, hvorefter vandet løber ned i spabadet. Der er ikke tale om, at vandet bliver varmet op i badet.
Men hvordan kan det blive så varmt?
»Det spørger jeg også mig selv om, og det er derfor, at Teknologisk Institut og politiet nu efterforsker sagen, og der er lukket ned for spaområdet. Det skal kortlaegges, hvad der er sket.«
Hvor lang tid opholdt han sig i vandet?
»Ikke ret lang tid. Jeg kan ikke sige praecist hvor laenge. Men han var kun kortvarigt i vandet, og vi fik hurtigt hjaelp og fik ham videre til sygehuset. Vi ved ikke, hvor varmt vandet var.«
Var der medarbejdere stede?
til
»Der er altid personale til stede, når en beboer er i spabadet. Her må de ikke vaere alene.«
Hvordan har du det med sagen?
»Jeg er dybt berørt. Det er en ulykkelig haendelse, og mine tanker går til de pårørende, til medarbejderne, til beboerne. Det er en svaer situation, og mit fokus er at vaere der for dem.«
På et tilsynsbesøg i september 2023 vurderede Styrelsen for Patientsikkerhed, at der var »større problemer af betydning for patientsikkerheden« på bostedet. Det var bl.a., fordi der var problemer med medicinhåndteringen og journalføringen.
Det resulterede i et påbud, men Gülcan Güven Grud pointerer, at onsdagens dødsfald ikke har relation til det påbud, som bostedet fik efter tilsynsbesøget.
Har det betydning, at bostedet i forvejen har vaeret udsat for kritik og havde fået et påbud?
»Ja, det har betydning på flere måder. Vi har et personale, som hver dag går på arbejde for at gøre en forskel, og når bostedet kommer i medierne pga. af en ulykkelig haendelse som denne, overskygger det alt det andet fantastiske, der foregår på bostedet. Der er skyld og skam forbundet med det, og det saetter sine spor hos personalet. Ikke mindst det personale, som var med beboeren inde ved spabadet, og som er i krise og dybt, dybt berørt.«
Var det en fastsat medarbejder og med hvilken uddannelse? »Det vil jeg ikke udtale mig om af hensyn til personalet.«
Chok og opbakning
De pårørende til beboerne på bostedet har ifølge Gülcan Güven Grud reageret på ulykken for forskellige måder. Nogle er rystede og chokerede, men der er også stor opbakning til bostedets medarbejdere og ledelse.
Det er der i hvert fald, hvis man spørger Susanne Foged, der er formand for bostedets støtteforening.
Hendes 38-årige søn bor på bostedet og har gjort det siden 2009. Onsdag eftermiddag besøgte hun ham og oplevede den trykkede stemning på bostedet.
»Jeg er glad for at kunne vaere her i dag, fordi jeg kan vaere med til at trøste og støtte de ulykkelige medarbejdere, der er her. Det er dybt tragisk, det, der er sket, men jeg har ingen tanker om, at her skal min søn ikke bo laengere. Jeg har stadig tiltro til ledelsen, og der er nogle fantastiske, engagerede medarbejdere. Min søn får al den hjaelp, han skal have.«
Men er der ikke bare en lille stemme inde i dig, der siger, at her skal min søn ikke bo?
»Nej, han har aldrig manglet omsorg her,« siger hun og understreger, at hun kun udtaler sig om mor til sin søn og ikke som formand for støtteforeningen.